Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
15. januar 2025
Svar på Retsudvalgets spørgsmål nr. 324 (Alm. del) af 6.
december 2024 stillet efter ønske fra Steffen Larsen (LA)
Spørgsmål
Vil erhvervsministeren redegøre for, hvor mange sager Kammeradvokaten/Poul
Schmith har ført mod staten indenfor de seneste 10 år, idet der som eksempel
henvises til O.W. Bunker-sagen, hvor Kammeradvokaten/Poul Schmith repræ-
senterer den udenlandske kapitalfond Altor, som i sagskomplekset er sagsøgt af
den danske stat for manglende skattebetaling, og vil ministeren endvidere rede-
gøre for, om Kammeradvokaten har habilitetsproblemer i sin rolle som statens ad-
vokat, når man også fører sager mod staten?
Svar
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Kammeradvokaten/Poul
Schmith, der oplyser:
”Kammeradvokaten/Poul Schmith har ikke de seneste 10 år, heller ikke i Altor-
sagen, på vegne af private ført retssager mod statslige myndigheder.”
Kammeradvokaten/Poul Schmith er i kammeradvokataftalen forpligtet til på an-
modning at løse alle juridiske opgaver for staten, medmindre der foreligger en inte-
ressekonflikt. Staten skal varsles med løbende år plus et år, hvis Kammeradvoka-
ten/Poul Schmith ønsker at entrere med andre klienter i et sådant omfang, at der
opstår risiko for, at de varigt eller i betydeligt omfang ikke vil kunne repræsentere
staten på et sagsområde som følge af inhabilitet.
Kammeradvokaten/Poul Schmith er endvidere underlagt retsplejelovens og de ad-
vokatetiske regler om interessekonflikter.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K