Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2964443_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. december 2024
Strafferetskontoret
Mie Hedengran Helander
2024-15353
3526959
Besvarelse af spørgsmål nr. 253 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 253 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. november 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm. om kommentar til artiklen Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd, 22. november 2024
Spørgsmål nr. 253 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om det er tilfredsstillende, at
Retslægerådet indstiller anbringelse på en psykiatrisk afdeling,
når to psykiatriske overlæger anbefaler noget andet? Og mener
ministeren, at en psykiatrisk anbringelse er tilfredsstillende i
forhold til en demens?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten vedrørende den konkrete sag. Rigsadvokatens
udtalelse fremgår af vedlagte bilag. Da udtalelsen indeholder oplysninger
om enkeltpersoners private forhold, bedes bilaget holdt fortroligt.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-
hentet en udtalelse fra Retslægerådet, der har oplyst følgende:
”Retslægerådets opgave er at afgive lægevidenskabelige og far-
maceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkelt-
personers retsforhold. Anklagemyndigheden kan bl.a. anmode
rådet om en udtalelse om den sigtedes eller tiltaltes mentale for-
hold, herunder en vurdering af hvorvidt straf eller andre typer af
foranstaltning er formålstjenlig.
Når Retslægerådet får forelagt en sådan sag, vurderer rådet, om
den pågældende ud fra en lægefaglig vurdering er omfattet af
persongruppen i straffelovens § 16. Hvis dette er tilfældet, vur-
derer rådet, om en særforanstaltning er formålstjenlig til at fore-
bygge yderligere lovovertrædelser. Retslægerådet anvender
som det klare udgangspunkt de særforanstaltninger, der fremgår
af Rigsadvokatmeddelelsen om psykisk afvigende kriminelle af
30. august 2022.
Retslægerådet fortager sin lægefaglige vurdering på baggrund
af et helhedsbillede ud fra sagens akter, herunder retspsykiatri-
ske erklæringer. Retslægerådet kan foretage et andet lægefagligt
skøn end den læge, der har udarbejdet en mentalerklæring i sa-
gen.
Demens i svær grad anses lægefagligt som en sindssygdom i
straffelovens forstand. Hvis den sigtede eller tiltalte er dement,
kan den pågældende således henføres til persongruppen omtalt
i straffelovens § 16. Hvis domstolene finder, at den pågældende
var utilregnelig på gerningstidspunktet på grund af sindssyg-
dom, straffes denne ikke. Domstolene kan i stedet vurdere, at
den pågældende skal idømmes en foranstaltning, hvis det skøn-
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm. om kommentar til artiklen Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd, 22. november 2024
nes formålstjenligt. Det er op til domstolene at afgøre, om de vil
følge Retslægerådets anbefaling til foranstaltning eller idømme
en anden foranstaltning. Retslægerådets anbefaling er således
alene vejledende.
Når Retslægerådet anbefaler en foranstaltning, lægger rådet ud-
over behandlingsmæssige overvejelser også vægt på, om den
pågældende vurderes at kunne udgøre en potentiel fare for om-
givelserne, og hvordan risikoen for fremtidig personfarlig ad-
færd mest sikkert kan imødegås. Hvis rådet vurderer, at der er
risiko for yderligere lovovertrædelser, tillægges det i betragtelig
grad betydning ved rådets anbefaling af foranstaltning. Rådets
anbefaling til foranstaltning beror således både på hensynet til
den tiltaltes behov, mulighederne for behandling og hensynet til
den pågældendes omgivelser.
Hvis domstolene idømmer en særforanstaltning, skal det påses,
at den ikke opretholdes i længere tid og videre omfang end nød-
vendigt. Det følger af straffelovens § 72, stk. 1, at dette påhviler
anklagemyndigheden. Særforanstaltningen kan herefter fasthol-
des, ændres eller ophæves af domstolene, jf. straffelovens § 72,
stk. 2, 1. pkt.
Domstolene kan tage stilling til ændring af en særforanstaltning
efter anmodning fra den dømte, bistandsværgen, anklagemyn-
digheden, institutionens ledelse eller kriminalforsorgen. Det på-
hviler anklagemyndigheden at sørge for, at en anmodning om
ændring af den idømte foranstaltning snarest muligt indbringes
for retten.”
Side 3/3