Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2958032_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. december 2024
Strafferetskontoret
Mie Hedengran Helander
2024-15221
3522905
Besvarelse af spørgsmål nr. 241 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 241 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. november
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om kommentar til dommen og strafnedsættelsen på grund af egen sagsforlængelse? Der henvises til artiklen Storsvindler forsinkede sag i årevis – men får rabat i straffen"
Spørgsmål nr. 241 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere dommen og strafnedsættelsen på
grund af egen sagsforlængelse? Der henvises til artiklen
”Storsvindler forsinkede sag i årevis – men får rabat i straffen”,
Advokatwatch den 15. november 2024.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i København om
en udtalelse.
Statsadvokaten i København har oplyst, at den tiltalte ved Østre
Landsrets dom af 15. november 2024 blev fundet skyldig i 52
forhold af bedrageri af særlig grov beskaffenhed, jf.
straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, til et samlet beløb på ca. 72
mio. kr. over for en lang række leasingselskaber, ét forhold
vedrørende afpresning af særlig grov beskaffenhed, jf.
straffelovens § 281, nr. 1, jf. § 286, stk. 1, til et beløb på ca.
950.000 kr. og to forhold vedrørende afgiftsunddragelse af
særlig grov karakter, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1
og 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., til et samlet beløb på ca. 6,5 mio.
kr.
Den tiltalte blev idømt fem års fængsel, hvoraf seks måneder
skal afsones, mens resten blev gjort betinget med vilkår om en
prøvetid på 2 år. Tiltalte blev endvidere idømt en tillægsbøde på
6,5 mio. kr. og indtil videre frakendt retten til at deltage i
ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet
uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens
forpligtelser.
Ved straffens fastsættelse lagde retten vægt på, at tiltalte havde
gjort sig skyldig i et meget stort antal tilfælde af bedrageri af
særlig grov beskaffenhed begået over for en lang række
leasingselskaber over en periode på flere år på systematisk og
nøje tilrettelagt vis og omfattede et betydeligt beløb. Retten
tillagde det endvidere vægt, at tiltalte havde gjort sig skyldig i
afpresning af særlig grov beskaffenhed med meget alvorlige
følger for forurettede samt to tilfælde af afgiftsunddragelse af
særlig grov karakter.
Retten tog endvidere stilling til, om tiltalte havde fået en
retfærdig rettergang inden for en rimelig frist, jf. artikel 6, stk.
1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og
Side 2/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om kommentar til dommen og strafnedsættelsen på grund af egen sagsforlængelse? Der henvises til artiklen Storsvindler forsinkede sag i årevis – men får rabat i straffen"
straffelovens dagældende § 82, nr. 13. I den forbindelse lagde
retten til grund, at sagen havde haft en samlet varighed på godt
15 år fra sigtelse til endelig afgørelse.
Landsretten udtalte, at retten efter en gennemgang af sagens
forløb fandt det godtgjort, at tiltalte bevidst og systematisk
havde trukket sagen i langdrag, herunder særligt ved at udeblive
fra retsmøder under henvisning til lægeerklæringer, der efter
Retslægerådets opfattelse ikke dokumenterede lovligt forfald.
Sagens tidsmæssige udstrækning kunne således i betydeligt
omfang tilskrives tiltaltes adfærd. Landsretten henviste derefter
til
en
tidligere
dom
fra
Den
Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, hvor et sagsforløb på 11 år i to
domstolsinstanser udgjorde en krænkelse efter artikel 6, idet det
ikke kunne tillægges afgørende betydning, at klager i sagen selv
i meget betydelig grad havde medvirket til den lange
sagsbehandlingstid, og til at domstolene således selvstændigt er
forpligtede til at sikre sagens fremme.
På denne baggrund fandt landsretten, at sagens varighed
indebar, at tiltaltes ret til en rettergang inden for en rimelig frist
var blevet krænket, uanset det anførte om hans egen adfærd
under sagen. Tiltalte skulle derfor kompenseres for sagens
varighed, jf. den dagældende § 82, nr. 13, hvilket kan ske ved
nedsættelse af straffens længde eller på anden måde, for
eksempel ved at den forskyldte straf gøres helt eller delvist
betinget.
Rettens flertal (fire voterende) lagde ved straffastsættelsen
yderligere vægt på, at der var forløbet lang tid, siden de strafbare
forhold blev begået, og at anvendelsen af den sædvanlige straf
var unødvendig, jf. § 82, stk. 1, nr. 13 (dagældende § 82, stk. 1,
nr. 14). Rettens mindretal (to voterende) fandt, at
fængselsstraffen passende kunne fastsættes til tre år, der ikke
skulle gøres hverken helt eller delvist betinget.”
Ved lov nr. 2601 af 28. december 2021 blev der foretaget en begrænsning
af anvendelsen af sagsbehandlingstiden som formildende omstændighed
ved straffens fastsættelse.
Loven indebærer, at sagsbehandlingstiden kun kommer i betragtning som
en formildende omstændighed, hvis dette er nødvendigt på grund af kravet
i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 om behandling
af sagen inden for en rimelig frist. Loven gennemførte et initiativ i aftale om
politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 om at begrænse
anvendelsen af strafnedsættelse grundet lang sagsbehandlingstid mest
Side 3/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om kommentar til dommen og strafnedsættelsen på grund af egen sagsforlængelse? Der henvises til artiklen Storsvindler forsinkede sag i årevis – men får rabat i straffen"
muligt
inden
for
rammerne
Menneskerettighedskonvention.
af
Den
Europæiske
Som det fremgår Rigsadvokatens udtalelse ovenfor, har domstolen i den
konkrete sag vurderet, at sagsbehandlingstiden var så lang, at Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 var krænket, og at
dette burde tillægges vægt som formidlende omstændighed ved
strafudmålingen, uanset at dette skyldtes tiltaltes forhold.
Side 4/4