REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 253: Spm. om ministeren vil redegøre for, om det er tilfredsstillende, at Retslægerådet indstiller anbringelse på en psykiatrisk afdeling, når to psykiatriske overlæger anbefaler noget andet?

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. december 2024

Strafferetskontoret

Mie Hedengran Helander

2024-15353

3526959

Besvarelse af spørgsmål nr. 253 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 253 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. november

2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt

(SF).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 253: Spm. om ministeren vil redegøre for, om det er tilfredsstillende, at Retslægerådet indstiller anbringelse på en psykiatrisk afdeling, når to psykiatriske overlæger anbefaler noget andet?

Spørgsmål nr. 253 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om det er tilfredsstillende, at

Retslægerådet indstiller anbringelse på en psykiatrisk afdeling,

når to psykiatriske overlæger anbefaler noget andet? Og mener

ministeren, at en psykiatrisk anbringelse er tilfredsstillende i

forhold til en demens?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten vedrørende den konkrete sag. Rigsadvokatens

udtalelse fremgår af vedlagte bilag. Da udtalelsen indeholder oplysninger

om enkeltpersoners private forhold, bedes bilaget holdt fortroligt.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden

indhentet en udtalelse fra Retslægerådet, der har oplyst følgende:

”Retslægerådets opgave er at afgive lægevidenskabelige og

farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om

enkeltpersoners retsforhold. Anklagemyndigheden kan bl.a.

anmode rådet om en udtalelse om den sigtedes eller tiltaltes

mentale forhold, herunder en vurdering af hvorvidt straf eller

andre typer af foranstaltning er formålstjenlig.

Når Retslægerådet får forelagt en sådan sag, vurderer rådet, om

den pågældende ud fra en lægefaglig vurdering er omfattet af

persongruppen i straffelovens § 16. Hvis dette er tilfældet,

vurderer rådet, om en særforanstaltning er formålstjenlig til at

forebygge yderligere lovovertrædelser. Retslægerådet anvender

som det klare udgangspunkt de særforanstaltninger, der fremgår

af Rigsadvokatmeddelelsen om psykisk afvigende kriminelle af

30. august 2022.

Retslægerådet fortager sin lægefaglige vurdering på baggrund

af et helhedsbillede ud fra sagens akter, herunder

retspsykiatriske erklæringer. Retslægerådet kan foretage et

andet lægefagligt skøn end den læge, der har udarbejdet en

mentalerklæring i sagen.

Demens i svær grad anses lægefagligt som en sindssygdom i

straffelovens forstand. Hvis den sigtede eller tiltalte er dement,

kan den pågældende således henføres til persongruppen omtalt

i straffelovens § 16. Hvis domstolene finder, at den pågældende

var utilregnelig på gerningstidspunktet på grund af

sindssygdom, straffes denne ikke. Domstolene kan i stedet

vurdere, at den pågældende skal idømmes en foranstaltning,

Side 2/3

hvis det skønnes formålstjenligt. Det er op til domstolene at

afgøre, om de vil følge Retslægerådets anbefaling til

foranstaltning eller idømme en anden foranstaltning.

Retslægerådets anbefaling er således alene vejledende.

Når Retslægerådet anbefaler en foranstaltning, lægger rådet

udover behandlingsmæssige overvejelser også vægt på, om den

pågældende vurderes at kunne udgøre en potentiel fare for

omgivelserne, og hvordan risikoen for fremtidig personfarlig

adfærd mest sikkert kan imødegås. Hvis rådet vurderer, at der er

risiko for yderligere lovovertrædelser, tillægges det i betragtelig

grad betydning ved rådets anbefaling af foranstaltning. Rådets

anbefaling til foranstaltning beror således både på hensynet til

den tiltaltes behov, mulighederne for behandling og hensynet til

den pågældendes omgivelser.

Hvis domstolene idømmer en særforanstaltning, skal det påses,

at den ikke opretholdes i længere tid og videre omfang end

nødvendigt. Det følger af straffelovens § 72, stk. 1, at dette

påhviler anklagemyndigheden. Særforanstaltningen kan

herefter fastholdes, ændres eller ophæves af domstolene, jf.

straffelovens § 72, stk. 2, 1. pkt.

Domstolene kan tage stilling til ændring af en særforanstaltning

efter anmodning fra den dømte, bistandsværgen,

anklagemyndigheden,

institutionens

ledelse

eller

kriminalforsorgen. Det påhviler anklagemyndigheden at sørge

for, at en anmodning om ændring af den idømte foranstaltning

snarest muligt indbringes for retten.”

Side 3/3