Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2960493_0001.png
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del - supplerende svar på spørgsmål 1222
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. november 2023
Databeskyttelseskontoret
Luna Eggert
2023-05231
2992686
Opfølgning på besvarelse af spørgsmål nr. 1222 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg
Den 25. september 2023 fremsendte Justitsministeriet besvarelsen af
spørgsmål nr. 1222 (Alm. del) til Folketingets Retsudvalg. Justitsministeriet
oplyste i besvarelsen, at Justitsministeriet havde anmodet Rigspolitiet om et
bidrag til brug for besvarelsen, og at dette bidrag ville blive eftersendt.
Rigspolitiet har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra alle politikredse.
Københavns Politi har oplyst, at der ikke på nuværende
tidspunkt
anvendes
ansigtsgenkendelsesteknologi
til
verificering af en rejsendes identitet i forbindelse med
grænsekontrollen. Ansigtsgenkendelsesteknologi har dog
tidligere været anvendt i perioden fra april 2016 og indtil
efteråret 2021 ved den automatiserede ind- og udrejsekontrol,
de såkaldte ABC-egates (Automatic Border Control) i
Københavns Lufthavn. Der er opstillet nye ABC-egates i
Københavns Lufthavn, som på nuværende tidspunkt ikke er
taget i brug.
Rigspolitiet kan hertil oplyse, at der også er opstillet nye ABC-
egates i Billund Lufthavn, hvor der ikke tidligere har været
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om hvornår man påbegyndte brugen af ansigtsgenkendende teknologier i det danske politi
anvendt ABC-egates. I begge lufthavne forventes de opstillede
ABC-egates taget i brug i første kvartal af 2024.
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har oplyst, at
Nationalt Cyber Crime Center (NC3) i NSK som led i den
digitale tryghedspakke fra september 2022 har iværksat et
pilotprojekt vedrørende brug af ansigtsgenkendelsesteknologi.
Teknologien vil under pilotprojektet blive testet som
hjælpeværktøj til gennemsøgning af billed- og videomateriale
på et antal afsluttede efterforskninger og på NC3’s database
med billedmateriale vedrørende seksuelt misbrug af børn.
Københavns Vestegns Politi har oplyst, at politikredsen i 2022
indkøbte et it-program, der bl.a. indeholder en
ansigtsgenkendelsesfunktion. It-programmet har siden 2022
været anvendt i to konkrete sager til at finde specifikke børn
udsat for overgreb.
Københavns Vestegns Politi har af egen drift indstillet brugen
af it-programmet, og Rigspolitiet har anmodet politikredsen
om en redegørelse for anskaffelsen og ibrugtagningen heraf.
Der henvises i den forbindelse til Justitsministeriets besvarelse
af 21. august 2018 af spørgsmål nr. 926 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg. Heraf fremgår det blandt andet, at
Rigspolitiet har oplyst, at hvis det måtte blive aktuelt for
politiet at påbegynde mere systematiske eller på anden måde
omfattende anvendelser af ansigtsgenkendelsesteknologi –
herunder implementere teknologien til brug for konkrete
børnepornosager – vil det efter Rigspolitiets opfattelse
forudsætte en række nærmere principielle og juridiske
overvejelser, som vil finde sted under inddragelse af
Justitsministeriet.
Landets øvrige politikredse har oplyst, at kredsene ikke
anvender ansigtsgenkendelsesteknologi ud over det ovenfor
oplyste.”
Jeg har noteret mig, at Rigspolitiet har bedt Københavns Vestegn Politi om
at redegøre for anskaffelse og ibrugtagning af et it-program, der bl.a.
indeholder en ansigtsgenkendelsesfunktion, og som er anvendt i sager om
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om hvornår man påbegyndte brugen af ansigtsgenkendende teknologier i det danske politi
overgreb mod børn. Hvis der er anledning til det, vil jeg vende tilbage over
for udvalget angående dette.
Peter Hummelgaard
/
Louise Black Mogensen
Side 3/3