Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2970010_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. januar 2025
Strafferetskontoret
Mie Hedengran Helander
2024-16579
3561668
Besvarelse af spørgsmål nr. 378 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 378 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. december
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 378: Spm. om Retslægerådet har mulighed for at indstille til anbringelse på et demensafsnit
Spørgsmål nr. 378 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for, om Retslægerådet har mulighed
for at indstille til anbringelse på et demensafsnit.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Retslægerådet, der har oplyst følgende:
”Retslægerådet er et uafhængigt råd, hvis opgave er at afgive
lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige
myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold.
Hvis der er tale om en straffesag, kan anklagemyndigheden
anmode rådet om en udtalelse om den sigtedes eller tiltaltes
mentale forhold, herunder en vurdering af hvorvidt straf eller en
strafferetlig særforanstaltning er formålstjenlig.
Retslægerådet foretager en lægefaglig vurdering af, om den
sigtede eller tiltalte har været i en tilstand som beskrevet i
straffelovens regler om straffrihed (sindssygdom, mental
retardering i højere grad, eller hermed ligestillede tilstande), og
i givet fald hvilken særforanstaltning der er formålstjenlig til
forebyggelse af yderligere lovovertrædelser.
Når Retslægerådet anbefaler en særforanstaltning, lægger rådet
udover behandlingsmæssige overvejelser også vægt på, om den
pågældende vurderes at kunne udgøre en potentiel fare for
omgivelserne, og hvordan risikoen for fremtidig personfarlig
adfærd mest sikkert kan imødegås. Hvis rådet vurderer, at der er
risiko for yderligere lovovertrædelser, herunder især i form af
personfarlig adfærd, tillægges det i betragtelig grad betydning
ved rådets anbefaling af foranstaltning. Rådets anbefaling til
foranstaltning beror således både på hensynet til den sigtedes
eller tiltaltes behov, mulighederne for behandling og hensynet
til den pågældendes omgivelser.
Retslægerådet er ikke bundet af Rigsadvokatmeddelelsen om
psykisk afvigende kriminelle af 30. august 2022, men rådet
anbefaler som det klare udgangspunkt en af de foranstaltninger,
der fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen om psykisk afvigende
kriminelle.
Hvis Retslægerådet vurderer, at en anden foranstaltning, end de
der fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen, er formålstjenlig, kan
rådet anbefale en foranstaltning, der ikke fremgår af
Rigsadvokatmeddelelsen.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 378: Spm. om Retslægerådet har mulighed for at indstille til anbringelse på et demensafsnit
Det er således muligt for Retslægerådet at anbefale anbringelse
på et demensafsnit, hvis det lægefagligt vurderes formålstjenligt
i den konkrete sag.
Det er herefter op til domstolene at afgøre, om og i givet fald
hvilken foranstaltning den tiltalte skal idømmes.”
Side 3/3