Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2969829_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. januar 2025
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Christina Husted Lundø
2024-16378
3555528
Besvarelse af spørgsmål nr. 360 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 360 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. december
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 360: Spm. om, hvorvidt der er behov for yderligere skærpelser i forhold til at facilitere en forbrydelse
Spørgsmål nr. 360 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren som opfølgning på samråd den 5. december
2024 om crime as a service orientere Retsudvalget, når der
foreligger en afklaring fra Justitsministeriet om, hvorvidt der er
behov for yderligere skærpelser i forhold til at facilitere en
forbrydelse (muliggøren), herunder hvornår denne afklaring fra
Justitsministeriet forventes at foreligge?”
Svar:
Bekæmpelse af organiseret kriminalitet er en kerneprioritet for
regeringen, og jeg ser med den dybeste alvor på de tilfælde, hvor unge
bliver bestilt til at begå alvorlig personfarlig kriminalitet, som vi har
set navnlig henover sommeren og efteråret i 2024.
Vi skal som samfund slå hårdt ned på alle led i kæden af disse typer
af forbrydelser. Hammeren skal falde hurtigt, hårdt og kontant, uanset
om det handler om den, der bestiller, muliggør eller udfører
forbrydelsen.
Vi har som udgangspunkt et stærkt strafferetligt værn mod alle
personer, der begår, bestiller eller medvirker til en forbrydelse. Men
vi skal naturligvis være opmærksom på, om lovgivningen i
tilstrækkelig grad tager højde for de ændringer, som vi ser i
kriminalitetsbilledet.
Justitsministeriet er løbende i dialog med Rigspolitiet og
Rigsadvokaten om, hvorvidt der er behov for nye initiativer. Hvis det
viser sig, at hammeren ikke falder hårdt nok over for dem, der er med
til at muliggøre organiseret kriminalitet, så er jeg selvfølgelig klar til
at se på skærpelser. Derfor har jeg også bedt mit embedsværk om i
lyset af udfaldet af relevante sager at overveje, om der kan være behov
for et stærkere strafferetligt værn mod de personer, der muliggør en
forbrydelse.
Side 2/2