Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2976764_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. februar 2025
Flerårsaftalesekretariatet
Jonas Thaudal Hansen
2025-00493
3577910
Besvarelse af spørgsmål nr. 426 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 426 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om, hvordan det forventes at belægningen i fængslerne vil se ud om henholdsvis 10, 20 og 30 år og sammenstille disse forventninger med de nuværende tal, samt tallene fra 2015 og 2005
2976764_0002.png
Spørgsmål nr. 426 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren - idet der henvises til artiklen ”Forvaring og
domme på livstid i voldsom vækst”, bragt i Politiken den 12.
januar 2025 - redegøre for, hvordan det forventes at
belægningen i fængslerne vil se ud om henholdsvis 10, 20 og 30
år og sammenstille disse forventninger med de nuværende tal,
samt tallene fra 2015 og 2005. Vil ministeren særskilt redegøre
for, hvor stor er den del af belægningen, der udgøres af fanger
med
tidsubestemte straffe, og endelig forholde sig til, hvad en
eventuel øget belægning af fanger med tidsubestemt straf vil
betyde for kapacitetsbehovet i fængslerne samt det generelle
kriminalitetsbillede i Danmark?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at der én gang
årligt udarbejdes en toårig prognose for kapacitet og belæg. Den
seneste prognose er fra foråret 2024 og dækker årene 2024 og
2025. Direktoratet for Kriminalforsorgen udarbejder ikke
flerårige prognoser, der rækker langt ud i fremtiden, og kan
derfor
ikke
tilvejebringe
oplysninger
omkring
belægsforventningerne hhv. 10, 20 og 30 år ud i fremtiden.
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan endvidere oplyse, at der
først eksisterer valide, elektroniske belægsdata med oplysninger
om de indsattes retlige status fra 2006. Direktoratet har på den
baggrund valgt at levere oplysninger for årene 2006, 2015 og
2024. Det kan herudover oplyses, at det gennemsnitlige daglige
belæg i 2025 ifølge den aktuelle prognose forventes at være på
4.242 indsatte. Prognosen for 2025 er hovedsageligt baseret på
data tilgængelige primo marts 2024, og lovinitiativer vedtaget
eller fremsat frem til medio februar 2024. Prognosen er ikke
fordelt på straftyper.
Nedenstående tabel viser det gennemsnitlige daglige belæg af
samtlige indsatte i fængsler og arresthuse for årene 2006, 2015
og 2024. Derudover viser tabellen belægget af dømte med
tidsubestemte straffe for årene, samt hvor stor en andel disse
tidsubestemte straffe udgør af det samlede belæg i procent.
(Gennemsnitligt belæg)
Det gennemsnitlige daglige belæg af
samtlige indsatte i fængsler og arresthuse
2006
3.940
2015
3.422
2024
4.151
Side 2/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om, hvordan det forventes at belægningen i fængslerne vil se ud om henholdsvis 10, 20 og 30 år og sammenstille disse forventninger med de nuværende tal, samt tallene fra 2015 og 2005
2976764_0003.png
- heraf det gennemsnitlige. daglige belæg
af dømte med tidsubestemte straffe
- i procent
62
1,6 pct.
95
2,8 pct.
141
3,4 pct.
Note: Data er trukket fra kriminalforsorgens klientsystem den 14. januar 2025, og
afspejler datas tilstand på det pågældende tidspunkt. Data for 2024 er foreløbige og
kan blive ændret i forbindelse med efterregistreringer.
Dømte med tidsubestemte straffe inkluderer livstidsdømte, forvaringsdømte og
forvaringsdømte iht. grønlandsk kriminallov, som afsoner i fængsler og arresthuse i
Danmark.
Som det fremgår af tabellen, ses en stigning i andelen af
belægget af dømte med tidsubestemte straffe siden 2006.
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan ikke vurdere, hvad en
yderligere stigning i belægget af dømte med tidsubestemte
straffe vil betyde for det generelle kriminalitetsbillede i
Danmark.
Kriminalforsorgen har de senere år haft betydelige udfordringer
med mangel på fængselsbetjente og for få fængsels- og
arrestpladser.
I 2024 havde kriminalforsorgen en gennemsnitlig kapacitet på
ca. 4.122 fængsels- og arrestpladser og en gennemsnitlig
kapacitetsudnyttelse på 100,7 pct.
For at imødegå kapacitetsudfordringerne er der med Aftale om
kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 (flerårsaftalen)
igangsat en række konkrete initiativer, som skal afhjælpe
manglen på fængsels- og arrestpladser på både kort og lang sigt.
Der er bl.a. truffet beslutning om flere større
kapacitetsudvidelser, herunder 50 nye pladser i Ringe Fængsel,
som åbnede den 16. januar 2025, og 200 nye pladser i Sdr.
Omme Fængsel, som forventes færdigetableret i løbet af 2025.
Derudover er det aftalt at etablere en ny områdearrest med 400
pladser i Slagelse, et nyt fængsel i Viborg med op til 400 pladser
og leje af 300 pladser i Kosovo. Der er således udsigt til en
kapacitetsudvidelse på over 1.300 nye pladser med de besluttede
initiativer i flerårsaftalen.
Med etableringen af den nye kapacitet forventes det, at
kapacitetsudnyttelsen på sigt kan nedbringes under
forudsætning af, at det sideløbende er muligt at tilvejebringe den
nødvendige bemanding i kriminalforsorgen.”
Som justitsminister er jeg meget opmærksom på de massive udfordringer,
vi har med kapacitet i kriminalforsorgen. Det gælder både i forhold til
antallet af fængselspladser og i forhold til fængselsbetjente. Regeringen vil
præsentere et udspil til en strafreform, hvor der sættes hårdere og mere
konsekvent ind over for bl.a. alvorlig personfarlig kriminalitet, og hvor det
Side 3/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om, hvordan det forventes at belægningen i fængslerne vil se ud om henholdsvis 10, 20 og 30 år og sammenstille disse forventninger med de nuværende tal, samt tallene fra 2015 og 2005
sikres, at kapaciteten i kriminalforsorgen ikke afgør, hvilken retspolitik, der
kan føres i Danmark. Strafreformen vil derfor også indeholde tiltag i forhold
til kapacitet og bemanding.
Side 4/4