REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om ministeren vil redegøre for de juridiske muligheder for at indføre lønindholdelse i sager, hvor en butikstyv pålægges et erstatningskrav?

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

20. december 2024

J.nr. 2024 - 8999

Til Folketinget

–

Retsudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 283 af 28. november 2024 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).

Rasmus Stoklund

/ Annemette Ottosen

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om ministeren vil redegøre for de juridiske muligheder for at indføre lønindholdelse i sager, hvor en butikstyv pålægges et erstatningskrav?

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for de juridiske muligheder for at indføre lønindeholdelse i sager,

hvor en butikstyv pålægges et erstatningskrav?

Svar

Gældsstyrelsen kan foretage lønindeholdelse for de fleste krav, der har det offentlige som

fordringshaver. Det gælder fx skatter, afgifter, bøder, kontrolafgifter, SU-gæld m.v. Det

vil derfor kræve en lovændring, hvis et privat erstatningskrav pålagt en butikstyv skal

kunne inddrives ved lønindeholdelse.

I forhold til den nødvendige systemunderstøttelse og administration af en sådan løninde-

holdelse har jeg modtaget et bidrag fra Gældsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:

”Gældsstyrelsens kerneopgave

er at inddrive misligholdt gæld til det offentlige. Gældssty-

relsen inddriver gæld på vegne af ca. 850 offentlige myndigheder og et mindre antal pri-

vate kreditorer, der udfører opgaver på vegne af det offentlige, fx trafikselskaber. Gælds-

styrelsen har nogle forskellige inddrivelsesredskaber. Det gælder bl.a. lønindeholdelse.

Gældsstyrelsen inddriver herudover af historiske årsager privat gæld i form af børnebi-

drag og ægtefællebidrag. Der er tale om et gældsforhold mellem private parter og af en

helt særlig karakter, idet det vedrører forsørgelse af børn og tidligere ægtefælle. I disse sa-

ger bistår Udbetaling Danmark den bidragsberettigede både ift. opkrævning af krav hos

den bidragspligtige og ifm. oversendelse til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, ligesom Udbe-

taling Danmark videreformidler inddrevne underholdsbidrag til den bidragsberettigede.

Gældsstyrelsen har igennem flere år arbejdet med at tilslutte alle de offentlige fordrings-

havere m.v. til det nye inddrivelsessystem. Det er et komplekst og administrativt tungt ar-

bejde. De enkelte fordringshavere har således skullet gennemgå en længerevarende tilslut-

ningsproces, hvor hver enkelt fordringstype har skullet gennemgås i samarbejde med

Gældsstyrelsen, som stiller en række krav til de pågældende fordringshaveres kortlægning

af krav, som skal overdrages til inddrivelse. Der skal redegøres for retsgrundlaget for disse

krav, ligesom kravene skal opfylde en række dokumentations- og stamdatakrav for at

sikre lovlig inddrivelse. Det forekommer ikke realistisk eller praktisk muligt at iværksætte

et sådant tilslutningsarbejde for et større antal yderligere fordringshavere som fx private

butiksejere. Gældsstyrelsens system for modtagelse og kvalitetssikring af fordringer er

hertil ikke dimensioneret til at administrere et potentielt stort antal private kreditorer.”

Det er på den baggrund min opfattelse, at det ikke er hensigtsmæssigt eller administrativt

og teknisk muligt at åbne for, at andre typer af privat gæld eller grupper af private kredito-

rer omfattes af den offentlige gældsinddrivelse. Det gælder også eventuelle ubetalte pri-

vate erstatningskrav pålagt i forbindelse med dom for butikstyveri. Der ses således ikke at

være særligt tungtvejende hensyn, der taler for, at erstatningskrav skal kunne inddrives af

Gældsstyrelsen, idet sådanne krav allerede i dag kan inddrives via fogedretten. Det vil her-

udover være vanskeligt at begrunde, hvorfor der skal gælde særregler for visse typer af

privat gæld frem for andre typer af privat gæld.

Side 2 af 2