Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2969781_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Retsudvalg
Dato: 24-01-2025
Enhed: Borgernær Sundhed
Sagsbeh: mas
Sagsnr.:2024 - 14372
Dok. nr.: 279369
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 292 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 2. december 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 292:
”Vil
ministeren beskrive lidelsen demens, herunder præcisere om demens er en
psykiatrisk diagnose? Vil ministeren desuden redegøre for, hvilke behandlingsformer
der er evidens for har effekt i forhold til demens, og om sådanne pleje og
behandlingsformer typisk tilbydes på psykiatriske afdelinger?”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Sundhedsstyrelsen om et bidrag til
brug for den supplerende besvarelse af spørgsmålet. Sundhedsstyrelsen oplyser
følgende:
Personer med en demenslidelse har typisk forståelses- og perceptionsforstyrrelser,
som påvirker deres måde at opleve og fortolke omverdenen på. Alt efter
demenssygdom, har de en svækkelse af de kognitive funktioner fx sprog,
hukommelse, forståelse af sanseindtryk, selvregulering og orienteringsevne. Personer
med demens vil ofte udtrykke deres helbredsmæssige og psykiske trivsel, eller
mangel på samme, gennem deres adfærd.
I følge Nationalt Videnscenter for Demens (NVD) er demens en fællesbetegnelse for
en række sygdomstilstande som er karakteriseret ved vedvarende svækkelse af
mentale funktioner. NVD henviser til, at fagpersoner i praksis er enige om, at demens
er karakteriseret ved svækkelse af en eller flere kognitive funktioner, forringelse af
den praktiske funktionsevne i hverdagen, og ved at tilstanden giver en forringelse i
forhold til det tidligere funktionsniveau. Der er også enighed om, at demens skyldes
sygdom og ikke generel alderdomssvækkelse.
Alzheimers sygdom er den hyppigst forekommende demenssygdom, men op imod et
par hundrede andre sygdomstilstande kan medføre kognitiv svækkelse. Fx Parkinsons
sygdom, alkoholmisbrug, kronisk mangel på B-vitamin, stofskiftesygdomme eller
forgiftning.
I den gældende internationale klassifikation og diagnostiske kriterier fra WHO (ICD-
10) er demens klassificeret under psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser.
Demens er dog
som beskrevet ovenfor
en organisk sygdom, som angriber
hjernen, og patienter med demens behandles således både i somatikken og
psykiatrien afhængig af, hvilke symptomer sygdommen giver.
REU, Alm.del - 2024-25 - Supplerende svar på spørgsmål 292: Spm. om at beskrive lidelsen demens, herunder præcisere om demens er en psykiatrisk diagnose
Der findes mere end 200 sygdomme, som kan give demens, og behandlingen
afhænger af, hvilken sygdom, der er årsagen. Der findes lægemidler til den mest
almindelige form for demens, Alzheimers sygdom, men disse lægemidler helbreder
ikke sygdommen, men kan for en tid udskyde forfaldet i funktionsniveau og adfærd.
Der er stor faglig enighed om at følge principperne for personcentreret omsorg ved
behandling og pleje af personer med demens, og om at afdække både
helbredsmæssige og socialpsykologiske behov via systematisk årsagsanalyse ved
ændringer i adfærd.
Svækkede kognitive funktioner som følge af demens kan komme til udtryk på
forskellig vis. Personer med demens har ofte svært ved at identificere og
kommunikere ønsker og egne behov. Personer med demens vil derfor ofte udtrykke
deres helbredsmæssige og psykiske trivsel, eller mangel på samme, gennem deres
adfærd. Ændret adfærd kan komme til udtryk på mange måder, til tider som svær
uro, agitation og voldsom vrede. Når adfærden pludseligt ændrer sig, er det vigtigt at
udelukke helbredsmæssige årsager og at afdække, om psykologiske og sociale behov
er tilstrækkeligt dækket via en systematisk årsagsanalyse.
Personcentreret omsorg sætter fokus på personens ressourcer frem for
demenssygdommen, for at skabe størst mulig fysisk, psykisk og socialt velbefindende
med udgangspunkt i det enkelte menneske. Der arbejdes systematisk og struktureret
med at afdække ønsker og behov med fokus på at understøtte personens identitet,
mening i hverdagen, inklusion i fællesskaber samt samhørighed og tilknytning til
personale og de fysiske omgivelser.
I personcentreret omsorg er der udviklet analyseredskaber til at arbejde systematisk
og fagligt bevidst med udgangspunkt i den enkelte persons levede liv og med mest
mulig selvbestemmelse i hverdagen. Fx metoder som demensligningen,
beboerkonferencen og/eller værktøjer som trivselskarret, isbjerget mv. kan benyttes
til fælles faglig refleksion og analyse af adfærd med det formål at kunne genskabe
trivsel hos personen gennem en fælles indsats.
Ældrepsykiatrien er beskrevet som et fagområde i psykiatrien, der beskæftiger sig
med diagnostik og behandling af psykiske lidelser i alderdommen, herunder blandet
andet demens. Ældrepsykiatrien er forskelligt organiseret i det regionale
sundhedsvæsen, men demens med svær adfærdsforstyrrelse er reguleret af
Sundhedsstyrelsens specialeplan som en regionsfunktion i specialevejledningen for
psykiatri. Funktionen varetages et sted i hver region.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2