REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 411: Spm. om, hvori evidensbaseret behandling af høj kvalitet for mennesker med demens består, jf. REU alm. del - svar på spm. 589 (folketingsåret 2019-20)?

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. januar 2025

Strafferetskontoret

Mie Hedengran Helander

2025-00249

3572135

Besvarelse af spørgsmål nr. 412 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 412 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. januar 2025.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 411: Spm. om, hvori evidensbaseret behandling af høj kvalitet for mennesker med demens består, jf. REU alm. del - svar på spm. 589 (folketingsåret 2019-20)?

Spørgsmål nr. 412 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Af REU alm. del - bilag 63, som er en henvendelse fra Anja

Bihl-Nielsen til retsudvalget, fremgår det: ”Men demens er en

neurologisk lidelse og ikke en psykiatrisk diagnose”, mens

Retslægerådet i besvarelsen af REU alm. del – spørgsmål 253

skriver: ”Demens i svær grad anses lægefagligt som en

sindssygdom i straffelovens forstand”. Er sundhedsministeren

enig i Anja Bihl Nielsens påstand om, at demens er en

neurologisk lidelse og ikke en psykiatrisk diagnose? Hvis

sundhedsministeren er enig, kan justitsministeren så forklare,

hvorfor demens rubriceres som sindssygdom i straffeloven,

herunder om der ikke bør finde en opdatering sted, som

forholder sig til demens? Justitsministeren bedes dertil også

redegøre for, hvem der bestemmer diagnoserne i straffeloven,

og hvordan disse skal behandles i retssystemet, herunder

hvornår den seneste opdatering i forhold til diagnoser er sket?”

Svar:

Det følger af straffelovens § 16, stk. 1, at personer, der på

gerningstidspunktet var utilregnelige på grund af sindssygdom eller

tilstande, der må ligestilles hermed, er straffri. Tilsvarende gælder for

personer, der er mentalt retarderede i højere grad.

Bestemmelsen er senest ændret ved lov nr. 274 af 15. april 1997, hvor der

blev foretaget en sproglig modernisering, idet betegnelsen ”åndssvaghed”

blev erstattet med formuleringen ”mental retardering”.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at udtrykket ”sindssygdom”

i straffelovens § 16 omfatter de tilstande, som efter dansk psykiatrisk

terminologi sammenfattes under dette begreb. Herunder hører bl.a. tilstande

som skizofreni, bipolar affektiv sindslidelse med psykotiske symptomer

(tidligere manio-depressiv psykose) paranoide psykoser og organiske

psykoser, herunder svær demens og psykose fremkaldt af indtagelse af

rusmidler, jf. Straffelovrådets betænkning nr. 667/1972 om de strafferetlige

særforanstaltninger, side 20.

For så vidt angår retssystemets behandling af demente gerningspersoner,

som er omfattet af straffelovens § 16, kan der henvises til besvarelse af 17.

december 2024 af spørgsmål nr. 249 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Side 2/3

For så vidt angår de dele af spørgsmålene, som vedrører Indenrigs- og

Sundhedsministeriets ressort, henvises der til indenrigs- og

sundhedsministeren.

Side 3/3