Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2925304_0001.png
Campen Auktioner A/S (Selskabet af 21. juni 2024 A/S)
Krogagervej 25
7441 Bording
Dato: 29. august 2024
Sag: FO-24/07379-3
Sagsbehandler: /FST
Direkte tlf.: +45 41 71 50 30
Sendt pr. mail til de to kuratorer i konkursboet, advokat Flemming Jensen
([email protected]) og advokat Rune Derno ([email protected])
Forbrugerombudsmandens vurdering af Campen Auktioner A/S’
auktionsbetingelser og angivelse af priser
Forbrugerombudsmanden har den 17. juni 2024 modtaget Campen Aukti-
ons A/S’ svar i sagen vedrørende selskabets praksis om selv at kunne byde
med op på auktioner, samt klage over, at priser på auktionsvarer ikke an-
gives inklusive moms.
Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at Campen Auktioner A/S i
forbindelse med udbud af varer til auktion har handlet i strid med markeds-
føringslovens §§ 5 og 6, når det ikke oplyses tydeligt, at selskabets ansatte
har mulighed for selv at byde med på auktionsvarerne.
Forbrugerombudsmanden skal derfor indskærpe, at det skal fremgå klart,
tydeligt og iøjnefaldende i umiddelbar tilknytning til den udbudte aukti-
onsvare, at Campen Auktioners ansatte selv kan byde på de varer, aukti-
onshuset udbyder på auktion.
Det er samtidig Forbrugerombudsmandens vurdering, at Campen Auktio-
ner ved prisoplysning for auktionsvarer har handlet i strid med markedsfø-
ringslovens § 6, stk. 2, nr. 5, ved ikke at oplyse den samlede pris for auk-
tionsvarer inklusive moms, tillæg og gebyrer, som forbrugeren uundgåeligt
skal betale.
Vi skal gøre opmærksom på, at det vil blive betragtet som en skærpende
omstændighed, at I hermed har fået indskærpet reglerne, hvis vi herefter
måtte blive opmærksomme på, at I ikke oplyser tydeligt om, at selskabets
ansatte selv kan byde med på auktionsvarer, eller at forbrugere ikke oply-
ses om den samlede pris for auktionsvarer.
Forbrugerombudsmandens vurdering er uddybet nedenfor.
Sagens faktum
Forbrugerombudsmanden valgte efter omtale i pressen at se nærmere på
Campen Auktioners auktionsbetingelser vedrørende jeres vilkår om en
hjemkøbsret.
FORBRUGEROMBUDSMANDEN
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf.
41 71 51 51
CVR-nr. 10 29 48 19
EAN-nr. 5798000018006
[email protected]
www.forbrugerombudsmanden.dk
Læs bl.a. om tilgængelighed
Medlem af International Consumer
Protection & Enforcement Network
(ICPEN)
www.icpen.org
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om de kommende ændringer af lov om offentlig auktion og pantelånervirksomhed indfører et klart og tydeligt forbud mod, at auktionshuse byder på sine auktioner
2925304_0002.png
Endvidere modtog Forbrugerombudsmanden den 17. maj 2024 en klage
over, at I ved salg af auktionsvarer til forbrugere ikke oplyste den samlede
pris inklusive moms og salær.
Den 21. maj 2024 anmodede Forbrugerombudsmanden om jeres bemærk-
ninger til vilkåret om hjemkøbsretten samt klagen af 17. maj 2024 vedrø-
rende prisoplysninger.
I bekræftede den 17. juni 2024, at ansatte ved Campen Auktioner har været
med til at byde på auktionsvarer. I har oplyst, at sælgere kan give en tred-
jepart fuldmagt til at byde på varer op til hjemkøbsprisen, og at denne fuld-
magt også kan gives til auktionshusets ansatte. Efter omtalen i pressen har
I præciseret hjemkøbsretten i jeres auktionsbetingelser på hjemmesiden,
samt under betingelserne for de auktionsvarer, hvor der er hjemkøbsret.
Der står nu, at medarbejdere fra Campen Auktioner også kan bemyndiges
til at udøve hjemkøbsretten på vegne af sælger.
For så vidt angår klagen om prisangivelse, har I oplyst, at Campen Aukti-
oner anvender det amerikanske auktionssystem ’Hibid’, der ikke kan vise
prisen plus moms og salær. I er dog ved at indføre et nyt auktionssystem
’Webto’, der kan vise bud-prisen plus moms og salær, så man ved bud kan
se den samlede pris på auktionsvaren. Herudover har I oplyst, at det nye
system vil blive indført efter sommerferien, og at I altid har haft en bereg-
ner på hjemmesiden, der kan beregne den samlede pris på auktionsvaren
ud fra et givent bud.
Vi har undersøgt jeres hjemmeside,
www.campenauktioner.dk,
den 12. au-
gust 2024 og har nedenfor indsat en række skærmbilleder fra hjemmesiden.
2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om de kommende ændringer af lov om offentlig auktion og pantelånervirksomhed indfører et klart og tydeligt forbud mod, at auktionshuse byder på sine auktioner
2925304_0003.png
Under punkt 1 i jeres auktionsbetingelser, har I beskrevet hjemkøbsretten.
”Hjemkøbsret
Hvis en vare ikke opnår sælgers anslåede værdiansættelse, kan sælgeren
anvende sin hjemkøbsret til at byde på varen for at nå denne værdiansæt-
telse. Sælgere kan også bemyndige en tredjepart, herunder medarbejdere
fra Campen Auktioner, til at udøve hjemkøbsretten på deres vegne.
Se auk-
tionarius Finn Campen forklare om hjemkøbsret
[1]
[link].
I tilfælde af at
en vare ikke sælges, kan sælgeren vælge at lægge varen på en ny auktion,
hvorved du får mulighed for at byde igen.
[1]—https://youtu.be/zgqEFFkd2tA”
Ved de enkelte auktionsvarer, har I under fanen ”BETINGELSER” også
beskrevet hjemkøbsretten.
3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om de kommende ændringer af lov om offentlig auktion og pantelånervirksomhed indfører et klart og tydeligt forbud mod, at auktionshuse byder på sine auktioner
2925304_0004.png
Klikker man på fanen ”BETINGELSER” og scroller ned, fremgår følgende
beskrivelse af hjemkøbsretten sidst under punkt 1.
”Hjemkøbsret
Hvis en vare ikke opnår sælgers anslåede værdiansættelse, kan sælgeren
anvende sin hjemkøbsret til at byde på varen for at nå denne værdiansæt-
telse. Sælgere kan også bemyndige en tredjepart, herunder medarbejdere
fra Campen Auktioner, til at udøve hjemkøbsretten på deres vegne. Se
4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om de kommende ændringer af lov om offentlig auktion og pantelånervirksomhed indfører et klart og tydeligt forbud mod, at auktionshuse byder på sine auktioner
2925304_0005.png
auktionarius Finn Campen forklare om hjemkøbsret [1]. I tilfælde af at en
vare ikke sælges, kan sælgeren vælge at lægge varen på en ny auktion,
hvorved du får mulighed for at byde igen.
[1] https://youtu.be/zgqEFFkd2tA”
Lovgivning
Onlineauktioner er ikke specifikt reguleret i markedsføringsloven, men er-
hvervsdrivende, herunder online auktionshuse, skal udvise god markeds-
førings- og erhvervskik, jf. markedsføringslovens §§ 3 og 4.
Efter markedsføringslovens § 5, stk. 1 og § 6, stk. 1, må en erhvervsdriv-
endes handelspraksis ikke vildlede i kraft af sin fremstillingsform eller ved
at udelade eller skjule væsentlige oplysninger. Væsentlige oplysninger må
heller ikke præsenteres på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhen-
sigtsmæssig måde.
Ved købsopfordringer betragtes oplysninger om prisen inklusive moms og
afgifter som væsentlige, jf. markedsføringslovens § 6, stk. 2, nr. 5. Det be-
tyder, at den erhvervsdrivende skal oplyse den samlede pris inklusive
moms, tillæg og gebyrer, som forbrugere uundgåeligt skal betale.
Hvis markedsføringen både er rettet mod forbrugere og erhvervsdrivende,
skal den erhvervsdrivende altid oplyse prisen inklusive moms. Det er tilladt
også at oplyse priserne eksklusive moms, så længe priserne inklusive
moms samtidigt fremstår klart og tydeligt.
Efter markedsføringslovens § 8, er det en betingelse for, at der er handlet i
strid med markedsføringslovens §§ 5 og 6, at vildledningen egner sig til at
få forbrugeren til at træffe en beslutning (transaktionsbeslutning), som
denne ellers ikke ville have truffet.
EU-Domstolen har fastslået, at begrebet ”transaktionsbeslutning” ikke er
begrænset til blot at omfatte beslutningen om at købe eller om ikke at købe
et produkt, men også en beslutning med direkte tilknytning hertil
1
.
Ifølge EU-Kommissionens vejledning om fortolkning af direktivet om uri-
melig handelspraksis er en beslutning om fx at ”klikke
sig gennem et web-
sted som følge af et handelstilbud”
en transaktionsbeslutning.
Det følger af markedsføringslovens § 37, stk. 3, at en overtrædelse af mar-
kedsføringslovens §§ 5 eller 6, kan straffes med bøde.
Dom af 19.12.2013, sag C-281/12, Trento Sviluppo srl, Centrale Adriatica Soc. Coop.
Arl mod Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato, præmis 35, 36 og 38.
1
5
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om de kommende ændringer af lov om offentlig auktion og pantelånervirksomhed indfører et klart og tydeligt forbud mod, at auktionshuse byder på sine auktioner
2925304_0006.png
Forbrugerombudsmandens vurdering
Ud fra det ovenfor konstaterede på jeres hjemmeside,
www.campenaukti-
oner.dk,
er det efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke oplyst tyde-
ligt, at Campen Auktioners ansatte kan byde med på auktionsvarer. Oplys-
ningen fremgår under jeres auktionsbetingelser som sidste del af punkt 1,
uden særlig fremhævning. Herudover fremgår oplysningen under de en-
kelte auktionsvarer, når man scroller ned til sidst i punkt 1 efter klik på
fanen ”BETINGELSER”, og uden særlig fremhævelse.
Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at det er en væsentlig oplys-
ning, at et online auktionshus’ ansatte selv kan byde på de varer, auktions-
huset udbyder på en auktion.
Væsentlige oplysninger skal oplyses tydeligt i selve markedsføringen i
nærheden af det sted, hvor forbrugeren træffer en transaktionsbeslutning.
Det er ikke tilstrækkeligt, at en væsentlig oplysning først fremgår, når for-
brugeren skal scrolle længere ned på siden og her klikke på et felt for at
kunne læse oplysningerne, da forbrugeren allerede på det tidspunkt, hvor
denne klikker sig ind på en auktionsvare mv., foretager en transaktionsbe-
slutning.
Det er herefter Forbrugerombudsmandens vurdering, at Campen Auktioner
A/S har handlet i strid med markedsføringslovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1,
ved markedsføring af auktionsvarer, hvilket har været egnet til i væsentlig
grad at påvirke gennemsnitsforbrugerens transaktionsbeslutning, jf. mar-
kedsføringslovens § 8, stk. 1.
Det er samtidig Forbrugerombudsmandens vurdering, at Campen Auktio-
ner ved prisoplysning af auktionsvarer har handlet i strid med markedsfø-
ringslovens § 6, stk. 2, nr. 5, ved ikke at oplyse den samlede pris for auk-
tionsvarer inklusive moms, tillæg og gebyrer, som forbrugeren uundgåeligt
skal betale.
Forbrugerombudsmanden skal derfor indskærpe, at
det skal fremgå klart,
tydeligt og iøjnefaldende i umiddelbar tilknytning til den udbudte auktions-
vare, at Campen Auktioners ansatte selv kan byde på de varer, auktions-
huset udbyder på en auktion, ligesom Campen Auktioner skal oplyse for-
brugere om den samlede pris for auktionsvarer.
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
Frederik Storm Thomsen
Fuldmægtig, cand.jur.
6