Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2978537_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. februar 2025
Politikontoret
Emma Holst Villumsen
2025-00934
3591059
Besvarelse af spørgsmål nr. 450 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 450 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 450: Spm. om ministeren vil oplyse, om der i forbindelse med våbenhvilen mellem Israel og Hamas har været eksempler i Østjyllands Politikreds, hvor der har været begået ulovligheder, f.eks. i forbindelse med kørsel og affyring af fyrværkeri, herunder mod personer, og hvor politiet har sigtet nogle borgere, eller hvor politiet agter at rejse sigtelse?
Spørgsmål nr. 450 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om der i forbindelse med våbenhvilen
mellem Israel og Hamas har været eksempler i Østjyllands
Politikreds, hvor der har været begået ulovligheder, f.eks. i
forbindelse med kørsel og affyring af fyrværkeri, herunder mod
personer, og hvor politiet har sigtet nogle borgere, eller hvor
politiet agter at rejse sigtelse? Der henvises til artiklen:
”Våbenhvile i Gaza udløste fyrværkeri: Bomberør ud af vinduet
og skyts rettet mod trafikanter. Våbenhvilen mellem Israel og
Hamas blev markeret i det vestlige Aarhus og involverede
ulovlig affyring af fyrværkeri.”, Stiften. dk, den 16. januar
2025.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Østjyllands Politi, som har oplyst, at politiet den 15. januar
2025 om aftenen var til stede i Gellerup på baggrund af
efterretninger om, at flere personer havde planer om at forsamle
sig i området og affyre fyrværkeri for at fejre den netop indgåede
våbenhvileaftale mellem Israel og Hamas.
Politikredsen
iværksatte
en
offensiv
dialog-
og
tryghedsskabende indsats i området i overensstemmelse med
politikredsens generelle strategiske hensigt ved afvikling af
demonstrationer og lignende med relation til konflikten mellem
Israel og Hamas. Det var det tilstedeværende politipersonales
vurdering, at fejringen blev afviklet relativt roligt og uden fare
for enkeltpersoner. Der blev ikke i forbindelse med fejringen i
Gellerup dokumenteret lovovertrædelser, som efterfølgende har
dannet grundlag for indledning af strafforfølgning.
Østjyllands Politi modtog den pågældende aften en anmeldelse
om affyring af et bomberør fra et vindue i Brabrand som
beskrevet i artiklen. Politikredsens vagtcentral foretog en
vurdering af politikredsens ressourcer ud fra almindelige
prioriteringshensyn, og der blev som følge heraf ikke sendt en
patrulje til stedet.
Østjyllands Politi modtog senere samme aften to anmeldelser
om affyring af fyrværkeri mod personer fra personbil i Aarhus
midtby, herunder i Ny Munkegade. Anmelderne i sagerne er
blevet afhørt, men der er ikke herved eller på andre måder
tilvejebragt oplysninger, der har ført til identificering af
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 450: Spm. om ministeren vil oplyse, om der i forbindelse med våbenhvilen mellem Israel og Hamas har været eksempler i Østjyllands Politikreds, hvor der har været begået ulovligheder, f.eks. i forbindelse med kørsel og affyring af fyrværkeri, herunder mod personer, og hvor politiet har sigtet nogle borgere, eller hvor politiet agter at rejse sigtelse?
gerningspersoner i sagerne. Politiets patruljer har endvidere ikke
under patruljering i byen den pågældende aften identificeret
mistænkelige køretøjer eller personer, der kunne knyttes til
forholdene.”
Side 3/3