Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2977006_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. februar 2025
Strafferetskontoret
Astrid Langholz Nathan
2025-00618
3580942
Besvarelse af spørgsmål nr. 434 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 434 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 434: Spm. om en kunstner vil blive dømt for overtrædelse af koranloven, hvis kunstneren har udstillet et interaktivt værk, hvor personer blandt publikum behandler koranen utilbørligt
Spørgsmål nr. 434 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om en kunstner vil blive dømt for
overtrædelse af koranloven, hvis kunstneren har udstillet et
interaktivt værk, hvor personer blandt publikum behandler
koranen utilbørligt f.eks. ved at trykke på en knap, der starter en
ødelæggelse af koranen?”
Svar:
Det følger af straffelovens § 110 e, stk. 2, at den, der offentligt eller med
forsæt til udbredelse i en videre kreds gør sig skyldig i utilbørlig behandling
af et skrift, der har væsentlig religiøs betydning for et anerkendt
trossamfund, eller en genstand, der fremstår som et sådant skrift, straffes
med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Det følger af straffelovens § 23, stk. 1, 1. pkt., at den for en lovovertrædelse
givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd
har medvirket til gerningen.
Kunstneriske fremstillinger, hvor den ellers utilbørlige behandling udgør en
mindre del af et større værk, falder ifølge forarbejderne til straffelovens §
110 e, stk. 2, uden for bestemmelsens anvendelsesområde. Et kunstnerisk
værk, som har den utilbørlige behandling som den eneste eller centrale
bestanddel, er derimod omfattet af bestemmelsen.
Må den kunstneriske ramme for behandlingen af det religiøse skrift anses
for at være etableret med det formål at foretage en ellers utilbørlig
behandling, bringer en sådan rammesætning ifølge forarbejderne ikke
behandlingen udenfor det strafbare område.
Ved vurderingen af, om behandling af et religiøst skrift i kunstnerisk
sammenhæng i en given situation må anses for at være omfattet af forbuddet,
kan der ifølge forarbejderne lægges vægt på en række yderligere momenter.
Det kan således indgå, om behandlingen foregår et sted, hvor der
sædvanligvis fremføres eller vises kunst, om behandlingen foretages af
personer eller grupper af personer, som også i øvrigt beskæftiger sig med
den pågældende udtryksform i en kunstnerisk sammenhæng, og om værket
fremtræder i en form og under omstændigheder, hvor der sædvanligvis er et
publikum, som ud fra en kunstnerisk interesse og eventuelt mod betaling
opsøger værker af den pågældende art.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 434: Spm. om en kunstner vil blive dømt for overtrædelse af koranloven, hvis kunstneren har udstillet et interaktivt værk, hvor personer blandt publikum behandler koranen utilbørligt
Der henvises til Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 65 som fremsat, side
12.
Side 3/3