Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2970523_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. januar 2025
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sebastian Stentoft
2024-16533
3560929
Besvarelse af spørgsmål nr. 380 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 380 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. december.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 380: Spm. om der foretages stikprøvevise indrejsekontroller ved den dansk-svenske grænse
Spørgsmål nr. 380 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af REU alm. del - spm. 172 alm.
del redegøre for, om der foretages stikprøvevise
indrejsekontroller ved den dansk-svenske grænse? Ministeren
bedes ikke redegøre for andre kontrolinstanser, men alene
forholde sig til, om der foretages stikprøvevise
indrejsekontroller ved den dansk-svenske grænse.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra
Københavns Politi.
Københavns Politi har oplyst, at politikredsen ikke foretager
stikprøvevise indrejsekontroller ved den dansk-svenske grænse.
Københavns Politi gennemfører derimod dagligt stikprøvevise
politikontroller af vej- og togtrafikken fra Sverige mod
Danmark. Kontrollerne gennemføres dog ikke på den fysiske
landegrænse, men på vejforbindelsen efter landegrænsen og på
det tilstødende vejnet, i togene på strækningen mellem Kastrup
Station og Hovedbanegården samt i nogle tilfælde på selve
Kastrup Station.
Formålet med de aktuelle stikprøvevise politikontroller er
navnlig at bidrage til indsatsen mod fænomenet ”Crime as a
Service”, hvor personer rejser til Danmark for at begå alvorlig
personfarlig kriminalitet. Københavns Politi forholder sig også
samtidig til andre mulige overtrædelser af f.eks. færdsels- eller
udlændingelovgivningen.”
Side 2/2