Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2970471_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. januar 2025
Proces-
og
Insolvensretskontoret
Jeppe Møller Holmgaard
2024-16443
3557169
Besvarelse af spørgsmål nr. 371 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 371 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. december
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Peter Hummelgaard
/
Troels Sten Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 371: Spm. om, hvorfor der ikke er aktindsigt i Advokatnævnets tilsyn og sager, når der netop er tale om et tilsyn
Spørgsmål nr. 371 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor der ikke er aktindsigt i
Advokatnævnets tilsyn og sager, når der netop er tale om et
tilsyn?”
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at det er Advokatrådet, der er
Advokatsamfundets bestyrelse, som fører tilsyn med advokater og deres
autoriserede fuldmægtige, jf. retsplejelovens § 143, stk. 2. Finder rådet, at
en advokat ikke har handlet i overensstemmelse med de pligter, stillingen
medfører, kan det indklage den pågældende for Advokatnævnet.
Det blev i forbindelse med lov nr. 520 af 6. juni 2007 om ændring af
retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) lagt til grund,
at Advokatsamfundet, herunder Advokatrådet, ikke er en del af den
offentlige forvaltning, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, L 163 som
fremsat, side 5469. Det betyder bl.a., at offentlighedsloven og
forvaltningsloven ikke gælder for Advokatsamfundet, og Advokatrådets
tilsyn er derved ikke omfattet af reglerne om aktindsigt.
Advokatnævnet, der er et uafhængigt klagenævn, som behandler klager over
advokater, anses derimod som en del af den offentlige forvaltning. Der kan
således anmodes om aktindsigt i nævnets virksomhed efter
forvaltningslovens og offentlighedslovens regler herom.
Senest blev det ved forslag til lov om ændring af retsplejeloven og lov om
fuldbyrdelse af straf m.v. (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og
advokattilsyn) forudsat, at Advokatsamfundet, herunder Advokatrådet,
heller ikke fremover skal betragtes som en del af den offentlige forvaltning,
og at Advokatnævnet – som hidtil – udgør en del af den offentlige
forvaltning, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 18 som
fremsat, side 13.
Side 2/2