REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om ministeren vil redegøre for, om det bør overvejes ikke at pålægge demensramte lovovertrædere straffesagsomkostninger, da det i sagen fra plejehjemmet i Christiansfeld har fået familien til at undlade at anke sagen for ikke at fordyre sagen?

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. november 2024

Straffuldbyrdelseskontoret

Clara Folmer Middelboe

2024-14401

3501509

Besvarelse af spørgsmål nr. S 223 fra medlem af Folketinget Karina

Lorentzen Dehnhardt:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 223, som medlem af

Folketinget Karina Lorentzen Dehnhardt har stillet til justitsministeren den

4. november 2024.

Peter Hummelgaard

Thomas Jørn Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om ministeren vil redegøre for, om det bør overvejes ikke at pålægge demensramte lovovertrædere straffesagsomkostninger, da det i sagen fra plejehjemmet i Christiansfeld har fået familien til at undlade at anke sagen for ikke at fordyre sagen?

Spørgsmål nr. S 223 fra medlem af Folketinget Karina Lorentzen

Dehnhardt:

”Hvad er ministerens holdning til, at en 74-årig stærkt dement

mand, som har begået vold med døden til følge, pålægges

sagsomkostninger for noget, som han ikke husker, og som han

heller ikke kan betale?”

Svar

Jeg er af principielle grunde meget tilbageholdende med at gå ind i

spørgsmål, der udspringer af konkrete straffesager, der fortsat er under

behandling. Det er op til retten at tage stilling til spørgsmålet om betaling af

straffesagsomkostninger i konkrete straffesager.

Jeg kan dog mere generelt oplyse, at udgangspunktet efter retsplejelovens §

1008, stk. 1, er, at personer, der i en straffesag findes skyldige, skal betale

sagens omkostninger.

I § 1008, stk. 2-5, er der fastsat en række begrænsninger af domfældtes

forpligtelse til at erstatte sagsomkostninger, bl.a. kan retten begrænse

omkostningsansvaret, når den finder, at dette ellers ville komme til at stå i

åbenbart misforhold til domfældtes skyld og vilkår, herunder når domfældte

er omfattet af straffelovens § 16 om utilregnelighed på grund af

sindssygdom mv. eller § 69 om mangelfuld udvikling eller forstyrrelse af de

psykiske funktioner i øvrigt, og idømmes foranstaltninger efter straffelovens

§ 68 eller § 70, jf. stk. 4, 2. pkt.

Der kan i den forbindelse lægges vægt på alle omstændigheder i sagen,

herunder graden af domfældtes psykiske afvigelse, karakteren og grovheden

af den begåede kriminalitet, sagsomkostningernes størrelse og domfældtes

betalingsevne.

Der er således i dag mulighed for, at domstolene efter en konkret vurdering

kan begrænse omkostningsansvaret som følge af den dømtes psykiske

tilstand.

Med henblik på at hjælpe de dømte, der efter endt afsoning står i en situation

med betydelig gæld som følge af straffesagsomkostninger, blev der desuden

i 2022 foretaget en ændring af reglerne om eftergivelse af gæld til det

offentlige i gældsinddrivelsesloven og reglerne om gældssanering i

Side 2/3

konkursloven, således at gæld i form af straffesagsomkostninger sidestilles

med anden gæld.

Med ændringen blev tidligere dømtes adgang til gældssanering og

eftergivelse af gæld fra straffesagsomkostninger udvidet med henblik på at

forbedre muligheden for, at tidligere dømte kan blive fri for gæld fra

straffesagsomkostninger.

Side 3/3