Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2971222_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. januar 2025
Politikontoret
Emilie Green Lykke
2024-16574
3561831
Besvarelse af spørgsmål nr. 389 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 389 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. december
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)
Sascha Faxe (ALT).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 390: MFU spm. om der forventes udbetaling af erstatning til demonstranter, der måtte være blevet fjernet fra den egyptiske præsidents synsvinkel under besøget
Spørgsmål nr. 389 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om der findes instruks eller såkaldte
"action cards", som politiet har anvendt i forbindelse med
håndteringen af borgere og demonstranter under den egyptiske
præsidents besøg? Vil ministeren i bekræftende fald oversende
disse til Retsudvalget?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet
følgende udtalelse fra Rigspolitiet, som jeg kan henholde mig til:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi, der indledningsvis har oplyst, at den
egyptiske præsident, Abdel Fattah Al-Sisi, og hans delegation
var på officielt statsbesøg i Danmark fra den 6. december 2024
til den 8. december 2024. Den egyptiske præsident havde et
planlagt officielt program, der bl.a. omfattede en karettur med
det danske kongepar, et besøg ved Kastellet i København og et
besøg på Christiansborg.
Københavns Politi havde til brug for præsidentens besøg
udarbejdet en operationsbefaling samt en række taktiske
befalinger med henblik på at sikre, at besøget kunne
gennemføres i overensstemmelse med programmet.
Københavns Politi har i den forbindelse oplyst, at de taktiske
befalinger alene forholdt sig overordnet til håndteringen af
demonstranter, herunder sikring af eventuelle demonstranters
forsamlings- og ytringsfrihed. Der var således ikke udarbejdet
særskilte actioncards, instrukser eller lignende vedrørende
politikredsens håndtering af borgere, demonstranter eller
forsamlinger i forbindelse med den egyptiske præsidents besøg
i Danmark.
Københavns Politi har identificeret en episode fra den 6.
december 2024, der er videodokumenteret og uploadet på det
sociale medie Instagram via profilen ”Borgernes DialogJuice”.
Det er Københavns Politis vurdering, at det er denne episode,
der refereres til i spørgsmål nr. 391 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg.
Københavns Politi har oplyst, at den politimæssige indsats den
6. december 2024 var præget af et betydeligt sikkerhedsopbud
og omfattende sikkerhedsforanstaltninger. Københavns Politi
var således ved præsidentens ankomst til Amalienborg massivt
til stede på Amalienborg Slotsplads.
Side 2/5
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 390: MFU spm. om der forventes udbetaling af erstatning til demonstranter, der måtte være blevet fjernet fra den egyptiske præsidents synsvinkel under besøget
Københavns Politi vurderede, at kørebanen på Amalienborg
Slotsplads skulle friholdes for mennesker, idet der ved
kortegens ankomst og afgang ville være et stort antal biler,
motorcykler, gardehusarer samt selve kareten med det egyptiske
præsidentpar og det danske kongepar. Det var således
politikredsens vurdering, at ophold på kørebanen af tilskuere
mv. ville medføre fare for personerne selv samt medføre, at det
ikke ville være sikkerhedsmæssigt forsvarligt for selve
kortegen.
Det blev i den forbindelse besluttet, at eventuelle
demonstrationer skulle henvises til indgangsvejene til
Amalienborg Slotsplads, hvor de fortsat kunne se hen til
præsidenten ved ankomst og afgang til Amalienborg. Politiet
var under selve indsatsen opmærksom på demonstranternes
mulighed for at ytre sig, og at politiet ikke forhindrede
demonstranter i at være synlige for præsidenten.
Københavns Politi har videre oplyst, at politikredsen har
gennemset den ovennævnte video fra den 6. december 2024.
Videoen, der har en samlet varighed af 7 minutter og 42
sekunder, viser efter Københavns Politis vurdering et
sammenklippet hændelsesforløb af begivenheder op til og under
den episode, der vurderes at være henvist til i spørgsmål nr. 391.
På videoen ses en person, der kommer cyklende med et
palæstinensisk flag. Det er Københavns Politis vurdering, at
borgeren er på vej til Amalienborg Slotsplads, hvor den
egyptiske præsidents kortege ankommer. Personen er i kontakt
med politiet flere gange under hændelsesforløbet og flere steder
i området omkring Amalienborg.
I forbindelse med personens kontakt med politiet omkring
Amalienborg bliver personen anmodet om at oplyse sin
identitet.
Personen oplyses om, at han ikke må fortsætte ind på
Amalienborg Slotsplads, og anvises en placering ved pullerterne
ved indgangsvejen til slotspladsen. Personen oplyses i den
forbindelse om, at politiet anser ham for at være en
demonstration, hvortil han oplyser, at han ikke har anmeldt en
demonstration, men blot har et flag med.
Det ses endvidere på videoen, at personen på et tidspunkt
begiver sig op ad Amaliegade, hvor personen antræffes af tre
polititjenestemænd og anmodes om at standse. Adspurgt om
personen har talt med politiet ved indgangsvejen til
slotspladsen, bekræftes dette. Polititjenestemændene anmoder
personen om, i medfør af politiloven og af hensyn til
Side 3/5
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 390: MFU spm. om der forventes udbetaling af erstatning til demonstranter, der måtte være blevet fjernet fra den egyptiske præsidents synsvinkel under besøget
sikkerheden, at forblive uden for Amalienborg Slotsplads.
Personen udtaler hertil, at han ikke har kunnet få oplyst, hvilke
sikkerhedshensyn der gør sig gældende for afvisningen ind til
selve
Amalienborg
Slotsplads,
hvortil
en
af
polititjenestemændene oplyser, at han ikke ville blive forklaret
dette på stedet.
Københavns Politi har oplyst, at det herefter blev vurderet, at
personen var velkommen til at begive sig videre ind på
Amalienborg Slotsplads. Efterfølgende fik den pågældende
imidlertid besked på at tage plads ved politiets motorcykler, der
var parkeret langs med bygningen.
Personen afviste at stå langs bygningen og oplyste til politiet, at
det ikke var interessant for ham, hvorefter han forlod
slotspladsen. Det fremgår i afslutningen af videoen, at personen
filmer ind på Amalienborg Slotsplads og bemærker, at flere
borgere får adgang til slotspladsen.
Københavns Politi har på baggrund af en gennemgang af
oplysninger i politiets systemer og af de konkrete
omstændigheder i videoen tilkendegivet, at hjemlen til påbuddet
om at blive på den anden side af pullerterne ved indgangen til
Amalienborg Slotsplads, som borgeren meddeles i videoen, er
politilovens § 5, stk. 2, nr. 1, hvorefter politiet kan meddele
påbud med henblik på at afværge fare for forstyrrelse af den
offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige
sikkerhed.
Københavns Politi har i forlængelse heraf oplyst, at der ikke
foreligger yderligere oplysninger, der kan belyse den konkrete
begrundelse for påbuddet til den pågældende person om
placeringen, og det er herefter på det foreliggende grundlag
politikredsens vurdering, at påbuddet om placering ikke var
proportionalt i forhold til den mulige fare, som den pågældende
som enkeltperson ville kunne udgøre.
Københavns Politi har afslutningsvis oplyst, at Københavns
Politi har modtaget et erstatningskrav i anledning af episoden
den 6. december 2024. Behandlingen af erstatningskravet er
fortsat verserende.
Rigspolitiet bemærker, at den specifikke operationsbefaling og
de tilhørende taktiske befalinger, der blev udarbejdet af
Københavns Politi til brug for den politimæssige håndtering af
statsbesøget, giver et fuldstændigt indblik i planlægningen og
udførelsen af sikkerhedsmæssigt sensitive politioperationer.
Af hensyn til politiets fremadrettede muligheder for at kunne
varetage sikkerheden og håndteringen af sådanne typer af
Side 4/5
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 390: MFU spm. om der forventes udbetaling af erstatning til demonstranter, der måtte være blevet fjernet fra den egyptiske præsidents synsvinkel under besøget
begivenheder finder Rigspolitiet ikke, at operationsbefalingen
og tilhørende taktiske befalinger i sin helhed skal videregives
inden for rammerne af en folketingsbesvarelse.”
Side 5/5