REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 33: MFU spm. om ministeren vil oplyse omfanget af tolkebistand i relation til varetægtsfængsling og afsoning, man fra det offentlige kan få stillet til rådighed?

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. november 2024

Straffuldbyrdelseskontoret

Nikolaj Mielcke Siekstele

2024-12918

3466037

Besvarelse af spørgsmål nr. 29 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 29 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. oktober 2024. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Nick Zimmermann

(DF).

Peter Hummelgaard

Thomas Jørn Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 33: MFU spm. om ministeren vil oplyse omfanget af tolkebistand i relation til varetægtsfængsling og afsoning, man fra det offentlige kan få stillet til rådighed?

Spørgsmål nr. 29 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, hvordan tolkebistand foregår i

forbindelse med varetægtsfængsling og afsoning af dom

generelt, herunder hvem der rekvirerer tolken, kan man f.eks.

vælge sin egen tolk, hvem betaler tolken og hvor længe kan

tolken benyttes osv.?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen

indhentet en udtalelse fra de to kriminalforsorgsområder

(Kriminalforsorgen Øst og Kriminalforsorgen Vest).

Direktoratet kan bl.a. på den baggrund oplyse følgende:

Kriminalforsorgens personale vurderer, om der er behov for

tolkebistand i en given situation, jf. retningslinjerne i

cirkulæreskrivelse nr. 106 af 22. december 2010 om tolkning.

Det er den enkelte institutions opgave i forhold til hver enkelt

indsat udlænding at sikre sig, at den indsatte forstår, hvad der

foregår i institutionen.

Institutionen vurderer i det enkelte tilfælde, på hvilket sprog den

daglige mundtlige kommunikation med den indsatte udlænding

om praktiske og retlige forhold skal foregå. Den indsatte har

ikke krav på, at kommunikationen sker på dennes modersmål

eller det sprog, den indsatte helst taler. Kommunikationen skal

dog altid foregå på et sprog, som den pågældende med

rimelighed forstår. Dette kan godt være dansk eller f.eks.

engelsk, fransk eller spansk. Skal kommunikationen efter denne

vurdering ske på et andet sprog end dansk, skal

kommunikationen som udgangspunkt ske ved at benytte

personale, der taler det valgte sprog. Medindsatte kan i disse

tilfælde eventuelt også anvendes til tolkningen, såfremt den

indsatte er indforstået hermed. Der er dog fokus på, at hverken

personale eller medindsatte skal benyttes til at oversætte i

situationer, hvor der kan forekomme retstab eller sundhedsrisici

som følge af fejlbehæftet eller mangelfuld oversættelse – dette

både af hensyn til de nævnte risici, men også af hensyn til

fortrolighed.

Behersker hverken personalet eller eventuelt en medindsat det

sprog, som kommunikationen skal foregå på, typisk den

indsattes

modersmål,

benyttes

som

altovervejende

Side 2/3

udgangspunkt en tolk fra den tolkefortegnelse, som Rigspolitiet

har udarbejdet, og som anvendes af flere myndigheder på både

justits- og udlændingeområdet. Tolkning kan både foregå ved

fysisk fremmøde og via telefon.

Det er institutionens personale, som rekvirerer tolk, og som

beslutter, hvilken tolk der skal anvendes. Indsatte hverken

vælger eller har indflydelse på valg af tolk. Udgiften til tolk

afholdes af institutionen.

Anvendelse af tolk vil efter en konkret vurdering navnlig kunne

være nødvendig ved indsættelsen og i tilfælde, hvor den indsatte

efter reglerne skal have adgang til at udtale sig, inden afgørelse

træffes, f.eks. ved anvendelse af disciplinærstraf, udelukkelse

fra fællesskab, overførsel fra åben til lukket institution og i

forbindelse med frakendelse af udgangstilladelse. Herudover

bør det særligt overvejes, om tolk – eventuelt efterfølgende – er

nødvendig i tilfælde, hvor der er foretaget indgreb over for den

indsatte, som har karakter af tvangsindgreb, f.eks. i forbindelse

med visitation, anbringelse i sikringscelle, ved anvendelse af

håndjern og i forbindelse med magtudøvelse i øvrigt. Endvidere

kan der være særlig anledning til at overveje, om tolk er

nødvendig i forbindelse med lægeligt tilsyn og behandling af

indsatte.

Afgørelser mv., der meddeles skriftligt, affattes som

udgangspunkt på dansk. Det er imidlertid også i disse tilfælde

institutionens opgave at sikre sig, at den indsatte udlænding

forstår afgørelsen. Den skriftligt meddelte afgørelse skal derfor

i fornødent omfang ledsages af en mundtlig forklaring af

afgørelsens indhold, herunder vejledning om eventuel

klageadgang. Den mundtlige kommunikation sker på samme

måde som angivet ovenfor.

Brug af tolk baseres i overensstemmelse med retningslinjerne i

cirkulæreskrivelsen om tolkning således på en konkret og

individuel vurdering af den enkeltes sprogkundskaber, det

emne, den givne kommunikation eller formidling skal

omhandle, og mulighederne for oversættelse/tolkning ved hjælp

af ansatte eller medindsatte.

Kriminalforsorgen stiller ikke tolk til rådighed ved besøg af

en udefrakommende tredjepart. Hvis en anden myndighed, en

samarbejdspartner, en besøgsven eller lignende ønsker at

aflægge en varetægtsarrestant eller afsoner besøg, påhviler det

den pågældende myndighed, samarbejdspartner mv. selv at

sørge for nødvendig tolkebistand i forbindelse med besøget,

ligesom kriminalforsorgen ikke stiller tolk til rådighed til besøg

af privat karakter. Kriminalforsorgen kan dog være behjælpelig

med at henvise til en tolk fra Rigspolitiets tolkefortegnelse.”

Side 3/3