Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2964440_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. december 2024
Strafferetskontoret
Mie Hedengran Helander
2024-15348
3526786
Besvarelse af spørgsmål nr. 249 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 249 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. november 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 295: Spm. om regeringen vil nedsætte et fagkyndigt udvalg, som skal udarbejd forslag til, hvordan retssystemet fremover kan indrettes i forhold til demensramte gerningsmænd
Spørgsmål nr. 249 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om der ligger en strategi eller er
overvejelser om, hvordan demente gerningsmænd håndteres i
det danske retssystem?”
Svar:
Vi har som samfund et ansvar for at sætte ind over for alvorlig kriminalitet,
herunder for at forhindre, at der bliver begået yderligere lovovertrædelser.
Alvorlige forbrydelser som eksempelvis vold med døden til følge bør derfor
anmeldes til politiet.
Det gælder, uanset hvem gerningspersonen er. Men ved retssystemets be-
handling af sagen skal vi tage højde for, at der er personer i vores samfund,
som har nogle særlige udfordringer, herunder personer, der lider af demens.
En sigtet kan varetægtsfængsles, når en række nærmere angivne betingelser
er opfyldt, jf. retsplejelovens § 762. Er betingelserne for anvendelse af va-
retægtsfængsling opfyldt, men kan varetægtsfængslingens øjemed opnås
ved mindre indgribende foranstaltninger, træffer retten, hvis sigtede samtyk-
ker heri, i stedet for varetægtsfængsling bestemmelse om varetægtsfængs-
ling i surrogat, jf. retsplejelovens § 765, stk. 1.
Hvis der er behov for at varetægtsfængsle en person, der lider af demens,
kan retten således beslutte, at dette ikke skal ske i en arrest, men på en insti-
tution eller i egnet hjem, jf. retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 3.
En gerningsperson, som lider af demens, kan efter omstændighederne være
omfattet af persongruppen i straffelovens § 16, hvorefter personer, der på
gerningstidspunktet var utilregnelige på grund af sindssygdom eller til-
stande, der må ligestilles hermed, ikke straffes, jf. stk. 1, 1. pkt. Det vil f.eks.
kunne være tilfældet, hvis den pågældende lider af svær demens.
Gerningspersoner, der frifindes for straf i medfør af straffelovens § 16, kan
imidlertid idømmes andre foranstaltninger end straf, jf. straffelovens § 68.
Det fremgår således af bestemmelsen, at retten kan træffe bestemmelse om
anvendelse af andre foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at fore-
bygge yderligere lovovertrædelser. Såfremt mindre indgribende foranstalt-
ninger som tilsyn, bestemmelser vedrørende opholdssted eller arbejde, af-
vænningsbehandling, psykiatrisk behandling mv. ikke findes tilstrækkelige,
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 295: Spm. om regeringen vil nedsætte et fagkyndigt udvalg, som skal udarbejd forslag til, hvordan retssystemet fremover kan indrettes i forhold til demensramte gerningsmænd
kan det bestemmes, at den pågældende skal anbringes på psykiatrisk afde-
ling, i institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller under
tilsyn med mulighed for administrativ anbringelse eller i egnet hjem eller
institution til særlig pleje eller forsorg.
Det følger desuden af straffelovens § 69, at gerningspersoner, der ved den
strafbare handlings foretagelse i øvrigt befandt sig i en tilstand, der var be-
tinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske
funktioner, og som ikke er omfattet af § 16, kan idømmes foranstaltninger
som nævnt i § 68, såfremt det findes formålstjenligt.
Samtidig er der i særlige tilfælde mulighed for at fuldbyrde ubetinget
fængselsstraf på f.eks. et hospital, en psykiatrisk afdeling eller en institution
uden for kriminalforsorgen, hvis der foreligger særlige hensyn til den dømte,
som taler for en sådan anbringelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78. Det er
bl.a. en forudsætning for en sådan anbringelse, at afgørende hensyn til rets-
håndhævelsen ikke taler imod anbringelse uden for kriminalforsorgens in-
stitutioner.
Som det fremgår, indeholder retsplejeloven, straffeloven og straffuldbyrdel-
sesloven således allerede regler, der kan tages i anvendelse, når personer
med demens møder retssystemet. Når det er sagt, så er det selvfølgelig vig-
tigt, at alle involverede i straffesager løbende er opmærksomme på at an-
vende disse regler på den mest hensigtsmæssige måde i konkrete sager.
Side 3/3