Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2970467_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. januar 2025
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Christina Husted Lundø
2024-16467
3558409
Besvarelse af spørgsmål nr. 372 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 372 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. december
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Peter Hummelgaard
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 372: Spm. om at Højesteret har ved kendelse på det seneste åbnet op for vidtgående aktindsigt, herunder i f.eks. kilderapporter og i indhold fra andre verserende sager
Spørgsmål nr. 372 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Højesteret har ved kendelse på det seneste åbnet op for
vidtgående aktindsigt, herunder i f.eks. kilderapporter og i
indhold fra andre verserende sager.
Vil ministeren kommenterer på dette særligt i henhold til, om
det kan forventes, at politiet fremover i samme omfang - for
eksempel i bandesager - vil gøre brug af f.eks. kilderapporter
med personfølsomme oplysninger?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten og Rigspolitiet kan oplyse, at Højesteret ved
kendelse af 5. december 2024 har truffet afgørelse om
forsvarerens adgang til aktindsigt i underliggende materiale til
politiets såkaldte konfliktrapporter, der benyttes i sager, hvor
anklagemyndigheden nedlægger påstand om anvendelse af
straffelovens § 81 a, fordi en lovovertrædelse vurderes at have
baggrund i en verserende bandekonflikt.
Det fremgår af kendelsen, at konfliktrapporten i den konkrete
sag var udarbejdet på baggrund af oplysninger fra politiets
systemer, herunder oplysninger om igangværende og afsluttede
efterforskninger, kildeoplysninger og andre validerede
oplysninger, der var indsamlet som led i den systematiske
politimæssige monitering af kriminelle grupper og netværk.
Rapporten indeholdt desuden en beskrivelse af otte konkrete
hændelser, der ikke vedrørte den tiltalte i sagen. Flere af
hændelserne vedrørte derimod verserende efterforskninger af
meget alvorlig kriminalitet, hvor der endnu ikke var rejst
sigtelse.
Om aktindsigtsspørgsmålet udtalte Højesteret, at forsvareren
havde en berettiget interesse i at gøre sig bekendt med
oplysningerne
i
det
underliggende
materiale
til
konfliktrapporten, der angik de nærmere omstændigheder ved
de episoder, som af anklagemyndigheden var inddraget i sagen
som dokumentation for, at der på tidspunktet for den påsigtede
lovovertrædelse bestod en konflikt mellem to konkrete
grupperinger, og at det ikke kunne udelukkes, at materialet ville
være af betydning for sagen og dermed tiltaltes mulighed for at
tilrettelægge et effektivt forsvar.
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 372: Spm. om at Højesteret har ved kendelse på det seneste åbnet op for vidtgående aktindsigt, herunder i f.eks. kilderapporter og i indhold fra andre verserende sager
Rigsadvokaten og Rigspolitiet har på baggrund af Højesterets
kendelse sendt en foreløbig instruks til alle embeder om
kendelsen.
Rigspolitiet vurderer i den forbindelse, at det vil være en konkret
politifaglig vurdering, hvilke hændelser der fremadrettet kan
benyttes i konfliktrapporter til at dokumentere, at der er tale om
en verserende konflikt, og at der heri indgår en vurdering af, om
brugen af oplysningen som dokumentation for en konflikt
indebærer en risiko for kompromittering af verserende
efterforskninger, kilder, vidner eller andre sensitive
oplysninger.
Det er endvidere Rigsadvokatens opfattelse, at der ikke på
baggrund af kendelsen generelt kan stilles krav om udlevering
af generelle baggrundsoplysninger om eksempelvis
grupperingers eksistens, adfærdsmønstre og færden samt
oplistning af kriminalitet begået af grupperingerne, som typisk
vil være indsamlet som led i den systematiske monitering af
området.
Embederne er i instruksen orienteret om, at Rigsadvokaten og
Rigspolitiet er opmærksomme på, at konsekvensen af
Højesterets kendelse i konkrete sager kan være, at det ikke vil
være muligt at føre det fornødne bevis for, at der består en
konflikt mellem grupperinger, jf. straffelovens § 81 a.
Rigsadvokaten og Rigspolitiet vil i fællesskab foretage en
nærmere afdækning af kendelsens konsekvenser i forhold til
sager om bandekriminalitet, og på den baggrund vil der blive
indledt en dialog med politikredsene om håndteringen heraf.”
Det er af højeste prioritet for mig som justitsminister, at vi bekæmper
banderne med alle midler. Hvis Rigsadvokaten og Rigspolitiets nærmere
afdækning viser behov for det, er jeg derfor naturligvis indstillet på at tage
de skridt, som det måtte kræve for, at bandebestemmelsen om dobbelt straf
fortsat kan anvendes i videst muligt omfang.
Side 3/3