Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2977041_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. februar 2025
Politikontoret
Emma Holst Villumsen
2025-00390
3576057
Besvarelse af spørgsmål nr. 422 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 422 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Nick
Zimmermann (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 425: Spm. om, hvor mange sigtelser der blev udstedt nytårsaften 2024/25 for vold og ballade
Spørgsmål nr. 422 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange anholdte der var selve
nytårsaften 2024/2025 og herunder oplyse, hvilken nationalitet
de anholdte har, samt hvad de er blevet sigtet for, og vil
ministeren oplyse, hvem af dem med dansk statsborgerskab der
har fået det gennem lov eller som bi-personer, samt hvilke
statsborgere de enten havde før det danske, eller stadigvæk har
det gennem dobbelt statsborgerskab?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at det ikke umiddelbart
er muligt at foretage et elektronisk udtræk i politiets
sagsstyringssystem (POLSAS) på antallet af anholdte, idet
anholdelser ikke registreres i systemet på en særskilt
journalkode, ligesom det heller ikke er muligt at trække data
vedrørende et tidsrum, der er angivet som ”nytårsaften”.
Det er derimod muligt at foretage et elektronisk dataudtræk på
antallet af sigtelser for døgnene 31. december 2024 og 1. januar
2025. Det bemærkes, at der ikke nødvendigvis er foretaget
anholdelse i forbindelse med samtlige sigtelser.
Rigspolitiet har således den 15. januar 2025 foretaget et
elektronisk udtræk i politiets sagsstyringssystem (POLSAS) på
antallet af rejste sigtelser i perioden fra den 31. december 2024
til og med den 1. januar 2025, hvor gerningstidspunktet samtidig
er registreret til at være inden for samme tidsrum. Det fremgår
heraf, at politiet har rejst 772 sigtelser. Der henvises til vedlagte
opgørelse.
For så vidt angår de sigtede personers nationalitet skal det
bemærkes, at opgørelsen omfatter oplysninger om de sigtede
personers nationalitet, som dette er registreret i POLSAS.
Nationaliteten registreres ud fra de personoplysninger,
vedkommende har ved registrering i POLSAS. Er personen
kendt i CPR-registret, anvendes nationaliteten herfra, ellers
anvendes f.eks. statsborgerskab i et pas. Foreligger der ikke
legitimation, anvendes den nationalitet, som pågældende selv
oplyser. Opgørelsen vedrørende nationalitet er derfor behæftet
med en vis usikkerhed.
Registreringen af personers nationalitet kan ændre sig over tid,
idet det kun er seneste registrering af nationalitet i POLSAS, der
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 425: Spm. om, hvor mange sigtelser der blev udstedt nytårsaften 2024/25 for vold og ballade
vises. POLSAS indeholder som udgangspunkt ikke oplysninger
om en persons eventuelle tidligere nationalitet. Registrering af
sigtede personers tilhørsforhold sker på sigtelsestidspunktet og
ændres ikke i den konkrete sag, men kan ændres til et andet
tilhørsforhold i en efterfølgende sigtelse i en anden sag.
Det bemærkes endvidere, at opgørelsen er behæftet med en vis
usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og
sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det skal
hertil bemærkes, at opgørelsen er baseret på dynamiske data,
hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der
kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af
oplysningerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan forekomme
efterregistreringer.”
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har
oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst,
at der er registreret 772 sigtelser i alt i perioden 31. december
2024 – 1. januar 2025, som dækker over 581 personer.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan ikke oplyse
nærmere om nationaliteten på de 581 personer, som er blevet
sigtet for en lovovertrædelse nytårsaften/nytårsdag. Ministeriet
kan endvidere ikke oplyse om måden, hvorpå de eventuelle
sigtede personer med dansk statsborgerskab har erhvervet dansk
statsborgerskab, og om deres oprindelige nationalitet.
Ministeriet bemærker i den forbindelse, at det ikke er muligt ved
få og enkle kommandoer at lave et dataudtræk på disse
oplysninger i ministeriets sagsbehandlings- og journalsystemer.
Det vil kræve en række manuelle registeropslag på samtlige af
de omhandlede sigtede personer, samt – for så vidt angår sigtede
personer med dansk statsborgerskab – registeropslag på deres
forældre og eventuelt bedsteforældre, hvis ministeriet skal
foretage en sådan opgørelse. En sådan gennemgang af de 581
personer og eventuelt deres forældre og bedsteforældre
forudsætter således en omfattende og ressourcekrævende
manuel
gennemgang,
hvilket
Udlændinge-
og
Integrationsministeriet af ressourcemæssige årsager ikke har
iværksat.
For så vidt angår nationalitetsregistreringerne i ovenfor nævnte
opgørelse fra Rigspolitiet henvises til de af Rigspolitiet anførte
forbehold, herunder at opgørelsen er behæftet med en vis
usikkerhed.”
Side 3/3