Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2958144_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. december 2024
Politikontoret
Kirstine Koch
2024-15415
3528788
Besvarelse af spørgsmål nr. 261 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 261 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. november
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)
Marlene Harpsøe (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 261: MFU spm. om det er gennemskueligt, herunder for offentlige arbejdsgivere, der ansætter udenlandsk arbejdskraft i for eksempel dagtilbud, botilbud og ældrepleje, om den ansattes straffeattest giver et retvisende billede af eventuel domshistorik i forhold til danske straffeattester
2958144_0002.png
Spørgsmål nr. 261 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren, idet der kan være forskel på, hvilke domme der
fremgår af henholdsvis udenlandske og danske straffeattester,
herunder hvornår disse slettes fra straffeattesten, svare på, om
ministeren mener, at det er gennemskueligt, herunder for
offentlige arbejdsgivere, der ansætter udenlandsk arbejdskraft i
for eksempel dagtilbud, botilbud og ældrepleje, om den ansattes
straffeattest giver et retvisende billede af eventuel domshistorik
i forhold til danske straffeattester?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at Det Centrale
Kriminalregister
(herefter
Kriminalregisteret)
danner
grundlaget for udskriften af danske straffeattester. Reglerne om
registrering og sletning af oplysninger i Kriminalregisteret
findes i bekendtgørelse nr. 1860 af 23. september 2021 om
behandling
af
personoplysninger
i
Det
Centrale
Kriminalregister (Kriminalregisteret) og cirkulære nr. 9913 af
30. oktober 2024 om registrering mv. af oplysninger i Det
Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret).
Det følger af cirkulærets § 3, stk. 1, at afgørelser truffet i de
nordiske lande og i lande, der er medlem af Europarådet,
vedrørende danske statsborgere og udenlandske statsborgere,
der på gerningstidspunktet har fast bopæl i Danmark, optages
efter samme retningslinjer som danske afgørelser, hvis Politiets
Administrative Center ved Midt- og Vestjyllands Politi (herefter
PAC) får underretning derom.
Endvidere følger det af cirkulærets § 3, stk. 2, at afgørelser
truffet i andre lande optages i de nævnte tilfælde, hvis de af PAC
efter procesmåden og strafudmålingen skønnes at kunne
sidestilles med danske afgørelser.
Rigspolitiet kan hertil oplyse, at Danmark i medfør af Rådets
rammeafgørelse om tilrettelæggelsen og indholdet af
udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem
medlemsstaterne
1
og Rådets afgørelse om indførelse af det
europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre
2
1
Rådets rammeafgørelse nr. 315 af 26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af
oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne.
Rådets afgørelse nr. 316 af 6. april 2009 om indførelse af det europæiske informationssystem vedrørende
strafferegistre i henhold til artikel 11 i rammeafgørelsen som ændret ved direktiv nr. 884 af 17. april 2019.
2
Side 2/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 261: MFU spm. om det er gennemskueligt, herunder for offentlige arbejdsgivere, der ansætter udenlandsk arbejdskraft i for eksempel dagtilbud, botilbud og ældrepleje, om den ansattes straffeattest giver et retvisende billede af eventuel domshistorik i forhold til danske straffeattester
deltager i det europæiske politisamarbejde om udveksling af
oplysninger om straffedomme gennem det europæiske
informationssystem vedrørende strafferegistre (herefter
ECRIS).
ECRIS er et elektronisk system til udveksling af oplysninger om
straffedomme afsagt i EU-medlemsstaterne til brug for
straffesager og – hvis det er tilladt efter national ret – til brug for
andre formål. ECRIS er baseret på, at der kan opnås
fuldstændige oplysninger om en EU-borgers tidligere
straffedomme i den medlemsstat, hvori den pågældende person
er statsborger. Hvis en EU-borger dømmes for et strafbart
forhold i en anden medlemsstat, skal denne medlemsstat
(domsstaten) fremsende oplysninger og ajourføringer
vedrørende straffedomme til den medlemsstat, hvori den
pågældende er statsborger. Statsborgerstaten skal lagre disse
oplysninger og kan efter anmodning fremlægge udtømmende og
ajourførte oplysninger om egne statsborgeres tidligere
straffedomme.
ECRIS er således ikke et system, der indeholder nærmere
oplysninger om enkeltpersoners strafbare forhold, men er et
elektronisk system til udveksling af sådanne oplysninger
mellem medlemsstaterne.
Det bemærkes, at Danmark på grund af det danske retsforbehold
ikke har mulighed for at deltage i udveksling af andre
medlemsstaters
straffedomme
vedrørende
tredjelandsstatsborgere via ECRIS.
Danmark kan i medfør af bekendtgørelse af Europæisk
konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager
udveksle oplysninger om straffedomme med lande, der er
medlem af Europarådet.
Endelig kan Danmark via The International Criminal Police
Organization (herefter INTERPOL) modtage oplysninger om
straffedomme fra lande, som hverken er medlem af EU eller
Europarådet. Tredjelande har således mulighed for via
samarbejdet i INTERPOL at videregive bl.a. oplysninger om
straffedomme til Danmark via Rigspolitiets Sektion for
International Informationsudveksling, der efterfølgende kan
videreformidle oplysningerne til PAC.
PAC registrerer udenlandske straffedomme i Kriminalregisteret
på baggrund af underretninger fra andre landes myndigheder,
der fremsendes til PAC via enten ECRIS, per e-mail eller med
brevpost, når disse kan sidestilles med danske afgørelser.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 261: MFU spm. om det er gennemskueligt, herunder for offentlige arbejdsgivere, der ansætter udenlandsk arbejdskraft i for eksempel dagtilbud, botilbud og ældrepleje, om den ansattes straffeattest giver et retvisende billede af eventuel domshistorik i forhold til danske straffeattester
Rigspolitiet bemærker i den forbindelse, at en dansk straffeattest
vedrørende en udenlandsk statsborger, der skal arbejde i
Danmark, udelukkende vil indeholde de afgørelser, der allerede
måtte fremgå af det danske kriminalregister. PAC indhenter
således ikke yderligere oplysninger fra den pågældendes
hjemland, og den udenlandske statsborger kan derfor være dømt
i hjemlandet, uden at dette fremgår af den danske straffeattest.
Hvis en EU-statsborger, eller dennes danske arbejdsgiver,
specifikt anmoder PAC om at indhente en straffeattest via
ECRIS, har PAC praksis for – via ECRIS – at indhente og
videregive eventuelle oplysninger om afgørelser registreret i det
relevante land til pågældende.
Rigspolitiet bemærker i den forbindelse, at det generelt er
forbundet med nogen usikkerhed, om EU-landene helt eller
delvist vil udlevere oplysninger til PAC i anledning af en sådan
forespørgsel, eftersom det i henhold til artikel 7, stk. 2, i Rådets
rammeafgørelse om tilrettelæggelsen og indholdet af
udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem
medlemsstaterne afhænger af det enkelte lands regler, om det
pågældende land kan videregive oplysningerne, når disse ikke
indhentes til brug for en konkret straffesag.
Rigspolitiet kan endelig oplyse, at udenlandske straffedomme,
der er registreret i Kriminalregisteret, følger de samme
sletteregler som danske afgørelser.”
Side 4/4