Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2931247_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. november 2024
Nordatlantkontoret
Ditte
Konradsen
Refsgaard
2024-12887
3465198
Besvarelse af spørgsmål nr. 42 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 42 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. oktober 2024.
Peter Hummelgaard
/
Lennart Houmann
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om kommentar til anbefalingerne i Advokatsamfundets rapport Retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
Spørgsmål nr. 42 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af Advokatsamfundets foretræde
for udvalget den 8. oktober 2024 kommentere anbefalingerne i
Advokatsamfundets rapport ”Retssikkerhed i Grønland” fra maj
2024, jf. REU alm. del – bilag 239?”
Svar:
Det er en vigtig prioritet for Justitsministeriet at sikre retssikkerheden i
Grønland og den fortsatte udvikling af det grønlandske retsvæsen. Det er et
løbende arbejde, som prioriteres i tæt dialog med Naalakkersuisut og de
retshåndhævende myndigheder i både Danmark og Grønland.
Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at Advokatrådets rapport om
retssikkerhed i Grønland blev præsenteret af Advokatsamfundet til
efterfølgende drøftelse på det årlige møde i Rådet for Grønlands Retsvæsen,
der blev afholdt den 17. september 2024.
Rådet er nedsat i medfør af § 742 i den grønlandske retsplejelov og har til
formål at varetage koordinationen mellem Grønlands Selvstyre og
rigsmyndighederne om kriminal- og retsplejelovgivningen, herunder
udvikle det lovgivningsmæssige grundlag herfor, iværksætte forskning i
forbindelse hermed samt følge de enkelte retsmyndigheders funktion og
uddannelsesbehov. Rådets sammensætning følger af § 743 i den
grønlandske retsplejelov og består af 17 medlemmer, herunder
retsvæsensaktørerne
i
Grønland
samt
repræsentanter
fra
justitsmyndighederne i Danmark, Justitsministeriet og Naalakkersuisut.
Der er i regi af Rådet for Grønlands Retsvæsen i september 2023 nedsat en
arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til at øge professionaliseringen
af retsvæsenets aktører i kriminalretsplejen i Grønland med fokus på
behandlingen af kriminalsager i første instans og på baggrund heraf komme
med forslag til konkrete initiativer, justeringer og løsninger, der kan være
med til at sikre en mere effektiv retspleje med en højere grad af
retssikkerhed for borgerne i Grønland. I forbindelse med arbejdet skal
arbejdsgruppen inddrage hensynet til nærhedsprincippet og have fokus på at
skabe en balance, der fortsat sikrer et tilstrækkeligt sprog- og
kulturkendskab hos retsvæsenets aktører. Arbejdsgruppens forslag skal
desuden fokusere på, hvad der vurderes at være praktisk muligt at
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om kommentar til anbefalingerne i Advokatsamfundets rapport Retssikkerhed i Grønland fra maj 2024
gennemføre henset til bl.a. antallet af personressourcer, herunder advokater
mv. i Grønland.
Der er således allerede et arbejde i gang, der berører en række af de
problemstillinger, som Advokatrådet rejser i sin rapport.
Justitsministeriet vurderer i samarbejde med Naalakkersuisut
arbejdsgruppens anbefalinger nærmere, når de foreligger.
Arbejdsgruppens afrapporterede for første gang på dette års møde i rådet,
hvor arbejdsgruppen i henhold til kommissoriet skulle komme med forslag
til eller overveje et udkast til ændrede bestemmelser om beskikkelse af
forsvarere ved kredsretterne med fokus på så vidt muligt at sikre, at
forsvarerbeskikkelse sker efter klare og objektive kriterier, herunder om
advokater bør beskikkes i de mest alvorlige sager, hvilket Advokatrådet
også anbefaler i sin rapport.
Rådet anbefalede på baggrund af arbejdsgruppens afrapportering, at
Justitsministeriet påbegynder det lovforberedende arbejde med afsæt i
arbejdsgruppens overvejelser.
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at der som led i flerårsaftalen for
domstolenes økonomi 2024-2027 er prioriteret midler til initiativer, som i
en vis grad svarer til nogle af Advokatrådets anbefalinger. Der er f.eks. afsat
midler til uddannelse og ansættelse af to yderligere kredsdommere og til
målrettet efter- og videreuddannelse af medarbejdere ved de grønlandske
domstole.
Justitsministeriet vil desuden inddrage rapporten i ministeriets øvrige
løbende overvejelser om sikringen af retssikkerheden i Grønland og den
fortsatte udvikling af det grønlandske retsvæsen, samt i forbindelse med de
løbende drøftelser med Naalakkersuisut om initiativer og prioriteringer på
området.
Side 3/3