Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2956654_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. december 2024
Straffuldbyrdelseskontoret
Signe Rikke Øster
2024-15183
3521671
Besvarelse af spørgsmål nr. 228 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 228 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. november
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm. om ministeren vil oplyse, om der er andre institutioner, hvor man opdeler institutionen efter køn, herunder om der f.eks. er psykiatriske afdelinger eller døgninstitutioner for børn og unge (både åbne, delvist sikrede og sikrede), der er opdelt i køn?
Spørgsmål nr. 228 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om der er andre institutioner, hvor man
opdeler institutionen efter køn, herunder om der f.eks. er
psykiatriske afdelinger eller døgninstitutioner for børn og unge
(både åbne, delvist sikrede og sikrede), der er opdelt i køn?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Social- og Boligministeriet, der har oplyst følgende:
”Det er ikke reguleret ved lov, hvordan døgninstitutioner,
herunder delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger samt opholdssteder for børn og unge,
skal
indrette
sig
i
praksis,
herunder
hvorvidt
anbringelsesstederne opdeler de anbragte børn og unge efter
køn.
Det følger af barnets lov § 52, stk. 2, at kommunen skal vælge
det anbringelsessted som bedst kan imødekomme barnets eller
den unges behov, herunder eventuelle behov som følge af nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne hos barnet eller den unge.
Kommunen skal lægge vægt på anbringelsesstedets mulighed
for at tilbyde nære og stabile voksenrelationer, herunder vurdere
om en anbringelse i en plejefamilie er mest hensigtsmæssig.
Kommunen skal desuden lægge vægt på hensynet til barnets
eller den unges skolegang, herunder hensynet til at undgå
skoleskift, medmindre hensynet til barnets eller den unges
behov taler imod dette. Hvis barnet eller den unge har søskende,
der er anbragt, skal kommunen vælge det samme
anbringelsessted, medmindre de øvrige søskendes eller barnets
eller den unges behov eller andre væsentlige forhold taler imod
dette, jf. § 52, stk. 3.
Køn er således ikke et kriterium for valg af anbringelsessted.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere
indhentet en udtalelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der har oplyst
følgende:
”Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at ministeriet
har kendskab til én kønsopdelt retspsykiatrisk afdeling i Region
Hovedstaden.”
Side 2/2