Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2965806_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. januar 2025
Strafferetskontoret
Mie Hedengran Helander
2024-16056
3546793
Besvarelse af spørgsmål nr. 305 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 305 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. december
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm. om det vil være muligt ved (nogle) udeblivelsessager i retten, at de fremmødte politifolk afgiver forklaringerne
Spørgsmål nr. 305 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om det vil være muligt ved (nogle)
udeblivelsessager i retten, at de fremmødte politifolk afgiver
forklaringerne, da forsvareren jo også er fremmødt, og så disse
kan undgå at møde igen i en senere sag? Vil ministeren også
redegøre for, om man i bødesager alene kunne anvende den
rapport, betjenten har lavet enten for at undgå fremmøde eller
ved udeblivelsessager?”
Svar:
Det fremgår af retsplejelovens § 853, 1. pkt., at tiltalte, medmindre andet er
bestemt i loven, personligt skal være til stede i retten under hele
hovedforhandlingen, indtil sagen er optaget til dom. Rettens formand kan
dog efter anmodning fra tiltalte tillade, at tiltalte ikke er til stede under
hovedforhandlingen eller en del af denne, hvis det findes ubetænkeligt, at
tiltalte ikke er til stede, jf. § 853, 2. pkt.
Udebliver tiltalte ved begyndelsen eller i løbet af hovedforhandlingen, og
kan den pågældende ikke straks bringes til stede, udsættes sagen,
medmindre retsformanden tillader, at tiltalte ikke er til stede, jf.
retsplejelovens § 853, 2. pkt., eller retten beslutter at fremme
hovedforhandlingen helt eller delvis efter stk. 2 og 3, jf. § 855, stk. 1.
Det følger af retsplejelovens § 855, stk. 2, at hvis tiltalte er udeblevet trods
lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, kan retten
bestemme, at der skal ske afhøring af vidner og skønsmænd, der er mødt,
hvis retten finder, at dette er foreneligt med hensynet til tiltalte, og hvis
udsættelse af afhøringen vil være til væsentlig ulempe for de mødte eller
medføre væsentlig udsættelse af sagen. Afhøring kan dog kun ske, hvis
tiltaltes forsvarer er mødt.
En forklaring, som er afgivet af et vidne eller en skønsmand, uden at tiltalte
har været til stede, jf. retsplejelovens § 855, stk. 2, kan herefter benyttes som
bevismiddel og skal da dokumenteres ved oplæsning af forklaringen under
hovedforhandlingen. Dette følger af § 871, stk. 2, nr. 3.
Der er som udgangspunkt ikke adgang til at dokumentere politirapporter i
stedet for at afhøre den pågældende polititjenestemand som vidne. Det
skyldes bl.a. hensynet til at give retten mulighed for selv at se og høre vidnet
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm. om det vil være muligt ved (nogle) udeblivelsessager i retten, at de fremmødte politifolk afgiver forklaringerne
og vurdere den pågældendes troværdighed og hensynet til, at retten og
sagens parter kan stille spørgsmål til vidnet.
Retsplejeloven indeholder dog visse undtagelser til dette udgangspunkt. Det
følger således af § 871, stk. 4, at dokumenter, som indeholder erklæringer
eller vidnesbyrd, f.eks. politirapporter, kan benyttes som bevismiddel, hvis
retten undtagelsesvis tillader dette. Har en politirapport karakter af en
erklæring, der indeholder politiets beskrivelse af objektive bevisdata, vil det
normalt være ubetænkeligt at tillade dokumentation efter denne
bestemmelse.
Side 3/3