Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2966680_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
17. januar 2025
Svar på Retsudvalgets spørgsmål nr. 318 (Alm. del) af 6.
december stillet efter ønske fra Steffen Larsen (LA).
Spørgsmål 318
Kan finansministeren, på baggrund af at miljøministeren i Børsen den 2.
december 2024
under overskriften: ””Helt på månen”: Advokatkrig i Nordic
Waste får politisk efterspil”, er citeret for følgende: “Kammeradvokaten er sat i
verden for at varetage statens interesser,
… ”, redegøre for, hvordan
Kammeradvokaten som et privat advokathus, samtidig med at
skulle ”varetage
statens interesser”, kan leve op til krav om uafhængighed som advokathus,
samt
med henvisning til Konkurslovens §110 redegøre for hvordan Kammeradvokaten
skal kunne varetage både et boets interesser og statens interesser
på samme tid?
Svar
Staten har indgået en aftale med advokatfirmaet Poul Schmith om indkøb af juridi-
ske ydelser kaldet ”Kammeradvokataftalen”, og titlen som Kammeradvokat kan
kun anvendes, når Poul Schmith udfører opgaver for staten. Derved skal Kammer-
advokaten varetage statens interesser, men firmaet er naturligvis underlagt de advo-
katetiske regler, herunder om uafhængighed, som alle andre advokathuse. Poul
Schmith leverer således også juridiske ydelser til andre kunder.
Kuratoropgaver er ikke indeholdt i kammeradvokataftalen, men staten kan indstille
en advokat fra Poul Schmith som kurator. Herefter er det skifteretten, der skal ud-
pege kurator i et konkursbo. En kurators opgave ved udførelsen af sit hverv er at
varetage boets (dvs. alle kreditorers) interesser, herunder også staten, såfremt staten
har fordringer i et konkursbo.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K