Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2957508_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. december 2024
Strafferetskontoret
Mie Hedengran Helander
2024-15353
3526959
Besvarelse af spørgsmål nr. 253 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 253 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. november
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 253: Spm. om ministeren vil redegøre for, om det er tilfredsstillende, at Retslægerådet indstiller anbringelse på en psykiatrisk afdeling, når to psykiatriske overlæger anbefaler noget andet?
Spørgsmål nr. 253 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om det er tilfredsstillende, at
Retslægerådet indstiller anbringelse på en psykiatrisk afdeling,
når to psykiatriske overlæger anbefaler noget andet? Og mener
ministeren, at en psykiatrisk anbringelse er tilfredsstillende i
forhold til en demens?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten vedrørende den konkrete sag. Rigsadvokatens
udtalelse fremgår af vedlagte bilag. Da udtalelsen indeholder oplysninger
om enkeltpersoners private forhold, bedes bilaget holdt fortroligt.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden
indhentet en udtalelse fra Retslægerådet, der har oplyst følgende:
”Retslægerådets opgave er at afgive lægevidenskabelige og
farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om
enkeltpersoners retsforhold. Anklagemyndigheden kan bl.a.
anmode rådet om en udtalelse om den sigtedes eller tiltaltes
mentale forhold, herunder en vurdering af hvorvidt straf eller
andre typer af foranstaltning er formålstjenlig.
Når Retslægerådet får forelagt en sådan sag, vurderer rådet, om
den pågældende ud fra en lægefaglig vurdering er omfattet af
persongruppen i straffelovens § 16. Hvis dette er tilfældet,
vurderer rådet, om en særforanstaltning er formålstjenlig til at
forebygge yderligere lovovertrædelser. Retslægerådet anvender
som det klare udgangspunkt de særforanstaltninger, der fremgår
af Rigsadvokatmeddelelsen om psykisk afvigende kriminelle af
30. august 2022.
Retslægerådet fortager sin lægefaglige vurdering på baggrund
af et helhedsbillede ud fra sagens akter, herunder
retspsykiatriske erklæringer. Retslægerådet kan foretage et
andet lægefagligt skøn end den læge, der har udarbejdet en
mentalerklæring i sagen.
Demens i svær grad anses lægefagligt som en sindssygdom i
straffelovens forstand. Hvis den sigtede eller tiltalte er dement,
kan den pågældende således henføres til persongruppen omtalt
i straffelovens § 16. Hvis domstolene finder, at den pågældende
var utilregnelig på gerningstidspunktet på grund af
sindssygdom, straffes denne ikke. Domstolene kan i stedet
vurdere, at den pågældende skal idømmes en foranstaltning,
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 253: Spm. om ministeren vil redegøre for, om det er tilfredsstillende, at Retslægerådet indstiller anbringelse på en psykiatrisk afdeling, når to psykiatriske overlæger anbefaler noget andet?
hvis det skønnes formålstjenligt. Det er op til domstolene at
afgøre, om de vil følge Retslægerådets anbefaling til
foranstaltning eller idømme en anden foranstaltning.
Retslægerådets anbefaling er således alene vejledende.
Når Retslægerådet anbefaler en foranstaltning, lægger rådet
udover behandlingsmæssige overvejelser også vægt på, om den
pågældende vurderes at kunne udgøre en potentiel fare for
omgivelserne, og hvordan risikoen for fremtidig personfarlig
adfærd mest sikkert kan imødegås. Hvis rådet vurderer, at der er
risiko for yderligere lovovertrædelser, tillægges det i betragtelig
grad betydning ved rådets anbefaling af foranstaltning. Rådets
anbefaling til foranstaltning beror således både på hensynet til
den tiltaltes behov, mulighederne for behandling og hensynet til
den pågældendes omgivelser.
Hvis domstolene idømmer en særforanstaltning, skal det påses,
at den ikke opretholdes i længere tid og videre omfang end
nødvendigt. Det følger af straffelovens § 72, stk. 1, at dette
påhviler anklagemyndigheden. Særforanstaltningen kan
herefter fastholdes, ændres eller ophæves af domstolene, jf.
straffelovens § 72, stk. 2, 1. pkt.
Domstolene kan tage stilling til ændring af en særforanstaltning
efter anmodning fra den dømte, bistandsværgen,
anklagemyndigheden,
institutionens
ledelse
eller
kriminalforsorgen. Det påhviler anklagemyndigheden at sørge
for, at en anmodning om ændring af den idømte foranstaltning
snarest muligt indbringes for retten.”
Side 3/3