Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2977567_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. februar 2025
Politikontoret
Kirstine Koch
2025-00748
3614750
Besvarelse af spørgsmål nr. 439 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 439 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)
Kristian Bøgsted (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 439: MFU spm. om, det er rimeligt, at en borger kan blive informeret om, at vedkommende er mistænkt i en verserende straffesag, hvor borgeren et halvt år senere fortsat ikke har fået en afklaring på, om vedkommende sigtes i den pågældende sag
Spørgsmål nr. 439 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Finder ministeren det rimeligt, at en borger kan blive
informeret om, at vedkommende er mistænkt i en verserende
straffesag, hvor borgeren et halvt år senere fortsat ikke har fået
en afklaring på, om vedkommende sigtes i den pågældende
sag?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politiet
iværksætter efterforskning efter anmeldelse eller af egen drift,
når der er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som
forfølges af det offentlige, er begået, jf. retsplejelovens § 742.
Politiet bestræber sig generelt på at efterforske eventuelle
strafbare forhold hurtigst muligt. Det vil imidlertid altid
afhænge af bl.a. sagens omfang, alvor og kompleksitet, hvilken
efterforskning der vurderes nødvendig og dermed også, hvor
lang tid der går, før der eventuelt kan rejses sigtelse i en sag.
Politiet vil typisk sigte en person, hvis omstændigheder, spor,
udsagn mv. taler for, at den pågældende har begået et strafbart
forhold. En sigtelse indebærer en række rettigheder efter
retsplejeloven. F.eks. skal politiet inden afhøring af en sigtet
udtrykkeligt gøre den pågældende bekendt med sigtelsen og
med, at denne ikke er forpligtet til at udtale sig, jf.
retsplejelovens § 752, stk. 1.
Når politiet afhører en person, der ikke er sigtet, kan politiet dog
efter omstændighederne vælge at gøre den pågældende bekendt
med, at denne ikke har pligt til at udtale sig, hvis politiet f.eks.
vurderer, at den pågældende muligvis senere vil kunne blive
sigtet i sagen.
Det forhold, at politiet som led i efterforskningen af et strafbart
forhold afhører en eller flere personer – herunder evt. mistænkte
– indebærer ikke i sig selv, at politiet er forpligtet til at orientere
de pågældende om status i sagen.
Efter retsplejelovens § 749, stk. 1, afviser politiet en indgivet
anmeldelse, hvis der ikke findes grundlag for at indlede
efterforskningen. Hvis ikke der er grundlag for at fortsætte en
påbegyndt efterforskning, kan beslutningen om at indstille
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 439: MFU spm. om, det er rimeligt, at en borger kan blive informeret om, at vedkommende er mistænkt i en verserende straffesag, hvor borgeren et halvt år senere fortsat ikke har fået en afklaring på, om vedkommende sigtes i den pågældende sag
efterforskningen træffes af politiet, såfremt der ikke har været
rejst sigtelse, jf. § 749, stk. 2.
Afvises en anmeldelse, eller indstilles efterforskningen, skal der
ske underretning af den forurettede og andre personer, der må
antages at have en rimelig interesse heri, jf. retsplejelovens §
749, stk. 3. Efter omstændighederne vil dette kunne omfatte
mistænkte i sagen.”
Side 3/3