REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om ministeren vil redegøre for, om der ligger en strategi eller er overvejelser om, hvordan demente gerningsmænd håndteres i det danske retssystem?

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. december 2024

Strafferetskontoret

Mie Hedengran Helander

2024-15348

3526786

Besvarelse af spørgsmål nr. 249 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 249 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. november

2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt

(SF).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om ministeren vil redegøre for, om der ligger en strategi eller er overvejelser om, hvordan demente gerningsmænd håndteres i det danske retssystem?

Spørgsmål nr. 249 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om der ligger en strategi eller er

overvejelser om, hvordan demente gerningsmænd håndteres i

det danske retssystem?”

Svar:

Vi har som samfund et ansvar for at sætte ind over for alvorlig kriminalitet,

herunder for at forhindre, at der bliver begået yderligere lovovertrædelser.

Alvorlige forbrydelser som eksempelvis vold med døden til følge bør derfor

anmeldes til politiet.

Det gælder, uanset hvem gerningspersonen er. Men ved retssystemets

behandling af sagen skal vi tage højde for, at der er personer i vores

samfund, som har nogle særlige udfordringer, herunder personer, der lider

af demens.

En sigtet kan varetægtsfængsles, når en række nærmere angivne betingelser

er opfyldt, jf. retsplejelovens § 762. Er betingelserne for anvendelse af

varetægtsfængsling opfyldt, men kan varetægtsfængslingens øjemed opnås

ved mindre indgribende foranstaltninger, træffer retten, hvis sigtede

samtykker heri, i stedet for varetægtsfængsling bestemmelse om

varetægtsfængsling i surrogat, jf. retsplejelovens § 765, stk. 1.

Hvis der er behov for at varetægtsfængsle en person, der lider af demens,

kan retten således beslutte, at dette ikke skal ske i en arrest, men på en

institution eller i egnet hjem, jf. retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 3.

En gerningsperson, som lider af demens, kan efter omstændighederne være

omfattet af persongruppen i straffelovens § 16, hvorefter personer, der på

gerningstidspunktet var utilregnelige på grund af sindssygdom eller

tilstande, der må ligestilles hermed, ikke straffes, jf. stk. 1, 1. pkt. Det vil

f.eks. kunne være tilfældet, hvis den pågældende lider af svær demens.

Gerningspersoner, der frifindes for straf i medfør af straffelovens § 16, kan

imidlertid idømmes andre foranstaltninger end straf, jf. straffelovens § 68.

Det fremgår således af bestemmelsen, at retten kan træffe bestemmelse om

anvendelse af andre foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at

forebygge yderligere lovovertrædelser. Såfremt mindre indgribende

foranstaltninger som tilsyn, bestemmelser vedrørende opholdssted eller

Side 2/3

arbejde, afvænningsbehandling, psykiatrisk behandling mv. ikke findes

tilstrækkelige, kan det bestemmes, at den pågældende skal anbringes på

psykiatrisk afdeling, i institution for personer med vidtgående psykiske

handicap eller under tilsyn med mulighed for administrativ anbringelse eller

i egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg.

Det følger desuden af straffelovens § 69, at gerningspersoner, der ved den

strafbare handlings foretagelse i øvrigt befandt sig i en tilstand, der var

betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske

funktioner, og som ikke er omfattet af § 16, kan idømmes foranstaltninger

som nævnt i § 68, såfremt det findes formålstjenligt.

Samtidig er der i særlige tilfælde mulighed for at fuldbyrde ubetinget

fængselsstraf på f.eks. et hospital, en psykiatrisk afdeling eller en institution

uden for kriminalforsorgen, hvis der foreligger særlige hensyn til den dømte,

som taler for en sådan anbringelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78. Det er

bl.a. en forudsætning for en sådan anbringelse, at afgørende hensyn til

retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse uden for kriminalforsorgens

institutioner.

Som det fremgår, indeholder retsplejeloven, straffeloven og

straffuldbyrdelsesloven således allerede regler, der kan tages i anvendelse,

når personer med demens møder retssystemet. Når det er sagt, så er det

selvfølgelig vigtigt, at alle involverede i straffesager løbende er

opmærksomme på at anvende disse regler på den mest hensigtsmæssige

måde i konkrete sager.

Side 3/3