Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2956676_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. december 2024
Straffuldbyrdelseskontoret
Signe Rikke Øster
2024-15173
3521554
Besvarelse af spørgsmål nr. 224 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 224 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. november
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm. om det er ministerens oplevelse, at kvinder der afsoner i kvindefængslet Jyderup har mindre problematiske afsoninger, end hvis de havde afsonet i et fængsel, hvor der er blandet sammensætning af køn, og i bekræftende fald, vil ministeren tilkendegive begrundelsen herfor?
Spørgsmål nr. 224 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra
andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i
Jyderup?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet for kriminalforsorgen skal indledningsvis oplyse,
at etableringen af Jyderup Fængsel som kvindefængsel indgik i
flerårsaftalen for kriminalforsorgen 2018-2021.
Der blev i 2011 udgivet en forskningsrapport:
Perspektiver på
kvinders dagligdag i danske fængsler – Erfaringer med kvinders
og mænds fælles afsoning
af forsker Charlotte Mathiassen fra
Danmarks Pædagogiske Universitet. Der henvises til vedlagte
rapport (bilag 1).
På baggrund af ovennævnte rapport nedsatte Direktoratet for
Kriminalforsorgen et internt udvalg med repræsentanter fra
relevante fængselsledelser med henblik på at finde løsninger til
forbedring af kvindelige indsattes forhold i de danske fængsler.
Udvalget inddrog erfaringer fra Tyskland, Holland, Norge og
Sverige. Udvalget undersøgte særligt Norge og Sveriges
erfaringer med afsoning for kvindelige indsatte og besøgte i den
forbindelse kvindefængsler i begge lande.
Samlet set fandt udvalget, at erfaringerne fra andre lande pegede
på, at kønsopdelte fængsler giver bedre mulighed for at beskytte
indsatte kvinder mod de mandlige medindsattes chikane samt
øgede mulighederne for at tilbyde mere målrettede
kriminalitetsforebyggende tilbud. Det interne udvalgs
indstilling blev afgivet i 2011. Der henvises til vedlagte rapport
inkl. bilag (bilag 2). Endvidere fremgår det af de europæiske
fængselsregler og FNs minimumsstandarder (Nelson Mandela
Rules), at det anbefales at adskille kønnene.”
Side 2/2