Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2969960_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. januar 2025
Strafferetskontoret
Mie Hedengran Helander
2025-00249
3572135
Besvarelse af spørgsmål nr. 412 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 412 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 411: Spm. om, hvori evidensbaseret behandling af høj kvalitet for mennesker med demens består, jf. REU alm. del - svar på spm. 589 (folketingsåret 2019-20)?
Spørgsmål nr. 412 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Af REU alm. del - bilag 63, som er en henvendelse fra Anja
Bihl-Nielsen til retsudvalget, fremgår det: ”Men demens er en
neurologisk lidelse og ikke en psykiatrisk diagnose”, mens
Retslægerådet i besvarelsen af REU alm. del – spørgsmål 253
skriver: ”Demens i svær grad anses lægefagligt som en
sindssygdom i straffelovens forstand”. Er sundhedsministeren
enig i Anja Bihl Nielsens påstand om, at demens er en
neurologisk lidelse og ikke en psykiatrisk diagnose? Hvis
sundhedsministeren er enig, kan justitsministeren så forklare,
hvorfor demens rubriceres som sindssygdom i straffeloven,
herunder om der ikke bør finde en opdatering sted, som
forholder sig til demens? Justitsministeren bedes dertil også
redegøre for, hvem der bestemmer diagnoserne i straffeloven,
og hvordan disse skal behandles i retssystemet, herunder
hvornår den seneste opdatering i forhold til diagnoser er sket?”
Svar:
Det følger af straffelovens § 16, stk. 1, at personer, der på
gerningstidspunktet var utilregnelige på grund af sindssygdom eller
tilstande, der må ligestilles hermed, er straffri. Tilsvarende gælder for
personer, der er mentalt retarderede i højere grad.
Bestemmelsen er senest ændret ved lov nr. 274 af 15. april 1997, hvor der
blev foretaget en sproglig modernisering, idet betegnelsen ”åndssvaghed”
blev erstattet med formuleringen ”mental retardering”.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at udtrykket ”sindssygdom”
i straffelovens § 16 omfatter de tilstande, som efter dansk psykiatrisk
terminologi sammenfattes under dette begreb. Herunder hører bl.a. tilstande
som skizofreni, bipolar affektiv sindslidelse med psykotiske symptomer
(tidligere manio-depressiv psykose) paranoide psykoser og organiske
psykoser, herunder svær demens og psykose fremkaldt af indtagelse af
rusmidler, jf. Straffelovrådets betænkning nr. 667/1972 om de strafferetlige
særforanstaltninger, side 20.
For så vidt angår retssystemets behandling af demente gerningspersoner,
som er omfattet af straffelovens § 16, kan der henvises til besvarelse af 17.
december 2024 af spørgsmål nr. 249 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 411: Spm. om, hvori evidensbaseret behandling af høj kvalitet for mennesker med demens består, jf. REU alm. del - svar på spm. 589 (folketingsåret 2019-20)?
For så vidt angår de dele af spørgsmålene, som vedrører Indenrigs- og
Sundhedsministeriets ressort, henvises der til indenrigs- og
sundhedsministeren.
Side 3/3