Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2965871_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
16. januar 2025
Svar på Retsudvalgets spørgsmål nr. 328 (Alm. del) af 6.
december 2024 stillet efter ønske fra Steffen Larsen (LA)
Spørgsmål
Vil økonomiministeren
– henset til tidspunktet for offentliggørelsen af ”Anbefa-
linger om statens indkøb af advokatydelser” fra Økonomiministeriet, til offentlig-
gørelse af Kammeradvokatens kommentarer til den 89 sider lange rapport med
125 siders teknisk bilag på Kammeradvokatens hjemmeside, samt henset til tids-
punktet for Kammeradvokatens udtalelser i medierne om anbefalingerne
rede-
gøre for, hvornår Kammeradvokaten har modtaget anbefalingerne, samt hvilke
hensyn der ligger til grund for, at Kammeradvokaten har modtaget disse inden of-
fentliggørelsen, og hvordan dette hænger sammen med en rimelig inddragelse af
Folketinget og en ligebehandling mellem Kammeradvokaten og andre interessen-
ter på området?
Svar
Som det fremgår af regeringsgrundlaget, ønsker regeringen øget konkurrence om
den juridiske rådgivning af staten og vil se på mulighederne for
og potentialerne
ved
hel eller delvis konkurrenceudsættelse af kammeradvokatordningen, der skal
frigive et provenu for staten.
Derfor nedsatte regeringen en ekspertgruppe, der skulle undersøge statens indkøb
af advokatydelser. Ekspertgruppen har på baggrund af et intensivt analysearbejde
udarbejdet en rapport med anbefalinger til at skabe øget konkurrence om statens
indkøb af juridiske ydelser.
I regi af ekspertgruppens arbejde er der bl.a. gennemført en markedsafdækning
blandt advokathuse, som ønskede at deltage, herunder Poul Schmith. Poul
Schmith har desuden mundtligt og skriftligt bidraget med viden om den nuvæ-
rende ordning, herunder ved et kort oplæg på et ekspertgruppemøde for bl.a. at
afklare spørgsmål om håndtering af habilitetsbestemmelsen i den nuværende af-
tale.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 332: Spm. om der er udarbejdet undersøgelser i ministerieriet til at understøtte Ekspertgruppen om statens indkøb af advokatydelser
Side 2 af 2
Poul Schmith har hverken skrevet eller kommenteret på
rapporten ”Anbefalinger
om statens indkøb af advokatydelser”. Dette gælder også
de tekniske baggrundsbi-
lag, som sekretariatet har udarbejdet.
Poul Schmith fik en orientering om rapporten kort inden offentliggørelsen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister