Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 11887
Den 23. januar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 343 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalget stillet den
12. december 2024 efter ønske fra Lars-Christian Brask (LA).
Spørgsmål nr. 343
”Hvad
forventer ministeren, at anden del af Kammeradvokatens undersøgelse af, hvorvidt ejerkredsen
bag Nordic Waste kan stilles strafferetligt til ansvar for jordskredet i Ølst og hvorvidt der kan gøres et
oprydnings- eller erstatningsansvar gældende overfor ejerkredsen, kommer til at koste? Vil ministeren
oplyse, hvad samme opgave ville koste, hvis opgaven lå hos et andet advokathus? Der henvises til
ministerens besvarelse af REU alm. del - spørgsmål nr. 658.”
Svar
Miljø- og Ligestillingsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra
Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Anden del af Kammeradvokatens undersøgelse af, hvorvidt ejerkredsen bag Nordic
Waste kan stilles strafferetligt til ansvar for jordskredet i Ølst, og hvorvidt der kan gøres
et oprydnings- eller erstatningsansvar gældende over for ejerkredsen, blev aldrig iværksat
af Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen har derfor hverken modtaget salæroverslag fra
Kammeradvokaten endsige afholdt omkostninger til Kammeradvokaten vedrørende
anden del af undersøgelsen.
Årsagen til, at anden del af undersøgelsen ikke blev iværksat, skal findes i den
omstændighed, at undersøgelse af bl.a. ejer-/ledelsesansvar, henholdsvis hvorvidt der
måtte være anledning til politianmeldelse af samme personkreds, er en del af de
bobehandleropgaver, der henhører under kuratellets virke.
Vederlaget til kuratellet for udførelse af de oven for nævnte arbejdsopgaver, vil være en
del af det samlede kuratorsalær, der fastsættes af skifteretten i forbindelse med
konkursbehandlingens afslutning.
Miljøstyrelsen er ikke i besiddelse af oplysninger om den mulige størrelse af nævnte
salær.”
./.
For så vidt angår brug af andre advokathuse henvises til Miljøministeriets besvarelse af 1. maj 2024 af
spørgsmål nr. 663 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Magnus Heunicke
/
Paolo Perotti
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk