Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2963074_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. januar 2024
Strafferetskontoret
Camilla
Ørskov
Christiansen
2024-15841
3541931
Besvarelse af spørgsmål nr. 281 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 281 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. november
2024.
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 281: Spm. om kommentar til Idékatalog vedr. varetægtsfængsling udarbejdet af tænketanken Forsete og Landsforeningen af Forsvarsadvokater og Landsforeningen af Forsvarsadvokaters oplæg
Spørgsmål nr. 281 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren
kommentere
”Idékatalog
vedr.
varetægtsfængsling” udarbejdet af tænketanken Forsete og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, jf. REU alm. del – bilag
72, og Landsforeningen af Forsvarsadvokaters oplæg til møde
med Retsudvalget den 28. november 2024, jf. REU alm. del –
bilag 71 (Internt)?”
Svar:
Varetægtsfængsling et vigtigt værktøj til at sikre, at personer, der er sigtet
for en grov forbrydelse, ikke begår ny kriminalitet, flygter eller påvirker
politiets efterforskning af sagen – f.eks. ved at fjerne beviser eller opsøge
vidner. Det er desuden afgørende for danskernes retsfølelse, at vi kan fjerne
formodede gerningspersoner fra gaden i sager, hvor der er en særlig
bestyrket mistanke om, at sigtede har begået en grov lovovertrædelse.
Men der er ikke nogen tvivl om, at varetægtsfængsling er indgribende.
Derfor indeholder retsplejeloven også en række betingelser, der skal være
opfyldt. Der er krav til alvoren af kriminaliteten, mistankens styrke og
begrundelsen for varetægtsfængslingen.
Desuden skal varetægtsfængsling være et proportionelt indgreb. Hertil
kommer, at det er retten, der afgør, om en sigtet skal varetægtsfængsles. Der
er også faste frister for, hvor længe en person kan være varetægtsfængslet,
før en dommer igen skal tage stilling til, om betingelserne er opfyldt.
Endvidere er der mulighed for varetægtsfængsling ”i surrogat”, hvis
varetægtsfængslingens øjemed kan opnås ved mindre indgribende
foranstaltninger, f.eks. ved at placere en ung under 18 år på en sikret
døgninstitution. Herudover har varetægtsfængslede, som ender med ikke at
blive dømt, krav på erstatning, medmindre den pågældende selv har givet
anledning til varetægtsfængslingen.
Når det er sagt, så skal vi selvfølgelig bruge varetægtsfængsling på den
rigtige måde. Som en del af arbejdet med strafreformen drøfter vi i
regeringen derfor også brugen af varetægtsfængsling. I den forbindelse er
alle input velkomne. Det gælder selvsagt også det idekatalog fra
tænketanken Forsete og Landsforeningen af Forsvarsadvokater, der er
nævnt i spørgsmålet.
Side 2/2