Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2973074_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. februar 2025
Straffuldbyrdelseskontoret
Nathalie Mielche Spottag
2025-00062
3568409
Besvarelse af spørgsmål nr. 402 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 402 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. december
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 402: Spm. om, regeringen går videre med i forhold til behandlingen af dømte for seksualforbrydelser?
Spørgsmål nr. 402 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren, idet bekæmpelse af misbrug af børn bør have
allerhøjeste prioritet, oplyse, hvilke af anbefalingerne,
regeringen går videre med i forhold til behandlingen af dømte
for seksualforbrydelser, jf. rapporten ”En undersøgelse af
behandlingsordningen”, Kriminalforsorgen, 2022 (REU alm.
del – bilag 111)?”
Svar:
Forbrydelser som vold og seksuelle overgreb har store konsekvenser for
ofrene – både fysisk og psykisk. Det gælder ikke mindst for børn og unge,
som vi som samfund har en særlig forpligtelse til at passe godt på, herunder
ved at forebygge at de pågældende udsættes for overgreb.
Rapporten ”En undersøgelse af behandlingsordningen” har til formål at
tilvejebringe viden om omfanget og indholdet af psykiatrisk/sexologisk
behandling af personer, der blev visiteret i den danske behandlingsordning
for visse seksualkriminelle mellem 2006 og 2009, samt undersøge den
kriminalpræventive effekt af behandlingsordningen.
Indledningsvis kan det oplyses, at behandlingsordningen består af to
elementer; den ambulante behandlingsordning og visitationsordningen. Den
ambulante behandlingsordning indebærer, at personer, der har begået
seksualforbrydelser, i visse tilfælde kan idømmes en betinget dom med
vilkår om at undergive sig psykiatrisk/sexologisk behandling. Derudover
indebærer visitationsordningen, at personer med dom for
seksualkriminalitet fra 3 måneder til 4 års fængsel (5 år for voldtægt) under
visse betingelser indleder afsoningen med et ophold på en særlig
visitationsafdeling i Herstedvester Fængsel, hvor den dømtes motivation for
og egnethed til psykiatrisk/sexologisk behandling vurderes.
Justitsministeriet finder det meget positivt, at rapporten sætter fokus på en
vigtig problemstilling, herunder indeholder anbefalinger til hvorledes der
kan sættes yderligere ind i forhold til behandling af seksualkriminelle, og
hvorledes dette kan medvirke til at nedsætte risikoen for ny, ligeartet
kriminalitet.
Det fremgår således af rapportens anbefalinger, at det bør sikres, at den
danske behandlingspraksis følger Europarådets anbefalinger til behandling
af seksualkriminelle, hvoraf det bl.a. fremgår, at det er væsentligt for
Side 2/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 402: Spm. om, regeringen går videre med i forhold til behandlingen af dømte for seksualforbrydelser?
forebyggelsen af recidiv, at behandlingen tager afsæt i en målrettet
risikovurdering. Det fremgår videre af rapportens anbefalinger, at den
danske behandlingsordning bør tage udgangspunkt i RNR-principperne
(Risk-Need-Responsivity), som er en canadisk udviklet tilgang til bl.a. at
vurdere dømtes recidiv.
Det bemærkes i den anledning, at kriminalforsorgen i forbindelse med
flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi for 2013-2016 indførte en
RNR-baseret tilgang til vurdering af dømtes kriminogene behov, som
afdækkes ved hjælp af risikovurderingsværktøjet LS/RNR. Dette gælder
også dømte, der falder ind under behandlingsordningen. Direktoratet for
Kriminalforsorgen vil nu undersøge, om den indsigt, som LS/RNR-
vurderingerne giver i de indsattes kriminogene behov, i højere grad kan og
bør deles med de relevante behandlingssteder. Direktoratet vil i den
forbindelse drøfte med de regionale behandlingssteder, der indgår i
behandlingsordningen, om der er behov for yderligere systematisering og
deling af oplysninger fra kriminalforsorgens LS/RNR-vurderinger for at
understøtte behandlingen.
Justitsministeriet har noteret sig bl.a., at undersøgelsens resultater viser, at
personer, der havde modtaget langvarig psykiatrisk/sexologisk behandling,
havde lavere risiko for at begå seksualkriminalitet i opfølgningsperioden til
sammenligning med personer, der havde modtaget mere kortvarig
behandling. Der pågår i den forbindelse et arbejde i Direktoratet for
Kriminalforsorgen om, hvorledes kriminalforsorgens tilsyn kan skærpes og
forlænges, således at der opnås en højere grad af koordinering i den
forebyggende indsats, hvorved personer, der er dømt for
seksualkriminalitet, kan få langvarig støtte og dermed mindske risikoen for
tilbagefald til ligeartet kriminalitet.
Justitsministeriet har desuden noteret sig, at det i rapporten anbefales at
udvide behandlingsordningens optageområde, herunder at rammen for
inklusion i visitationsordningen udvides til 6 års ubetinget fængsel. En
sådan udvidelse vil påvirke kapaciteten og bemandingen i Herstedvester
Fængsel og en i forvejen presset visitationsafdeling. Herstedvester Fængsels
visitationsafdelingen blev imidlertid pr. 1. november 2023 udvidet fra 20 til
30 pladser.
Direktoratet for Kriminalforsorgen er aktuelt i gang med at undersøge og
komme med forslag til yderligere tiltag, som kan imødegå den nuværende
Side 3/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 402: Spm. om, regeringen går videre med i forhold til behandlingen af dømte for seksualforbrydelser?
ventetid på visitationsafdelingen i Herstedvester Fængsel. En stillingtagen
til en udvidelse af optageområdet for behandlingsordningen vil derfor
tidligst ske, når ventetiden til visitationsafdelingen på Herstedvester
Fængsel er tilstrækkeligt nedbragt til, at yderligere sagsbeholdning kan tilgå
institution.
Side 4/4