Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2977086_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. februar 2025
Straffuldbyrdelseskontoret
Signe Rikke Øster
2025-00500
3578077
Besvarelse af spørgsmål nr. 427 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 427 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 427: MFU spm. om kommentar til henvendelsen om benådning
Spørgsmål nr. 427 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen om benådning, REU
alm. del - bilag 120 (fortroligt), herunder redegøre for reglerne
for afsoning, strafnedsættelse og benådning, når man kommer
til Danmark, i det tilfælde, at man får en dom i et andet land på
baggrund af noget, som ikke er ulovligt i Danmark, f.eks. at
være i besiddelse af receptpligtig medicin?”
Svar:
1.
Det kan oplyses, at henvendelsen om benådning betragtes som en
ansøgning om benådning og er oversendt til Direktoratet for
Kriminalforsorgen til videre foranstaltning.
Af principielle grunde er jeg meget tilbageholdende med at udtale mig om
konkrete sager, der er eller kan komme under behandling hos myndigheder
på Justitsministeriets område.
2.
For så vidt angår reglerne for afsoning og benådning har Justitsministeriet
til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra
Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”De EU-retlige regler om overførsel fra et andet EU-land til
fortsat afsoning i Danmark er fastsat i Rådets rammeafgørelse
2008/909/RIA af 27. november 2008 om anvendelse af
princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager
om idømmelse af frihedsstraffe eller frihedsberøvende
foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske
Union.
Rammeafgørelsen er gennemført i dansk ret i lov om
fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske
Union (EU-fuldbyrdelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 213 af
22. februar 2013.
Det følger af EU-fuldbyrdelseslovens § 58, stk. 2, at
fuldbyrdelse i Danmark sker i overensstemmelse med danske
retsregler om fuldbyrdelse af fængselsstraf, og at danske
retsregler om benådning ligeledes finder anvendelse.
Direktoratet kan om muligheden for benådning oplyse, at det
følger af grundlovens § 24, at kongen kan benåde og give
amnesti.
Side 2/5
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 427: MFU spm. om kommentar til henvendelsen om benådning
Reglerne om sagsbehandlingen ved ansøgning om benådning
fremgår af bekendtgørelse nr. 1015 af 28. juni 2022
(udsættelses- og benådningsbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen
suppleres af vejledning nr. 9737 af 28. juni 2022 (udsættelses-
og benådningsvejledningen).
Benådning i sager med frihedsstraffe på over 40 dage sker ved
kongelig resolution efter indstilling fra Justitsministeriet.
For så vidt angår sager hvor der er tale om at eftergive
frihedsstraffe på indtil 40 dage, er det Direktoratet for
Kriminalforsorgen, som træffer afgørelse.
Benådning behandles efter ansøgning og på grundlag af en
individuel vurdering.
Direktoratet kan endvidere oplyse, at benådning kun sker i helt
ekstraordinære tilfælde.
Grundlaget for benådning vil ofte være helbredsbetinget, f.eks.
i tilfælde hvor straffuldbyrdelsen skønnes at ville medføre en
væsentlig risiko for alvorlig helbredsforringelse.
Humanitære hensyn kan også i visse tilfælde medføre
benådning, f.eks. hvor den dømte eller dennes ægtefælle lider af
en fremskreden uhelbredelig lidelse, eller hvor omfanget af den
omsorg og pleje, en dømt skal yde et barn eller en ægtefælle,
som har en kronisk lidelse, langt overstiger, hvad der normalt
kræves af forældre eller en ægtefælle.”
3.
For så vidt angår spørgsmålets øvrige del har Justitsministeriet til brug
for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten om
reglerne for konvertering af domme, når en person bliver idømt en
frihedsstraf i et andet EU-land og skal afsone i Danmark. Rigsadvokaten har
oplyst følgende:
”Overførsel af fuldbyrdelsen af en ubetinget frihedsstraf idømt
i en anden EU-medlemsstat til Danmark behandles efter
reglerne i EU-fuldbyrdelsesloven. Rigsadvokaten er udpeget
som kompetent myndighed i sager om overførsel af
fuldbyrdelsen af en frihedsstraf fra en anden EU-medlemsstat til
Danmark.
Når Rigsadvokaten modtager en anmodning fra en anden EU-
medlemsstat om at overtage fuldbyrdelsen af en idømt ubetinget
frihedsstraf, er det Rigsadvokaten der i første omgang vurderer,
om betingelserne for overførsel er opfyldt, jf. EU-
fuldbyrdelseslovens § 54, stk. 1. Betingelserne for overførsel
Side 3/5
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 427: MFU spm. om kommentar til henvendelsen om benådning
omhandler blandt andet den dømtes tilknytning til Danmark
samt arten af den kriminalitet, den idømte fængselsstraf
vedrører. Hvis Rigsadvokaten vurderer, at betingelserne for
overførsel er opfyldt, indbringes sagen for retten af
anklagemyndigheden. Den endelige afgørelse af, om der skal
ske fuldbyrdelse af fængselsstraffen, træffes ved dom, jf. EU-
fuldbyrdelseslovens § 54, stk. 2.
Hvis betingelserne for overførsel er opfyldt, er Danmark
forpligtet til at anerkende en fængselsstraf idømt i en anden EU-
medlemsstat. De danske myndigheder skal i den forbindelse
ikke foretage en materiel vurdering af straffesagen, herunder om
pågældendes skyld eller straf.
Rettens afgørelse om fuldbyrdelse i Danmark af en
fængselsstraf idømt i en anden EU-medlemsstat skal fastsættes
efter bestemmelserne i EU-fuldbyrdelseslovens § 29 b.
Udgangspunktet er, at den i udlandet idømte straf skal
fuldbyrdes i Danmark med samme varighed og art, jf. EU-
fuldbyrdelseslovens § 29 b, stk. 1. Hvis varigheden af den
idømte fængselsstraf overstiger den maksimale straf i henhold
til dansk lovgivning for en tilsvarende forbrydelse, nedsættes
straffen til den maksimale straf i henhold til dansk lovgivning,
jf. EU-fuldbyrdelseslovens § 29 b, stk. 2. Hvis
straffebestemmelsen i dansk lovgivning foreskriver, at der under
visse betingelser kan idømmes en forhøjet straf, bør der
foretages en konkret vurdering af, om disse betingelser i givet
fald er til stede i den konkrete sag.
Hvis den omhandlede fængselsstraf på grund af sin art ikke er
forenelig med sanktionerne i henhold til dansk lovgivning for en
tilsvarende strafbar handling, kan straffen tilpasses til en
lignende sanktion, der ville kunne anvendes her i landet. Den
tilpassede sanktion må ikke udgøre en skærpelse i forhold til den
idømte sanktion, jf. EU-fuldbyrdelseslovens § 29 b, stk. 3.
Af lovbemærkningerne til EU-fuldbyrdelseslovens § 29 b, stk.
3, fremgår det blandt andet, at hvis dansk ret ikke hjemler
fængselsstraf for en given overtrædelse, der i et andet
medlemsland har ført til idømmelse af fængselsstraf, må straffen
ved overførelse til afsoning her i landet tilpasses til den lavest
mulige strafposition for fængselsstraf (dvs. fængsel i 7 dage, jf.
straffelovens § 33, stk. 1), jf. Folketingstidende 2007-08 (2.
samling), tillæg A, side 3048-3049.
I medfør af EU-fuldbyrdelseslovens § 29 c, stk. 2, kan Danmark
afslå at overtage fuldbyrdelsen af en frihedsstraf, idømt i et
andet EU-land, der vedrører handlinger, der ikke er strafbare
efter dansk ret.
Side 4/5
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 427: MFU spm. om kommentar til henvendelsen om benådning
I medfør af EU-fuldbyrdelseslovens § 29 c, stk. 1, kan Danmark
imidlertid ikke afslå at overtage fuldbyrdelsen af en frihedsstraf,
idømt i et andet EU-land, der vedrører handlinger, der ikke er
strafbare efter dansk ret,
hvis
den omhandlede handling er
omfattet af én af 32 oplistede handlinger (positiv-listen), og
hvis
handlingen, efter lovgivningen i domslandet, kan straffes med
fængsel eller anden frihedsberøvende foranstaltning i mindst 3
år.”
Side 5/5