Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2960492_0001.png
Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del - Bilag 263
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. juni 2024
Politikontoret
Ida Schiøler
2024-05766
3266954
Orientering om politiets forsøg med digitaliseret offergenkendelse i
efterforskning af sager om seksuelt misbrug af børn
Den daværende regering (Socialdemokratiet) indgik i september 2022 en
aftale med Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk
Folkeparti og Nye Borgerlige om en digital tryghedspakke, der skal gøre det
tryggere at færdes på nettet. National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK)
har som led i udmøntningen af den digitale tryghedspakke i perioden fra
januar 2023 til november 2023 gennemført et forsøg med digitaliseret
offergenkendelse i sager om seksuelt misbrug af børn.
NSK har til brug for forsøget udviklet en applikation med
ansigtsgenkendelsesteknologi, som er anvendt til at sammenholde billeder
af et offer med politiets billeddatabase eller med billedmateriale fra en
konkret sag. Teknologien er alene blevet brugt som hjælpeværktøj til
scanning af billedmateriale, mens den endelige identifikation og
sammenkædning af sager/billedmateriale er foretaget af en efterforsker.
NSK har foretaget en evaluering af forsøget med digitaliseret
offergenkendelse. NSK konkluderer bl.a., at ansigtsgenkendelsesteknologi
vil kunne medføre et markant kvalitetsløft i arbejdet med at identificere ofre
for seksuelt misbrug og øge muligheden for opklaring af sager, herunder
bidrage til en hurtigere identifikation af offeret og øge sandsynligheden for
at stoppe igangværende overgreb og videre distribution af materiale.
Da politiet modtager stadigt større mængder digitalt billedmateriale i sager
om seksuelt misbrug af børn, vurderer Rigspolitiet, at der i fremtiden vil
være et fortsat stigende behov for at kunne anvende
ansigtsgenkendelsesteknologi i disse sager.
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om hvornår man påbegyndte brugen af ansigtsgenkendende teknologier i det danske politi
På anbefaling fra Rigspolitiet og i forlængelse af drøftelse med
forligskredsen bag Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi
2021-2023 vil løsningen derfor blive implementeret som hjælpeværktøj og
anvendt i efterforskningen af sager vedrørende seksuelt misbrug af børn i
såvel NSK som i landets øvrige politikredse. Rigspolitiet vil sikre den videre
implementeringsproces i samarbejde med NSK, herunder at en løsning også
vil kunne anvendes på videomateriale i sager om seksuelt misbrug af børn.
Rigspolitiet overvejer i øjeblikket, om der er andre områder, hvor
teknologien på lignende vis kan styrke politiets efterforskning. Det drejer
sig navnlig om områder, hvor større mængder af billed- eller lydmateriale
skal gennemgås, og hvor ny teknologi kan anvendes til indledende screening
af materialet og derved spare vigtige personaleressourcer og tid i
efterforskningen. Jeg vil vende tilbage til Folketingets Retsudvalg herom.
En kopi af dette brev er samtidig sendt til Folketingets Udvalg for
Digitalisering og It.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 2/2