Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2967665_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. januar 2025
Strafferetskontoret
Mostafa Mohammadi
2024-16209
3550888
Besvarelse af spørgsmål nr. 339 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 339 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. december
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om at gennemføre tiltag vedrørende voldtægt og overgreb i forbindelse med forældelsesfrister
Spørgsmål nr. 339 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af REU alm. del – svar på
spørgsmål 55 redegøre for, om ministeren agter at gennemføre
tiltag vedrørende voldtægt og overgreb i forbindelse med
forældelsesfrister? Vil ministeren desuden redegøre for, om
TV2-dokumentaren "Mareridtet på stutteriet" har medført
opfølgning og yderligere tiltag fra de danske myndigheders
side?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politiet har et stort
fokus på sager om vold og voldtægt samt løbende overvejer, om
indsatsen på områderne kan styrkes. Den i spørgsmålet nævnte
udsendelse har ikke konkret givet anledning til nye tiltag på
vold- og voldtægtsområdet, men politiet har inden for de senere
år iværksat en række tiltag på områderne.
Alle landets politikredse har i 2021 som led i aftale om politiets
og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 (flerårsaftalen)
oprettet tværfaglige specialiserede teams til behandling af sager
om bl.a. voldtægt og vold i nære relationer. De specialiserede
teams arbejder bl.a. for at optimere sagsgangene i politikredsen,
så politiets møde med forurettede i sager om f.eks. vold i nære
relationer og voldtægt bygger på viden om traumereaktioner,
ligesom der er fokus på beskyttelsesforanstaltninger, som kan
støtte den forurettede. De specialiserede teams er endvidere med
til at udbrede viden om forurettedes traumereaktioner,
gerningspersoners adfærdsmønstre samt voldsdynamikker mv.
Dette sker bl.a. gennem intern undervisning om
voldtægtsområdet og ved, at de specialiserede teams
understøtter efterforskere og forebyggelsesmedarbejderes
håndtering af bl.a. volds- og voldtægtssager.
Der er med flerårsaftalen endvidere indført en række
politigarantier på områder, hvor der er et særligt hensyn til
borgernes tryghedsfølelse, herunder på volds- og
voldtægtsområdet. Disse udmøntes bl.a. ved telefonisk
vejledning til den forurettede i voldtægtssager, herunder om
hvordan den pågældende skal forholde sig i forhold til at bevare
spor, identificere vidner mv. Endvidere foretager politiet
afhøring af alle borgere, der har været udsat for vold.
Side 2/5
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om at gennemføre tiltag vedrørende voldtægt og overgreb i forbindelse med forældelsesfrister
Der findes videre i politiet en kontaktpersonordning, der
indebærer, at ofre for bl.a. personfarlig kriminalitet, herunder
vold og voldtægt, skal tildeles en kontaktperson.
Kontaktpersonordningen blev etableret i 2007 og er løbende
blevet revideret. Senest i 2020 blev der indarbejdet
opmærksomhedspunkter med henblik på at sikre, at ofre for
eksempelvis vold og voldtægt får tilstrækkelig vejledning og
information af en kontaktperson, der fremstår støttende og
hjælpende, så ofrenes oplevelse af mødet med politiet bliver så
positivt som muligt.
Politiet har yderligere de senere år haft fokus på at styrke
samarbejdet
med
andre
myndigheder
og
civilsamfundsorganisationer på henholdsvis volds- og
voldtægtsområdet. Siden 2022 er 10 af landets 12 politikredse
f.eks. indgået i et projektsamarbejde kaldet ”Partnerskab Mod
Vold” sammen med en af civilsamfundsorganisationerne.
Samarbejdet har til formål at opspore og rådgive voldsudsatte
og voldsudøvende borgere, som politiet kommer i kontakt med
– eksempelvis gennem alarmopkald om vold i hjemmet eller ved
anmeldelse af vold.
Rigspolitiet har udarbejdet en udførlig vejledning om politiets
behandling af sager om voldtægt eller voldtægtslignende
forhold, der senest er opdateret den 1. juli 2023. Endvidere har
Rigspolitiet udarbejdet en håndbog til politiet, som praksisnært
beskriver og forklarer, hvad det vil sige at arbejde
traumeinformeret på baggrund af den nyeste viden om
afhøringsmetoder.”
Justitsministeriet har derudover til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Sager om voldtægt er alvorlige sager, som skal prioriteres højt,
og det er derfor vigtigt, at der i politiet og anklagemyndigheden
til enhver tid er et stort fokus på korrekt og hurtig behandling af
disse sager. Der er de seneste år iværksat en række initiativer og
tiltag for at styrke behandlingen af voldtægtssager og for at
sikre, at de gældende regler og retningslinjer efterleves.
Rigsadvokaten kan nævne, at der i forbindelse med
flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi
2021-2023 er gennemført en række tiltag i politiet og
anklagemyndigheden, som tager sigte på at styrke behandlingen
af sager med særligt sårbare ofre, herunder voldtægtssager.
Det er eksempelvis blevet muligt at tilbyde personer, der
anmelder at have været udsat for voldtægt, at politiets afhøring
af vedkommende optages på video med henblik på anvendelse
Side 3/5
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om at gennemføre tiltag vedrørende voldtægt og overgreb i forbindelse med forældelsesfrister
af optagelsen som bevis under retssagens hovedforhandling.
Efter de tidligere regler kunne der som udgangspunkt kun ske
videoafhøring i sager om voldtægt, hvis forurettede var under
15 år. Udvidelsen af videoafhøringsordningen i retsplejelovens
§ 745 e trådte i kraft den 1. januar 2022.
Herudover er der i politiet og anklagemyndigheden oprettet
uddannelsestilbud om anvendelse af traumeinformeret praksis.
Endelig kan det nævnes, at der i 2023 er sat særligt fokus på
politiets
og
anklagemyndighedens
behandling
af
voldtægtssager, hvor der er opgivet påtale. Der er eksempelvis
indført nye retningslinjer, som indebærer, at der fremover så
vidt muligt skal tages telefonisk kontakt til den forurettedes
bistandsadvokat, den forurettede eller dennes værge(r) i
forbindelse med, at der træffes afgørelse om påtaleopgivelse i
voldtægtssager og sager om overgreb mod børn.”
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg ser med meget stor alvor på vold
og voldtægt. Kvindernes beretninger i den i spørgsmålet omtalte
dokumentar er meget alvorlige og gør dybt indtryk på mig.
Udgangspunktet efter straffeloven er, at forældelsesfristens længde
afhænger af strafferammen for den pågældende lovovertrædelse, og at
forældelsesfristen regnes fra den dag, hvor den strafbare virksomhed er
ophørt. Der er gode grunde til, at vi har forældelsesfrister. Bl.a. forringes
muligheden for at føre bevis med tiden, og risikoen for materielt urigtige
afgørelser bliver dermed større, jo ældre et forhold der er til pådømmelse.
For en række lovovertrædelser, som er begået mod personer under 18 år, er
der fastsat særlige regler, som sikrer en længere forældelsesfrist, så det
fortsat er muligt at gøre strafansvar gældende mod gerningspersonen, selv
om offeret først er i stand til at anmelde forholdet, efter at den pågældende
er blevet voksen. Derudover er det sådan, at overtrædelser af straffelovens
bestemmelser om bl.a. incest og voldtægt ikke forældes, hvis overtrædelsen
er begået mod en person under 18 år.
Som det også fremgår af besvarelsen af 7. november 2024 af spørgsmål nr.
55 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, har regeringen sammen med
Folketinget allerede taget en række markante skridt i kampen mod seksuelle
overgreb, bl.a. med den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse, den
særskilte kriminalisering af grooming og stramningen af reglerne om
sextortion. Derudover vil regeringen gennemføre en strafreform, hvor vi
Side 4/5
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om at gennemføre tiltag vedrørende voldtægt og overgreb i forbindelse med forældelsesfrister
sætter hårdere og mere konsekvent ind over for bl.a. alvorlig personfarlig
kriminalitet.
Herudover blev regeringen og et flertal i Folketingets Retsudvalg i
sommeren 2024 enige om, at der skal gennemføres en evaluering af den
samtykkebaserede voldtægtsbestemmelses anvendelse i retspraksis,
herunder med hensyn til samtykkebegrebet. I den forbindelse iværksættes
der også en undersøgelse af falske anklager og anmeldelser i voldtægtssager.
Side 5/5