Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2969914_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. januar 2025
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sebastian Stentoft
2024-16534
3560942
Besvarelse af spørgsmål nr. 367 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 367 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. december
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 368: Spm. om ministeren vil udbrede ordningen med ansigtsgenkendelse til landets øvrige politikredse herunder Østjylland og Fyn
Spørgsmål nr. 367 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren som opfølgning på samråd den 5. december
2024 om crime as a service redegøre for, hvad regeringen
fremadrettet gør på området, herunder hvordan ministeren
forholder sig til at gøre politiets brug af ansigtsgenkendelse
permanent, og om og hvornår regeringen forventes at evaluere
den nuværende indsats på området?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at det er besluttet at implementere en
digital løsning i politiet, der ved brug af objekt- og
mønstergenkendelsesteknologi,
herunder
ansigtsgenkendelsesteknologi, kan gennemgå og analysere store
mængder af indsamlet videomateriale. Den digitale løsning vil i
første omgang blive implementeret som pilotprojekt i
Københavns Politi med henblik på at underbygge og kvalificere,
hvorvidt og under hvilke rammer brugen af teknologien kan
udbredes til de øvrige politikredse. Dette vil ske på baggrund af
en evaluering af pilotprojektet.
Pilotprojektet forventes at blive implementeret i Københavns
Politi i starten af 2025 og at kunne afsluttes i løbet af efteråret
2025. Der vil herefter blive foretaget en evaluering af
pilotprojektet. Rigspolitiet vurderer, at evalueringen vil skulle
tage udgangspunkt i de erfaringer, som Københavns Politi
indhenter gennem den konkrete brug af objekt- og
ansigtsgenkendelsesteknologi. Evalueringen vil skulle have et
særligt fokus på den digitale løsnings operative anvendelighed,
herunder hvilken betydning anvendelsen af løsningen har for
kvaliteten af politiets videoanalyse og for tidsfaktoren i den
enkelte efterforskning, idet en grundig og samtidig hurtig
gennemgang af videomateriale bl.a. kan være afgørende for
politiets mulighed for at sikre øvrige beviser i sagen. Der vil
herefter skulle tages stilling til, om objekt- og
mønstergenkendelsesteknologi skal være en permanent løsning
i dansk politi.”
2.
Regeringen ser med den allerstørste alvor på udviklingen indenfor de
kriminelles brug af ”crime-as-a-service”. Regeringen og politiet har derfor
iværksat en række initiativer både nationalt og i samarbejde med Sverige.
Disse initiativer kommer oven i den omfattende bandepakke IV, som
regeringen og et bredt flertal i Folketinget blev enige om i november 2023.
Side 2/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 368: Spm. om ministeren vil udbrede ordningen med ansigtsgenkendelse til landets øvrige politikredse herunder Østjylland og Fyn
Som led i et generelt styrket fokus på at forhindre og forebygge den
omhandlende type kriminalitet har politiet bl.a. styrket indsatsen i de
grænsenære områder mod Sverige. Det betyder bl.a., at Københavns Politi
gennemfører stikprøvevise politikontroller af vej- og togtrafikken fra
Sverige mod Danmark som led i indsatsen mod fænomenet ”crime-as-a-
service”.
Politiet gør et dygtigt stykke arbejde og har i flere tilfælde forhindret
episoder i at udfolde sig. Det er i den forbindelse væsentligt, at politiet
kommer i besiddelse af de oplysninger, politiet har brug for, for hurtigst
muligt at kunne gribe ind. Regeringen har i det lys også taget initiativ til at
styrke det gode og tætte samarbejde med de svenske myndigheder
yderligere, herunder ved intensiveret udveksling af medarbejdere med
svensk politi.
Derudover har regeringen i samarbejde med Sverige bl.a. taget initiativ til
en styrket indsats i forhold til dels de lande, hvor de kriminelle bagmænd
typisk gemmer sig, og dels de digitale tjenester, som bliver brugt til
rekruttering af børn og unge til organiseret kriminalitet.
Det bemærkes i den forbindelse, at jeg – som opfølgning på et møde i
Uppsala den 20. september 2024 – sammen med mine nordiske
justitsministerkollegaer den 9. december 2024 holdt et møde med
repræsentanter fra Google, Meta, Snapchat og TikTok, som præsenterede,
hvordan de vil komme udfordringerne med misbrug af deres platforme til
livs. Det var et skridt i den rigtige retning, men der er fortsat brug for mere
konkret handling. Regeringen kommer i den forbindelse til at gøre, hvad vi
kan i Danmark, men det er i høj grad i EU, at kampen skal kæmpes. Dét spor
bliver derfor også en prioritet for mig under det danske EU-formandskab i
2025.
Regeringen styrker derudover efterforskningsindsatsen i Københavns Politi
og kapaciteten på det digitale område hos National enhed for Særlig
Kriminalitet (NSK). Regeringen har således besluttet at afsætte de
nødvendige midler til nye it-værktøjer til dekryptering og specialiserede
ressourcer til indsatsen mod ”crime-as-a-service” i NSK og Københavns
Politi.
Side 3/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 368: Spm. om ministeren vil udbrede ordningen med ansigtsgenkendelse til landets øvrige politikredse herunder Østjylland og Fyn
Der afsættes i alt 79,5 mio. kr. i 2025 og 83,1 mio. kr. årligt i 2026-2028 til
indsatserne. Midlerne tilvejebringes fra den afsatte ramme til tryghed på 500
mio. kr. årligt.
Konkret lægges der op til, at der i NSK oprettes en taktisk enhed med ca. 10
årsværk og indkøbes nye it-værktøjer, som kan forbedre politiets
muligheder for at få adgang til de kriminelles kommunikation på krypterede
beskedtjenester og understøtte de komplicerede efterforskninger, der kræver
særlige indgreb på det digitale område. Københavns Politi styrkes ligeledes
med ca. 35 årsværk til specialiserede efterforskningsgrupper dedikeret til
indsatsen mod organiserede kriminelle, der udbyder alvorlig kriminalitet
som f.eks. vold og drab som jobopslag på krypterede beskedtjenester.
Der vil være tale om en markant styrkelse af indsatserne i politiet og
anklagemyndigheden, som bl.a. giver bedre mulighed for at gå efter
bagmændene og sikre straffesagerne den hurtigst mulige vej gennem
retssystemet.
Med finansloven for 2025 vil regeringen desuden styrke Politiets
Efterretningstjeneste (PET) markant med samlet knap 800 mio. kr. i
perioden 2025-2027.
Regeringen har med andre ord iværksat en betydelig indsats for at imødegå
udviklingen indenfor de kriminelles brug af ”crime-as-a-service”, herunder
ved at give politiet flere midler og værktøjer til at sætte ind overfor netop
denne type kriminalitet. Regeringen og politiet følger fortsat udviklingen
tæt, og hvis politiet har brug for yderligere redskaber i kampen mod
organiseret bandekriminalitet og terrorisme, er jeg som hidtil meget lydhør
overfor det, ligesom jeg i øvrigt ikke vil tøve med at tage andre relevante
initiativer.
Side 4/4