REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 446: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad han vil gøre for at beskytte mennesker med kognitive udfordringer, herunder redegøre for hvad der er af fordele og ulemper ved Tænks forslag om godkendelse med MitID ved indgåelse af køb, jf. artiklen Demensramte er nemme ofre for telefonsælgere fra jyllands-posten.dk den 15. januar 2025?

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. februar 2025

Formueretskontoret

Jonas Karlsen

2025-00825

3587071

Besvarelse af spørgsmål nr. 446 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 446 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2025.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Morten Schaumburg-Müller

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 446: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad han vil gøre for at beskytte mennesker med kognitive udfordringer, herunder redegøre for hvad der er af fordele og ulemper ved Tænks forslag om godkendelse med MitID ved indgåelse af køb, jf. artiklen Demensramte er nemme ofre for telefonsælgere fra jyllands-posten.dk den 15. januar 2025?

Spørgsmål nr. 446 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvad han vil gøre for at beskytte

mennesker med kognitive udfordringer, herunder redegøre for

hvad der er af fordele og ulemper ved Tænks forslag om

godkendelse med MitID ved indgåelse af køb, jf. artiklen

”Demensramte er nemme ofre for telefonsælgere” fra jyllands-

posten.dk den 15. januar 2025?”

Svar:

Det er helt uacceptabelt, hvis der er virksomheder, som forsøger at

udnytte andre mennesker til at indgå aftaler om køb af varer eller

tjenesteydelser, som de ikke har noget ønske om at købe. Det gælder,

uanset hvem der indgås aftale med, og uanset om aftalen bliver indgået

telefonisk eller på anden vis, men det er klart, at der er et særligt behov

for at beskytte og værne om f.eks. demensramte og andre personer

med kognitive funktionsnedsættelser.

Der stilles i dansk ret som udgangspunkt ikke formkrav til aftaler,

hvilket indebærer bl.a., at både mundtlige og skriftlige aftaler er

bindende. Hvis der er tale om en mundtlig aftale, f.eks. en aftale

indgået telefonisk, vil bevisbyrden for, at der er indgået en bindende

aftale ligge hos den part, der gør aftalen gældende.

Aftaleloven indeholder en række ugyldighedsgrunde, hvorfor

aftalefriheden ikke er ubegrænset. Det følger heraf bl.a., at en aftale

vil være at anse for ugyldig, hvis der foreligger eksempelvis svig eller

udnyttelse af en andens betydelige økonomiske eller personlige

vanskeligheder. En aftale kan ligeledes ændres eller tilsidesættes helt

eller delvis, såfremt det vil være urimeligt eller i strid med redelig

handlemåde at gøre den gældende.

Hertil kommer, at det fremgår af reglerne i værgemålsloven, at en

aftale ikke er bindende, hvis det må antages, at den er indgået af en

person, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, hæmmet

psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring eller en lignende

tilstand, manglede evnen til at handle fornuftmæssigt.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at det følger af forbrugeraftaleloven, at

erhvervsdrivende som udgangspunkt ikke må rette telefonisk

henvendelse til en forbruger med henblik på indgåelse af en aftale,

Side 2/4

medmindre forbrugeren har anmodet herom. Der gælder kun få

undtagelser hertil. F.eks. gælder forbuddet ikke telefoniske

henvendelser med henblik på bestilling af bøger, tegning af

abonnement om redningstjeneste eller sygetransport eller salg af

forsikring. Forbuddet mod uanmodede henvendelser er begrundet dels

i hensynet til privatlivets fred, dels i et forbrugerbeskyttelseshensyn.

En aftale vil ikke være bindende for forbrugeren, forudsat at den er

indgået ved en erhvervsdrivendes henvendelse i strid med forbuddet.

Endelig kan det nævnes, at forbrugeren – som supplement til

ovenstående – har mulighed for at blive registreret på den såkaldte

”Robinsonliste”, som bl.a. indebærer, at man frabeder sig al uanmodet

telefonsalg, herunder også de opkald, som er tilladt efter

forbrugeraftaleloven. Fremgår en person på Robinsonlisten, er det

ulovligt for en erhvervsdrivende at ringe op til pågældende, uanset

hvad den erhvervsdrivende sælger. Den erhvervsdrivende har en pligt

til at undersøge, om forbrugeren er registreret på Robinsonlisten,

inden den erhvervsdrivende henvender sig.

Registrering på Robinsonlisten gælder fremtidige henvendelser. Hvis

forbrugeren allerede har givet samtykke til, at en erhvervsdrivende må

kontakte dem, tilbagekaldes samtykket ikke automatisk ved

registrering på Robinsonlisten. I disse tilfælde skal forbrugeren

kontakte den erhvervsdrivende direkte og tilbagekalde samtykket.

Det er et grundlæggende princip i dansk ret, at der er aftalefrihed,

og det mener jeg er fornuftigt. Samtidig er det min opfattelse, at den

nuværende regulering samlet set bidrager til en god beskyttelse mod,

at bl.a. personer med kognitive udfordringer kontaktes uanmodet eller

udnyttes til at indgå aftaler telefonisk.

Jeg er derfor betænkelig i forhold til at indføre et generelt krav om

MitID-godkendelse ved aftaler indgået over telefonen. Jeg er i øvrigt

ikke overbevist om, at et sådant krav vil være en mere effektiv

foranstaltning. Jeg synes dog, at Forbrugerrådet Tænk er med til at

sætte fokus på en relevant problemstilling, og jeg vil opfordre til, at

man retter henvendelse til Forbrugerombudsmanden ved uanmodede

henvendelser i strid med forbuddet i forbrugeraftaleloven eller

markedsføringsloven. Endvidere er det væsentligt at være

Side 3/4

opmærksom på, at den omstændighed, at en aftale gøres gældende,

ikke er ensbetydende med, at der også er indgået en bindende aftale.

Side 4/4