REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om ministeren vil redegøre for bødestraffen i tilfælde, hvor Fødevarestyrelsen eller andre myndigheder under en kontrol i en butik konstaterer, at butikken ikke kan dokumentere oprindelse og erhvervelse af varer, der sælges?

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketingets Retsudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. 2024 - 7073

Den 30. januar 2025

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 287 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 29. november 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Betina Kastbjerg (DD).

Spørgsmål nr. 287 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

”Vil

ministeren redegøre for bødestraffen i tilfælde, hvor Fødevarestyrelsen eller andre myndigheder

under en kontrol i en butik konstaterer, at butikken ikke kan dokumentere oprindelse og erhvervelse af

varer, der sælges?”

Svar

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har

oplyst følgende:

”Det

fremgår af bemærkningerne til lov nr. 1549 af 20. december 2006 om ændring af lov om fødevarer,

lov om næringsbrev til fødevarebutikker og lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., at normal-

bødestørrelsen for manglende overholdelse af et etableret sporbarhedssystem fastsættes til i størrelses-

ordenen 10.000 kr. Fødevarestyrelsen skal dog bemærke, at administrative bødeforelæg typisk ikke

meddeles i førstegangstilfælde af overtrædelse af fødevarelovgivningen, medmindre overtrædelsen

f.eks. vurderes som så grov eller af et sådant omfang, at der af præventive grunde bør sanktioneres med

bøde.”

Idet der i spørgsmålet også anmodes om andre myndigheders redegørelse, har Ministeriet for Fødeva-

rer, Landbrug og Fiskeri forelagt spørgsmålet for Erhvervsministeriet, Skatteministeriet og Indenrigs-

og Sundhedsministeriet.

Skatteministeriet oplyser følgende:

”En virksomhed omfattet af chokoladeafgiftsloven, emballageafgiftsloven, øl-

og vinafgiftsloven, spiri-

tusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven eller forbrugsafgiftsloven skal føre et regnskab, som kan danne

grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt. Det skal bl.a. fremgå af regn-

skaberne, hvilke varer der er blevet leveret, og hvem der har leveret varerne.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

•

Holbergsgade 6

•

1057 København K

Tlf. 38 10 60 00

• CVR

41956011

• EAN

5798000880016

•

[email protected]

•

www.fvm.dk

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om ministeren vil redegøre for bødestraffen i tilfælde, hvor Fødevarestyrelsen eller andre myndigheder under en kontrol i en butik konstaterer, at butikken ikke kan dokumentere oprindelse og erhvervelse af varer, der sælges?

Medfører en overtrædelse af pligten til at føre regnskab efter de anførte love, at det ikke er muligt at

konstatere, om virksomheden har afregnet korrekt afgift, udmåles i førstegangstilfælde en bøde på

10.000 kr. Der straffes med en bøde for hvert af de anførte afgiftsområder, hvor der foreligger en over-

trædelse. I andengangstilfælde udmåles en skærpet bøde på 20.000 kr. I tredjegangstilfælde udmåles

en skærpet bøde på 30.000 kr. og så fremdeles.

Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige

omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning,

hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de al-

mindelige regler om straffens fastsættelse

i straffelovens kapitel 10.”

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at ministeriet ikke har noget at tilføje angående bødeniveau-

erne for butikker, der sælger tobaksprodukter, nikotinprodukter og E-cigaretter, men oplyser følgende:

”Lægemiddelstyrelsen forstår spørgsmålet således, at det drejer sig om varer, der må forhandles af de-

tailvirksomheder/butikker, dvs. håndkøbslægemidler. Lægemiddelstyrelsen kan, for så vidt angår de-

tailforhandling af håndkøbslægemidler, oplyse, at forhandling med lægemidler til mennesker og dyr kun

må ske med tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, jf. lægemiddellovens § 39, stk. 1. Det er som udgangs-

punkt Sikkerhedsstyrelsen, der fører tilsyn med virksomheder, som har tilladelse til detailforhandling

af håndkøbslægemidler, jf. lægemiddellovens § 44, stk. 2, nr. 2. Det er dog Lægemiddelstyrelsen, der

varetager retshåndhævelsen ved overtrædelser, herunder politianmelder butikker ved alvorlige overtræ-

delser af reglerne.

En tilladelse til detailforhandling af håndkøbslægemidler giver alene adgang til at indkøbe lægemidler

fra en grossist, fremstiller eller importør i Danmark, der har tilladelse hertil efter § 39, stk. 1, i lægemid-

delloven, jf. § 6, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1274 af 27. november 2017 om forhandling af håndkøbslæge-

midler uden for apotek. Detailforhandleren skal desuden kunne fremvise gyldig dokumentation for, at

håndkøbslægemidlerne er indkøbt fra en lovlig leverandør, jf. § 8, stk. 1, nr. 5 og stk. 2 i bekendtgørelsen.

Lægemiddelstyrelsen kan desuden oplyse, at der ikke foreligger praksis vedrørende bødestraf for mang-

lende dokumentation for indkøb af håndkøbslægemidler. Sager, hvor en forhandler ikke kan dokumen-

tere indkøb, vil snarere blive behandlet som ulovlig forhandling af lægemidler i stedet. Lægemiddelsty-

relsen har f.eks. politianmeldt en detailforhandler for ulovlig forhandling af et lægemiddel, som ikke var

godkendt i Danmark. Byretten idømte i 2022 en bøde på 35.000 kr., hvilket også dækkede andre over-

trædelser. I den konkrete sag fandt Lægemiddelstyrelsen ud af, hvem der havde solgt lægemidlerne til

butikken, men styrelsen antager, at dommen havde fået samme udfald, hvis butikken ikke kunne eller

ville dokumentere kilden til købet.”

Erhvervsministeriet oplyser, at der inden for ministeriets ressort ikke er noget at tilføje angående

spørgsmålet, fordi sporbarhed typisk kontrolleres hos leverandøren og ikke butikken.

Jacob Jensen

Peter Hallenberg