Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2964488_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. januar 2025
Strafferetskontoret
Clara Worsaae Møller
2024-15903
3543471
Besvarelse af spørgsmål nr. 297 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 297 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. december
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om de nuværende regler i retsplejeloven om navneforbud i straffesager efter ministerens vurdering reelt afspejler den virkelighed, der er i dag, hvor personers identitet meget hurtigt kan deles via sociale medier
Spørgsmål nr. 297 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om de nuværende regler i
retsplejeloven om navneforbud i straffesager efter ministerens
vurdering reelt afspejler den virkelighed, der er i dag, hvor
personers identitet meget hurtigt kan deles via sociale medier,
eller om ministeren er indstillet på at se nærmere på, om
processen for at nedlægge navneforbud skal gøres mere
tidssvarende, f.eks. sådan at der automatisk nedlægges
navneforbud i bestemte sager, og at retten efterfølgende kan tage
stilling til, om forbuddet skal opretholdes?”
Svar:
Som det fremgår af besvarelse af 26. august 2024 af spørgsmål nr. 1288
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, gælder der i dansk ret et
udgangspunkt om offentlighed i retsplejen. Som beskrevet i besvarelsen
findes der dog allerede i dag regler, som fraviger udgangspunktet. Det
omfatter bl.a. reglerne om navneforbud.
Efter retsplejelovens § 31 kan retten i straffesager således forbyde, at der
sker offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede, tiltalte eller
andre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes identitet på
anden måde offentliggøres, når offentlig gengivelse må antages at bringe
nogens sikkerhed i fare, eller når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for
unødvendig krænkelse.
Retten skal ved afgørelsen om navneforbud tage hensyn til
lovovertrædelsens grovhed og samfundsmæssige betydning. Et
navneforbud kan nedlægges når som helst under en straffesag, og det
behøver ikke nødvendigvis at være i forbindelse med et grundlovsforhør,
selv om dette ofte vil være mest praktisk. Et navneforbud kan således også
nedlægges før grundlovsforhøret, hvis dette er praktisk muligt.
Det er altid en vanskelig afvejning, når hensynet til at undgå unødvendig
krænkelse ved at blive omtalt i pressen i forbindelse med en straffesag skal
afvejes over for hensynet til offentlighedens ret til indsigt i strafferetsplejen.
De eksisterende regler tilstræber at finde en balance mellem disse hensyn,
og reglerne giver som nævnt mulighed for at nedlægge navneforbud når som
helst under straffesagen, herunder før grundlovsforhøret.
Side 2/2