Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2977010_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. februar 2025
Strafferetskontoret
Astrid Langholz Nathan
2025-00618
3580942
Besvarelse af spørgsmål nr. 432 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 432 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 432: Spm. om at eksemplificere, hvilke rettighedsfrakendelser en koranlovsovertrædelse kan give anledning til
Spørgsmål nr. 432 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren eksemplificere, hvilke rettighedsfrakendelser en
koranlovsovertrædelse kan give anledning til, nu det følger af
straffelovens § 78 og § 79, at en overtrædelse af disse
straffelovsbestemmelser, kan frakende en borger en række
almindelige borgerrettigheder?”
Svar:
Straffelovens § 78, stk. 2, fastslår, at den, der er dømt for strafbart forhold,
kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig
autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en
nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.
Efter straffelovens § 79, stk. 1, kan den, som udøver en af de i § 78, stk. 2,
omhandlede virksomheder, ved dom for strafbart forhold frakendes retten
til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under
visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for
misbrug af stillingen.
Det samme gælder ifølge straffelovens § 79, stk. 2, 1. pkt., når særlige
omstændigheder taler derfor, om udøvelse af anden virksomhed.
Bestemmelsen giver hjemmel til at frakende retten til at udøve virksomhed,
der ikke kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse.
Rettighedsfrakendelse efter straffelovens §§ 78 og 79 forudsætter, at den
pågældende er dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende
fare for misbrug af stillingen. Der skal således foretages en konkret
vurdering af, om der på baggrund af navnlig forholdets grovhed og nærmere
karakter, antallet af eventuelle gentagelsestilfælde og gerningsmandens
personlige forhold konkret er grund til at antage en risiko for misbrug af
stillingen. Der henvises til Thomas Elholm m.fl., Kommenteret Straffelov –
Almindelig del, 12. udgave (2023), side 549.
Side 2/2