Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2956667_0001.png
Udvalget vedrørende fængslede kvinders vilkår
Indstilling
12. september 2011
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
Indhold
1. Resumé ............................................................................................................................................ 4
2. Indledning ....................................................................................................................................... 5
1.2 Udvalget vedr. fængslede kvinders vilkår i Danmark................................................................ 5
3. Politik og praksis i sammenlignelige lande .................................................................................. 8
3.1 Tyskland ..................................................................................................................................... 8
3.2 Holland ....................................................................................................................................... 9
3.3 Norge .......................................................................................................................................... 9
3.4 Sverige ..................................................................................................................................... 12
3.5 Sammenfatning ........................................................................................................................ 15
4. Udvalgte undersøgelser................................................................................................................ 16
4.1 Indsatte kvinders profil ............................................................................................................ 16
4.2 Relevante tilbud til kvindelige afsonere................................................................................... 19
4.3 Kvindelige indsattes holdning til at afsone afskærmet fra mænd ............................................ 21
4.4 Sammenfatning ........................................................................................................................ 22
5. Internationale regler, anbefalinger mv. ..................................................................................... 23
5.1 De europæiske fængselsregler ................................................................................................. 23
5.2 FNs standarder og anbefalinger ............................................................................................... 23
5.3 Høring af Direktoratet for Kriminalforsorgens Juridiske kontor ............................................. 24
5.4 Eksterne inspektioner ............................................................................................................... 25
5.5 Sammenfatning ........................................................................................................................ 26
6. Baggrundsinformation om kvindelige indsatte i Danmark...................................................... 27
6.1 Belæg og placering................................................................................................................... 27
6.2 Kriminalitet og straflængde ..................................................................................................... 28
6.3 Rusmiddelbrug ......................................................................................................................... 29
6.4 Etnicitet .................................................................................................................................... 29
6.5 Sikkerhed ................................................................................................................................. 29
6.6 Kvindelige indsattes børn......................................................................................................... 30
6.7 Sammenfatning ........................................................................................................................ 31
7. Perspektiver på kvinders dagligdag i danske fængsler (Charlotte Mathiassens rapport) .... 32
7.1 Kvindelige indsattes indbyrdes relationer og samværsformer ................................................. 32
7.2 Kvindelige og mandlige indsattes relationer og samværsformer ............................................. 32
7.3 Kvindelige indsattes holdning til kønsblandet hhv. kønsadskilt afsoning ............................... 33
7.4 Kvindelige indsattes behov og tilbud ....................................................................................... 34
7.5 Forskellige afsoningsmodeller ................................................................................................. 35
2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
7.6 Sammenfatning ........................................................................................................................ 36
8. Indstilling til fremtidig placering af og vilkår for kvindelige indsatte i Danmark ................ 37
8.1 To overordnede hensyn ............................................................................................................ 37
8.2 Etablering af én fælles institution for alle kvindelige afsonere ............................................... 38
8.3 Etablering af 3 regionale arrestfaciliteter for kvinder .............................................................. 41
8.4 Overvejelser om implementering ............................................................................................. 42
9. Udvalgets drøftelser af forholdene for kvindelige indsatte i Danmark .................................. 44
9.1 Normalisering........................................................................................................................... 44
9.2 Åbenhed ................................................................................................................................... 45
9.3 Ansvarlighed ............................................................................................................................ 45
9.4 Sikkerhed ................................................................................................................................. 46
9.5 Mindst mulig indgriben ............................................................................................................ 47
9.6 Optimal ressourceanvendelse ................................................................................................... 47
9.7 Fordele og ulemper ved de 4 afsoningsmodeller ..................................................................... 48
10. Juridiske aspekter ...................................................................................................................... 50
11. Økonomiske aspekter ................................................................................................................ 51
12. Litteraturliste ............................................................................................................................. 54
Primær litteratur (litteratur der henvises til i indstillingen) ........................................................... 54
Sekundær litteratur (anden relevant litteratur) ............................................................................... 55
3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
1. Resumé
I forlængelse af offentliggørelsen af Charlotte Mathiassens forskningsrapport ”Perspektiver på
kvinders dagligdag i danske fængsler” (2011) nedsatte Direktoratet for Kriminalforsorgen i marts
2011 blandt andet et hurtigt arbejdende udvalg vedr. fængslede kvinders vilkår i Danmark. Udval-
gets hovedopgave var med udgangspunkt i den nævnte rapport, politik og praksis i sammenlignelige
lande samt internationale anbefalinger at udforme en indstilling til fremadrettet placering og tilbud
til kvindelige indsatte, såvel afsonere som varetægtsarrestanter, i Danmark. Deadline for indstillin-
gen var 1. september 2011. Nærværende rapport udgør en præsentation af udvalgets arbejde og en-
delige indstilling.
Baseret på en samlet vurdering af indhentede oplysninger og de løbende drøftelser har et enigt ud-
valg endeligt indstillet, at der etableres ét fængsel kun for kvinder i Danmark samt tre regionale
arrestfaciliteter for kvindelige varetægtsarrestanter (heraf ét i tilknytning til det forslåede fængsel).
Dette beror på en kombination af to overordnede og gensidigt afhængige hensyn:
Hensynet til at sikre relevant resocialisering for kvindelige indsatte
Hensynet til at sikre en værdig og tryg afsoning for de kvindelige indsatte
Således har udvalgets konklusion været, at det lille antal kvinder på hver institution vanskeliggør
tilrettelæggelsen af relevante tilbud, da bl.a. beskæftigelse, fritid og sikkerhedsniveau langt overve-
jende underordnes majoritetens, dvs. de mandlige indsattes, behov. Det har samtidig været konstate-
ret, at den kønsblandede afsoning bevirker, at kvindelige indsatte udsættes for seksuel chikane i
varieret omfang, samt at nogle kvindelige indsatte er i risiko for alvorligere overgreb.
Udvalget har i sine drøftelser forholdt sig til flere afsoningsmodeller og har efterfølgende søgt at
anskueliggøre den nævnte indstilling i forhold til Kriminalforsorgens hovedopgave og princippro-
gram. Udvalget finder, at selvom der også er forhold i principprogrammet, der taler for at bevare
kønsblandede institutioner, så er der samlet set flest forhold, der taler imod, når alle principper og
Kriminalforsorgens hovedopgave tages i betragtning.
4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
2. Indledning
I 2007 bestilte Direktoratet for Kriminalforsorgen en forskningsrapport vedrørende etnisk danske
kvinders forhold under afsoning i Danmark. Forsker og Cand. Psych. Charlotte Mathiassen (CM)
fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole fik opdraget med at gennemføre en kvalitativ under-
søgelse. Den kvalitative metode betyder, at resultaterne ikke indeholder statistiske data for proble-
mernes omfang, men giver et uddybet indblik i kvindernes perspektiver på deres vilkår under ind-
sættelse. Undersøgelsen har særlig fokus på:
Kvindelige indsattes indbyrdes relationer og samværsformer
Kvindelige og mandlige indsattes relationer og samværsformer
Hvad de kvindelige indsatte mener om henholdsvis afsoning i fællesskab med mænd og afso-
ning i fællesskab med kvinder
Hvilke behov kvindelige indsatte har, og hvordan der tages hånd om disse
Gennem 2007-2010 har CM indhentet empiri fra Anstalten ved Herstedvester, Statsfængslet i Rin-
ge, Statsfængslet Møgelkær samt Statsfængslet ved Horserød. Empirien er indhentet henover flere
besøg i hvert fængsel, hvor CM har gennemført deltagende observationer, interviews mv. CMs vur-
dering er, at ca. 50 kvinder samlet har bidraget aktivt med input under besøgene. Hertil kommer
input fra personale de pågældende steder og supplerende relevant litteratur.
Resultatet af undersøgelsen er beskrevet i rapporten ”Perspektiver på kvinders dagligdag i danske
fængsler – erfaringer med kvinders og mænds fælles afsoning”, der offentliggjordes 7. marts 2011.
Rapporten peger på, at Kriminalforsorgen har en række udfordringer i forhold til at tilbyde kvinde-
lige indsatte relevant beskæftigelse og behandling. Herudover er det rapportens konklusion, at den
aktuelle placering af kvinder, som medfører, at de på institutionerne er i klart mindretal, stiller de
kvindelige indsatte i en sårbar position, hvor de er underlagt ”undertrykkende
og udnyttende relati-
oner”,
ligesom den eksisterende praksis med kønsblandet afsoning skaber en ”institutionsbetinget
afhængighed af mandlig beskyttelse”.
Rapporten peger på, at Direktoratet for Kriminalforsorgen
med fordel kunne anlægge en samlet opmærksomhed på kvindelige afsonere og generelt integrere et
vidensbaseret kønsperspektiv i straffuldbyrdelsen. Det anbefales, at direktoratet orienterer sig i den
eksisterende viden samt i FNs og europæiske anbefalinger på området for på denne baggrund at
udvikle en kønssensitiv tilgang til planlægning og fuldbyrdelse af straf i Danmark samt en egentlig
politik for området.
1.2 Udvalget vedr. fængslede kvinders vilkår i Danmark
På baggrund heraf nedsatte Direktoratet for Kriminalforsorgen i marts 2011 et hurtigt arbejdende
udvalg, der med udgangspunkt i rapporten fik til opgave at forberede en indstilling til, hvordan
Kriminalforsorgen fremadrettet skal håndtere tilrettelæggelsen af indsatte kvinders vilkår i Dan-
mark. I kommissoriet er præciseret, at udvalgets opgaver indbefatter:
Kort beskrivelse af politik og praksis i sammenlignelige lande for placering af og især tilbud til
kvindelige indsatte
Kort beskrivelse af internationale anbefalinger på området
Gennemgang af rapportens resultater og anbefalinger med henblik på at undersøge fordele og
ulemper ved de 4 afsoningsmodeller nævnt heri, herunder de praktiske muligheder for disse
Udarbejdelse af indstilling til hvordan Kriminalforsorgen fremadrettet skal håndtere tilrettelæg-
gelsen af indsatte kvinders vilkår i Danmark ift. placering og tilbud
5
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
Udvalget skal i ovenstående forholde sig til vilkårene for såvel kvindelige afsonere som varetægts-
arrestanter. Udvalgets indstilling skal indeholde overslag over de økonomiske konsekvenser af for-
slagene.
Udvalget består af følgende medlemmer:
Anne Marie Heckscher, inspektør, Statsfængslet ved Sdr. Omme (formand)
Bodil Philip, inspektør, Statsfængslet i Ringe
Hanne Høegh Rasmussen, viceinspektør, Anstalten ved Herstedvester
Hans Henrik Brøndsted, inspektør, Statsfængslet Møgelkær
Mik Grüning, viceinspektør, Statsfængslet ved Horserød
Michael Schrøder, viceinspektør, Statsfængslet Østjylland
Kim Voss, afdelingsleder, Københavns Fængsler
Lea H. Spenceley, fuldmægtig, Straffuldbyrdelseskontoret (sekretær)
Hannah Hagerup, socialfaglig konsulent, Straffuldbyrdelseskontoret (sekretær)
Nadja Sørensen, fuldmægtig, Straffuldbyrdelseskontoret (sekretær)
Samtlige fængsler med kvindelige indsatte har været repræsenteret i udvalget.
Udvalget har i perioden fra 31. marts til 29. august afholdt i alt 6 heldagsmøder. På mødet 31. marts
blev Charlotte Mathiassen inviteret til at deltage og uddybe rapportens konklusioner, og på møde
16. maj inviterede udvalget Hans Monrad Graunbøl fra Direktoratet for Kriminalforsorgens Evalue-
rings- og statistikenhed for bl.a. at skabe større indblik i forskningsmæssige metoder og validiteten
af disses resultater.
To af udvalgets medlemmer har været på studiebesøg i Norge, og seks medlemmer har deltaget i et
studiebesøg i Sverige.
Undervejs har udvalget indhentet yderligere informationer og input fra diverse nationale og interna-
tionale kilder, tilvejebragt lokale data og tilkendegivelser fra de repræsenterede institutioner i ud-
valget samt rettet henvendelser internt i Kriminalforsorgens organisation for at få særlige emner
perspektiveret og belyst.
Deadline for udvalgets indstilling var ifølge kommissoriet 1. september 2011.
Med udgangspunkt i kommissoriet og på baggrund af udvalgets arbejde beskrives og begrundes i
det følgende udvalgets arbejde og endelige indstilling til, hvordan Kriminalforsorgen fremover bør
tilrettelægge vilkårene for kvindelige indsatte under afsoning og i varetægt.
Det skal bemærkes, at indstillingen åbner for en drøftelse af forholdene for kvinder på pensioner og
kvinder under tilsyn af KiF. Udvalget har ikke forholdt sig hertil.
Indstillingens omfattende tema og den korte frist for arbejdet betyder ligeledes, at der henstår åbne
spørgsmål til yderligere bearbejdelse. Dette gælder f.eks. spørgsmål om regimer, bemanding, ud-
dannelse, behandlingsprogrammer mv., der kræver detaljeret planlægning. Dette arbejde har udval-
get ikke kunnet gennemføre under de givne vilkår. Alene at nå frem til en indstilling i enighed har
krævet omfattende indsamling af datamateriale, diskussioner og afprøvning af scenarier, hvilket dog
6
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
endeligt har bestyrket udvalget i, at den foreslåede løsning er den rigtige under de i dag givne ram-
mer.
7
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
3. Politik og praksis i sammenlignelige lande
Af kommissoriet fremgår, at udvalget skal orientere sig i forhold til politik og praksis for håndterin-
gen af kvindelige indsatte i sammenlignelige lande. Udvalget har afgrænset denne opgave til at om-
fatte Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Afgrænsningen er baseret på en opfattelse af, at disse
lande kulturelt og kriminalforsorgsmæssigt på flere punkter kan sammenlignes med Danmark. Ud-
valget har dog lagt en klar hovedvægt på Norge og Sverige, som Danmark i flere sammenhænge
samarbejder og udveksler erfaringer med.
Udvalget har skriftligt rettet henvendelse til Holland og Tyskland og bedt om oplysninger vedr.
placering af og særlige tilbud til kvindelige indsatte.
Den 14. juni 2011 besøgte to medlemmer af udvalget Oslo med henblik på at få indtryk af den nor-
ske politik og praksis for placering og tilbud til kvindelige indsatte. Besøget indbefattede et møde
med seniorrådgiver Suzanne Five fra det norske Justitsdepartement, besøg på Bredtveit kvinde-
fængsel i Oslo samt et møde med forsker Torunn Højdahl fra Kriminalomsorgens Utdanningssenter
(KRUS), som leder udvikling og udbredelse af samtaleprogrammet VINN, der er et kognitivt pro-
gram målrettet kvindelige indsatte.
Den 15.-16. juni 2011 rejste seks udvalgsmedlemmer til Sverige. Dette inkluderede et heldagsbesøg
på Hinseberg, Sveriges største anstalt for kvindelige indsatte samt et møde med Helena Green
Carlsson, ”verksamhetsutvecklare” i Kriminalvårdens hovedkontor og kontaktperson for forhold
vedrørende kvindelige indsatte.
På udvalgets rejser var fokus på den politiske baggrund for placeringen af de kvindelige indsatte,
oplevede fordele og ulemper ved kønsadskilt afsoning, tilbud til de kvindelige indsatte samt overve-
jelser vedr. personaleforhold i relation til indsattes køn.
I det følgende gennemgås kort de skriftlige svar fra Holland og Tyskland, mens politik og praksis i
Norge og Sverige behandles lidt mere indgående. Sidstnævnte er baseret på indhentet materiale fra
de pågældende lande samt referater fra de to besøg. Det skal bemærkes, at beskrivelserne af de be-
søgte kvindeanstalter er baseret på notater nedskrevet under besøgene.
3.1 Tyskland
På baggrund af erfaringer fra tidligere besøg og en personlig kontakt rettede udvalget henvendelse
til Senatsverwaltung für Justitz (svarende til Justitsministeriet) i Berlin.
Af svaret (bilag 1) fremgår, at det indtil 2006 var lovreguleret på nationalt plan, at afsoning skulle
foregå kønsadskilt. Herefter overgik ansvaret for at forvalte forholdene i fængslerne til delstaterne,
og der er i dag ikke fuld klarhed over den betydning, dette har haft for de kvindelige indsatte. Seks
delstater har på nuværende tidspunkt egentlige kvindefængsler, mens andre har knyttet kvindeafde-
linger (women units) til fængsler, hvor majoriteten af de indsatte er mænd. Kvindefængslerne i de
seks delstater vurderes at huse næsten 50 % af alle kvindelige indsatte.
I marts 2007 var der 4088 kvinder i fængsel i Tyskland, hvilket svarede til 5,4 % af den samlede
fængselspopulation (International Centre for Prison Studies, 2008).
8
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
Af det fremsendte materiale fremgår endvidere, at der i ”Der Berliner Justitsvollzug” findes 4
fængsler, som alene modtager kvinder. Der satses i forskelligt omfang på beskæftigelses- og ud-
dannelsestilbud rettet specielt mod kvinder, ligesom der tilbydes misbrugsbehandling og socialpæ-
dagogisk behandling. F.eks. findes der i Neukölln en særlig socialterapeutisk afdeling, hvor kvin-
der tilbydes terapi både enkeltvis og i grupper.
3.2 Holland
I Holland rettede udvalget henvendelse til Correctional Institutions Agency. I svaret (bilag 2) be-
skrives, at kvindelige indsatte kan placeres i 5 fængsler, hvoraf de 4 er egentlige kvindefængsler. I
det femte fængsel placeres de kvindelige indsatte i separate enheder med egne programmer.
På spørgsmålet om, hvilke tilbud, de kvindelige indsatte får, henvises først til generelle tilbud, som
alle indsatte får. I relation til uddannelse anføres, at de kvindelige indsatte modtager tilbud om hol-
landsk for fremmedsprogede, basale læse-, skrive- og regnefærdigheder, IT-kundskaber, kørekorts-
lektioner samt anden undervisning (”tutoring”). Det beskrives, at hollandske indsatte ugentligt til-
bydes minimum seks timers rekreative aktiviteter, minimum to timers sport og minimum en times
bibliotekstid. På flere fængsler tilbydes også en time med kreative aktiviteter om ugen så som yoga
og musikundervisning. Endelig gives de indsatte minimum en times udendørs ophold dagligt.
Af tilbud særligt målrettede de kvindelige indsatte nævnes i alt 6 forskellige, som er rettet mod
kvindelige indsatte med børn. Fokus er på moderrollen og støtte i forhold hertil. Endvidere nævnes
et mere alment program bestående af gruppemøder, som tilbydes alle kvindelige indsatte i udslus-
ningsperioden. Fokus er også her på de kvindelige indsattes forældreansvar, men derudover også på
de indsattes egne ressourcer og muligheder.
3.3 Norge
I Norge er aktuel strafferetlig politik baseret på Stortingsmelding nr. 37 (2007-2008), ”Straff som
virker – mindre kriminalitet – tryggere samfunn”. Kvindelige indsattes vilkår er kortfattet beskrevet
som en særlig gruppe af indsatte, der udgør en minoritet i fængslerne.
Det anføres, at der er et generelt behov for mere viden om, hvad der kendetegner de kvindelige ind-
satte, men at undersøgelser har peget på, at de overordnet set er mere udsatte end de mandlige ind-
satte (”opphobning av levekårsproblemer”). Dette begrundes bl.a. i, at de er mere opsøgende i for-
hold til lægelig behandling, og at mange har såvel fysiske som psykiske problematikker. En del er
misbrugere og bærere af infektionssygdomme. Hertil kommer andre typer af sundhedsproblematik-
ker så som underlivsproblemer og relativt svært diagnostiserbare problemer som eksempelvis træt-
hed og kroniske smerter. Endvidere peger undersøgelser på, at de oplever en stor grad af skam og
skyld over fængslingen og deres eventuelle svigt over for børn, ligesom flere har været udsat for
overgreb af seksuel karakter med dertil hørende traumesymptomer.
I forhold til beskæftigelse under afsoning anføres, at tilbud har været kønsstereotype uden hensyn-
tagen til kvindernes forskellige behov for arbejdstræning og opkvalificering. Med henvisning til
svenske resultater konkluderes, at kvindelige indsatte er dårligere stillet end de mandlige indsatte
med hensyn til sociale, økonomiske og helbredsmæssige vilkår, ligesom recidivet for kvinder dømt
for berigelseskriminalitet og narkotikakriminalitet er højt. Det antages, at de svenske forhold er
sammenlignelige med de norske. Afslutningsvis henvises til, at nogle kvindelige indsatte udsættes
for sexchikane under afsoningen.
9
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
Ifølge seniorrådgiver Suzanne Five har det længe været intentionen, at man som led i operationali-
seringen af Stortingsmelding nr. 37 skal nedsætte en arbejdsgruppe bestående af såvel praktikere
som forskere, der skal tilvejebringe beslutningsgrundlag og forslag til den fremtidige placering og
tilbud til kvindelige indsatte i Norge. Grundet forskellige omstændigheder har etablering af arbejds-
gruppen været udsat, men den forventes snarligt at blive udpeget. For at sikre fortsat fokus overve-
jes endvidere etablering af en gruppe centralt i Kriminalomsorgen, der løbende skal sikre, at
kønsperspektivet inddrages i de overordnede politikker, beslutninger og analyser vedrørende Kri-
minalomsorgens virke og praksis.
3.3.1 Placering af kvindelige indsatte
Aktuelt kan kvindelige indsatte i Norge placeres i egentlige kvindefængsler, i kønsblandede fængs-
ler helt adskilt fra mænd og i kønsblandede fængsler hvor der er mulighed for fællesskab i beskæf-
tigelsen. Som udgangspunkt beskrives etableringen af kvindefængsler som værende sket ud fra et
beskyttelseshensyn, mens placeringen i de kønsblandede fængsler synes at være sket ud fra almene
hensyn til kapacitet og for så vidt også et nærhedsprincip.
I alt afsonede ca. 220 kvindelige indsatte i 31 forskellige institutioner i løbet af 2009, heraf blev ca.
111 placeret i et af tre eksisterende kvindefængsler (der skelnes ikke mellem arresthus og fængsel).
Kvinder udgør ca. 6 % af den samlede fængselspopulation (www.krus.no).
I Norge opereres med et lavt og et højt sikkerhedsniveau. I 2010 var 56 % af de kvindelige indsatte
placeret i fængsler med lavt sikkerhedsniveau og 44 % i fængsler med højt sikkerhedsniveau. Sam-
me ratio for mænd var hhv. 36 % og 64 % (data udleveret under besøget).
3.3.2 Særlige tilbud i Norge
Norge har generelt et omfattende forvaltningssamarbejde, hvor ydelser og tilbud i kriminalforsorgs-
regi importeres fra øvrige offentlige myndigheder med speciale i det pågældende tilbud. Dette in-
kluderer sundhedsbetjening, rusmiddelbehandling, uddannelse samt tilbud i regi af socialforvaltning
og arbejdsmarkedsforvaltning. I vid udstrækning baseres disse tilbud i den norske kriminalforsorg
på tillid til, at den bedste faglige kvalitet opnås herved. Det var således karakteristisk for svarene på
spørgsmål om indholdet af tilbuddene, at man gik ud fra, at der var tænkt kønsspecifikt. Dette blev
dog ikke nærmere uddybet.
Lokalt forefindes projekter, så som temadage om forældrerollen, arbejdsmarkedsprogrammer mv.,
som er særligt målrettede kvinder, men VINN er indtil videre det eneste landsdækkende certificere-
de program, der fra starten er udviklet til kvinder, og som tilbydes i vidt omfang. Der er ikke udvik-
let særlige uddannelsestiltag for personale, der befinder sig i kønsblandede hhv. kønsadskilte fængs-
ler.
3.3.3 Bredtveit kvindefængsel
Bredtveit kvindefængsel er det største af de eksisterende kvindefængsler og består af et lukket
fængselsregime og en udslusningspension i tilknytning til fængslet. I alt kan Bredtveit tage imod 68
kvindelige indsatte. Fængslet har 4 afdelinger, der adskiller sig ved den grad af sikkerhed, der ob-
serveres på hver afdeling. De indsatte placeres som udgangspunkt på afdelingen med det højeste
sikkerhedsniveau og kan herefter avancere til den næste afdeling og opnå en gradvis nedjustering af
sikkerhedsniveauet.
10
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
Tilbud
På fængslet er der mulighed for beskæftigelse i værksteder, varetaget af fængslet. Der er mulighed
for lettere håndarbejde, syning og andre hobbyprægede aktiviteter, ligesom der forefindes et mindre
snedkeri, hvor gamle møbler restaureres, og der laves mindre træarbejder. Endelig er der mulighed
for at blive beskæftiget med vedligehold af fængslets bygninger og arealer. Beskæftigelsen synes
ikke lagt an som værende kompetencegivende i snæver forstand. Opkvalificerende og kompetence-
givende beskæftigelse gives via skolen, evt. i samarbejde med NAV (norsk arbejds- og velfærdsfor-
valtning), der er rettet mod beskæftigelse og sociale indsatser i tilknytning hertil.
Af særligt målrettede programmer kan bl.a. nævnes VINN, og der er indgået aftale med det lokale
kvindekrisecenter om en fuldtidsansat, der tilbyder samtaler og kurser. En fritidskonsulent ansat på
fuld tid arrangerer endvidere aftenarrangementer og aktiviteter i weekenden. Det er generelt ikke
muligt at afsone sammen med børn i Norge, men fængslet råder over en besøgslejlighed, hvor børn
kan komme på besøg. For de få indsatte, der har forældremyndigheden, kan der overnattes med
børnene 1 gang om måneden. Fængslet spørger aktivt ind til evt. børn ved indsættelse, og den ind-
satte modtager forældrevejledning i tilknytning til besøg. Endelig er der tilknyttet en sygeplejerske
på fuld tid, en læge er tilgængelig 3 gange om ugen, et psykologisk team og en fysioterapeut tager
imod 2-3 gange om ugen og en tandlæge 1-2 gange ugentligt.
De kvindelige indsattes profil
I samtalerne med fængslets ledelse fremgik det, at kvinderne som oftest syntes at have mange so-
cioøkonomiske problematikker, ligesom de ofte var fysisk og psykisk medtagede. Der havde tidli-
gere været en overvægt af misbrugere, men dette var ikke tilfældet aktuelt. Det nævntes, at de kvin-
delige indsatte syntes at have stort behov for sundhedsrelaterede ydelser, og at det generelt var dyre-
re at sikre de kvindelige indsatte relevant behandling (fysisk og psykisk), end tilfældet var for
mandlige indsatte. Herudover fandt man, at der var behov for en lidt større personalenormering. På
tidspunktet for besøget var der endvidere to forvaringsdømte placeret på Bredtveit, som fik et sær-
ligt tilbud af miljøterapeuter. Det betragtedes dog som vanskeligt at arbejde med de forvaringsdøm-
te, og ledelsen gav udtryk for et ønske om at kunne samle forvaringsdømte og andre kvindelige ind-
satte med svære psykiske problemer og psykiatriske diagnoser på en særafdeling, om end man ge-
nerelt var forsigtig med at etablere særafdelinger.
Fordele og ulemper ved placering af kvindelige indsatte separat
I drøftelsen af hensigtsmæssigheden af at adskille de kvindelige indsatte fra de mandlige indsatte
var ledelsen ikke i tvivl om, at de anså det for bedst at adskille helt med institutioner alene for kvin-
der. Der refereredes til erfaringer med at samle en større gruppe kvindelige indsatte i kønsblandede
institutioner, men også her fandtes eksempler med prostitution og overgreb, ligesom de oplevede, at
nogle kvindelige indsatte selv bad om overførsel til kvindefængsler. Fordelene ved at samle de
kvindelige indsatte blev begrundet i beskyttelseshensyn samt muligheden for at indrette fængslet på
de kvindelige indsattes præmisser og justere tilbuddene ud fra deres behov. Hertil nævntes også en
langt mindre grad af voldsepisoder og et mindre aggressivt afsoningsmiljø. Konfliktniveauet mel-
lem de indsatte oplevedes således ikke som højt, men når der var konflikter, gav de sig udtryk i eks-
kluderende adfærd, gruppedannelse og mobning, hvilket krævede personalets opmærksomhed og
involvering på en anden og mere tidskrævende måde.
Af ulemper nævntes, at samlingen af kvinder uundgåeligt ville resultere i, at nogle måtte placeres i
institutioner endda meget langt fra deres bopæl. Dette kunne få betydning for kontakten til de nær-
meste, og det vanskeliggjorde udslusningsprocessen til lokalsamfundet.
11
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
Personale
Det blev beklaget af ledelsen på Bredtveit kvindefængsel, at der ikke var særlige uddannelsestiltag
rettet mod personalet i kvindefængsler, idet de fandt, at der var væsentlige forskelle i at være ansat
på et primært mandsdomineret fængsel og et kvindefængsel. Personalet oplevede således at måtte
varetage langt mere relationsarbejde og større involvering i samtaler og forhandlinger med de kvin-
delige indsatte. Det blev desuden nævnt, at der var en risiko for, at personalet vænnede sig til den
”hyggelige” stemning og en rolle som omsorgsgivende, hvorfor de kunne være desto mere uforbe-
redte og påvirkede af situationen, når de kvindelige indsatte blev aggressive eller voldelige.
Ledelsen fandt ikke, at det var vanskeligt at rekruttere personale og søgte i praksis at opretholde en
personalesammensætning bestående af ca. 60 % kvinder og 40 % mænd.
3.4 Sverige
Før kriminalvårdsreformen fra 1974 fandtes der i Sverige en bestemmelse om, at mænd og kvinder
skulle holdes adskilt og så vidt muligt anbringes i adskilte institutioner. Der fandtes på daværende
tidspunkt én institution for kvinder, Hinseberg, beliggende udenfor Örebro. Reformen fra 1974
vægtede, at indsatte uanset køn skulle have mulighed for at afsone i nærheden af deres hjem. Det
lave antal af kvindelige afsonere gjorde imidlertid, at man ikke anså det som muligt at oprette lokale
kvindefængsler, hvorfor man i stedet valgte at indrette særskilte afdelinger for kvinder i de allerede
eksisterende institutioner (Somander 1993).
Hinseberg var således i mange år det eneste kvindefængsel, og først i 1989 åbnede det næste i Fä-
ringsö. Hovedparten af kvinderne var herefter placeret i enten Hinseberg eller Färingsö (ca. 60 %
svarende til 125 indsatte), mens de resterende (ca. 40 % svarende til 84 indsatte) afsonede på 18
forskellige anstalter for både mænd og kvinder (Somander 1993).
Op gennem 90’erne blev man gradvist mere opmærksom på, at det var svært at tilrettelægge straf-
fuldbyrdelsen efter kvindernes behov i de kønsblandede fængsler. Institutionerne var indrettede på
de mandlige indsattes præmisser, og de kvindelige indsatte måtte qua deres lille antal stå tilbage for
de mandlige indsatte ift. at kunne deltage i beskæftigelse, programvirksomhed og fritidsaktiviteter,
ligesom det forekom, at der skete overgreb fra de mandlige indsatte. Fra midten af halvfemserne
begyndte man at placere kvinderne på færre institutioner, så de udgjorde et større antal på de enkel-
te institutioner (Kriminalvården 1998).
En projektgruppe blev nedsat i Kriminalvården i 1997, hvilket førte til en udgivelse af retningslinjer
for straffuldbyrdelsen for kvindelige indsatte. Projektgruppen indstillede, at kvinder skulle placeres
helt adskilt fra mænd, hvilket blev iværksat 1. juni 1998. Af retningslinjerne fremgår det, at pro-
jektgruppen i sin indstilling har hørt såvel kvindelige indsatte som relevant personale. Herudover
har de orienteret sig i forskning og undersøgelser på området og været opmærksomme på de euro-
pæiske fængselsregler samt FNs deklaration om afskaffelse af vold mod kvinder. Den endelige ind-
stilling om en fuldstændig adskillelse af mænd og kvinder begrundes under henvisning hertil med,
”…att
kvinnor skall kunna avtjäna sitt straff i en miljö som inte medför att de riskerar att ut-nyttjas
sexuellt eller på annat sätt av män. De skall heller inte placeras så att relationer till kriminella män
skapas. Verksamheten i anstalt skall redan från början inriktas på att utifrån kvinnors särskilda
behov skapa förutsättningar för ett socialt ordnat liv i framtiden”.
(Kriminalvården 1998, s. 15).
3.4.1 Placering af kvindelige indsatte i dag
Den 1. oktober 2010 var der 288 kvindelige indsatte i de svenske fængsler svarende til 5,4 % af den
samlede fangepopulation fordelt på fem ud af i alt 52 fængsler. Den totale kapacitet for kvinder
12
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
udgør 360 pladser. To anstalter (i alt 93 pladser) er særligt indrettede til kvindelige indsatte med
behov for misbrugsbehandling. Det største fængsel er Hinseberg, normeret til 100 afsonere
(www.kriminalvården.se)
Sverige opererer med fem sikkerhedsniveauer, fra A-E, hvor A er højeste sikkerhedsniveau og E det
laveste. Det højeste niveau på institutioner for kvindelige indsatte er dog C. I relation til sikker-
hedsniveau fordeler pladserne for kvinder sig således: C:147, D:57, E:106 (www.kriminalvården.se)
I Sverige skelner man som i Danmark mellem fængsler og arresthuse. Der findes 31 arresthuse i
Sverige, som i gennemsnit huser ca. 1800 arrestanter (www.kriminalvarden.se). I arresthusene kan
både placeres kvinder og mænd. Et arresthus har indtil 2010 haft en særlig fællesskabsafdeling for
kvinder, men grundet en øgning i antallet af både kvindelige og mandlige arrestanter, blev der i
2010 oprettet en særlig arrestafdeling for kvinder på Hinseberg (Kriminalvårdens Årsredovisning
2010).
For ansatte, der beskæftiger sig med kvindelige afsonere, arrestanter eller klienter, er der udviklet et
grundkursus på fem dage, hvor særlige tematikker vedr. arbejdet med kvinder i Kriminalvården
gennemgås (bilag 3). Der synes ikke at være nogle fælles retningslinjer for den kønsmæssige forde-
ling for personalet.
I frivården er der bl.a. nedsat særlige teams, som alene beskæftiger sig med kvindelige klienter, og
der er fra centralt hold oprettet et landsdækkende ”kvindenetværk”, hvor bl.a. inspektører fra kvin-
deanstalter er repræsenterede og har til opgave at sikre Kriminalvårdens løbende arbejde med
spørgsmål vedrørende kvindelige indsatte.
3.4.2 Tilbud i Sverige
Sverige har en række tilbud til indsatte, hvoraf de fleste er rettet mod begge køn, evt. med tilpas-
ning. Af særligt målrettede tiltag for kvinder kan nævnes VINN, som Sverige har indgået aftale med
KRUS i Norge om at udbyde. På politisk initiativ blev det i 2008 besluttet at igangsætte et større
forsøgsprojekt i Kriminalvården rettet mod handlede kvinder, kvinder med prostitutionserfaringer
og kvinder som på anden vis havde erfaringer med at være udsat for vold og overgreb. Projektet,
der varede til 2010, var landsdækkende og indebar en række rådgivnings- og støttende tiltag til ind-
satte kvinder (jf. s. 19). I lighed med Norge er der herudover visse tilbud på fængslerne efter en
importmodel og et samarbejde med andre forvaltninger eksempelvis i relation til arbejdsformidlin-
gen.
3.4.3 Hinseberg
Den 16. juli besøgte seks udvalgsmedlemmer Hinseberg. Gruppen blev vist rundt af Hinsebergs
sikkerhedschef, og der blev afholdt samtaler med bl.a. lederen af beskæftigelsen, lederen for be-
handling, arbejdsformidlingens repræsentant i Hinseberg og en repræsentant for programvirksom-
heden.
Hovedanstalten er normeret til 82 indsatte i sikkerhedsniveau C svarende til et lukket regime i
Danmark. I tilknytning hertil er der 22 pladser under sikkerhedsniveau E svarende til et åbent regi-
me i Danmark. I 2010 er der endvidere etableret en varetægtsafdeling. Alle kvinder med dom over
to år starter deres afsoning på Hinseberg, hvor de på en modtagerafdeling udredes ift. videre place-
ring og plan for afsoningen.
13
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
Tilbud
I beskæftigelsen er der mulighed for at arbejde i tekstilværkstedet, hvor de kvindelige indsattes tøj-
kollektion produceres (jf. at svenske indsatte ikke må anvende privat beklædning), i montagen, i
køkkenet eller med vedligehold. Der har tidligere været et mindre trykkeri, men dette er lukket ned,
da markedet ikke længere understøtter en sådan virksomhed. I stedet overvejes oprettelse af et me-
talværksted, hvor de kvindelige indsatte kan uddanne sig til svejser, som der aktuelt er efterspørgsel
på. I den udstrækning det er muligt, søges beskæftigelsen målrettet erhverv, som er opkvalificeren-
de og erhvervsrettede. Eksempelvis har man i tekstilværkstedet indgået aftale med det svenske
skrædderlaug om eksamination og udstedelse af diplom. Endelig er der indrettet et ”terapiværksted”
for de kvinder, der ikke anses for at være i stand til at indgå i den daglige produktion. Uddannelse
foregår også via skolen, hvor der er mulighed for at læse på grundskole og gymnasialt niveau. Des-
uden tilbydes undervisning i basale læse- og skrivefærdigheder samt svensk for udlændinge. Via
fjernundervisning, varetaget af lærere fra andre fængsler, har indsatte muligheder for at tage andre
fag eller uddannelser, som ikke tilbydes på eget fængsel. Der samarbejdes med eksterne beskæfti-
gelsesmyndigheder om udvikling af planer for den indsattes uddannelse og arbejdstræning.
De kvindelige indsatte kan placeres på en særskilt afdeling, hvor de modtager behandling for mis-
brug (12-trins-program), og der er en adskilt afdeling for indsatte med særlige psykiatriske behov.
Der tilbydes forskellige kognitive programmer, herunder VINN og forældretræning.
Der er tilknyttet sygeplejersker til institutionen svarende til 1,5 årsværk. De indsatte har på hver
afdeling en direkte telefonlinje til sygeplejen. Der er desuden mulighed for adgang til en læge, soci-
alrådgiver og terapeut ca. en gang ugentligt og en psykiater ca. hver 14. dag.
Hinseberg råder over en besøgslejlighed, som er særligt indrettet for indsatte med børn.
De kvindelige indsattes profil
De kvindelige indsatte har typisk svære socioøkonomiske problemer, og det vurderes, at ca. halvde-
len er stofafhængige. De synes at have stort behov for medicinsk og psykologisk/psykiatrisk be-
handling. Herudover er der dog tale om en sammensat gruppe med meget forskellige behov, hvilket
stiller krav til et varieret udbud af beskæftigelses- og behandlingstilbud.
Fordele og ulemper ved separat placering af kvindelige indsatte
I drøftelser om fordele og ulemper ved adskilt hhv. blandet afsoning, blev adskillelsen særligt be-
grundet i beskyttelseshensyn samt muligheden for at give et mere varieret og mere målrettet kvin-
deorienteret beskæftigelsestilbud, når kvinderne blev samlet i større enheder. I behandlingsøjemed
blev det påpeget, at mange af de kvindelige indsatte havde erfaringer med overgreb og destruktive
relationer med mænd, og det blev betragtet som væsentligt, at de indsatte kunne bearbejde disse i et
trygt miljø og ikke skulle bruge energi på at indgå i relationer med mandlige indsatte. Personalet
oplevede endvidere, at afsoningsmiljøet på kvindeanstalter var mere roligt, og der var meget få fo-
rekomster af grov vold. Det blev desuden anført, at sikkerhedsniveauet for kvindelige indsatte gene-
relt var lavere end for mandlige indsatte. Til gengæld var der en oplevelse af ekskluderende adfærd
og mobning, når der opstod konflikter mellem de kvindelige indsatte. Mange af de indsatte syntes
ikke at have haft oplevelser med at være i positive kvindefællesskaber eller veninderelationer, hvor-
for der arbejdes meget på at støtte relationerne mellem de indsatte.
Personale
Hinseberg har en personalenormering på ca. 100. Heraf er ca. 65 % kvinder og 35 % mænd. Der
lægges vægt på at opretholde en fordeling i personalet, der muliggør, at kvinderne har omgang i
14
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
hverdagen med mandligt personale. Alle ansatte får en efteruddannelse rettet mod arbejdet med
kvindelige indsatte, og de mandlige ansatte har særlige principper for fysisk berøring af de kvinde-
lige indsatte, ligesom de samles som personalegruppe for løbende at drøfte håndteringen af eksem-
pelvis kvindelige indsatte, der har mange overgrebshistorier med sig fra deres relationer til mænd.
3.5 Sammenfatning
I Tyskland, Holland, Norge og Sverige er der taget bevidst hensyn til kønsproblematikken ved vur-
deringen af afsoningsforholdene for kvinder og mænd. Der er i varierende omfang mulighed for
ophold på rene kvindefængsler, ligesom der er tilbud om beskæftigelse, undervisning og behandling
særligt rettet mod kvinder.
Udvalget finder, at der især i Sverige og Norge er mulighed for at hente inspiration i det videre ar-
bejde med kvindelige indsattes vilkår, hvorfor det anbefales at videreføre kontakten. I forhold til
Sverige særligt for at få inspiration til forskellige tilbud til kvinderne, uddannelse af personale mv.
og i forhold til Norge særligt for at få viden om og inspiration til et bredere kønsperspektiv på kri-
minalforsorgens samlede virksomhed.
15
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
4. Udvalgte undersøgelser
I forbindelse med indsamling af viden om praksis og politik i sammenlignelige lande foretog udval-
get en overordnet afdækning af, hvilken forskning og litteratur, der findes på området (jf. litteratur-
oversigten). Litteraturen er fundet ved en bred gennemsøgning af relevante hjemmesider, herunder
blandt andet Kriminalvården, Kriminalomsorgen, KRUS, Correctional Service of Canada, den is-
landske og hollandske Kriminalforsorg, The European Institute for Crime Prevention and Control,
affiliated with the United Nations (HEUNI), Dansk Institut for Menneskerettigheder samt en række
internationale universiteter og videnscentre. Endelig har lektor Annika Snarre fra Københavns Uni-
versitet samt lektor Annette Storgaard fra Aarhus Universitet været behjælpelige med at finde rele-
vant litteratur.
Helt overordnet kan siges, at litteraturen på tværs af landeskel synes at pege på og interessere sig for
mange af de samme forhold vedr. kvindelige indsattes profil og vilkår. De undersøgelser og den
forskning, som udvalget har valgt at referere nærmere til i indstillingen, stammer dog hovedsageligt
fra Norge og Sverige. Dette er valgt ud fra et ønske om at få så sammenlignelige data som muligt.
Netop graden af sammenlignelighed med danske forhold har været drøftet på flere udvalgsmøder.
Den 16. maj 2011 deltog Hans Graunbøl, faglig koordinator i Evaluerings– og statistikenheden i
Straffuldbyrdelseskontoret med henblik på bl.a. at belyse dette. Af referatet fra mødet fremgår bl.a.,
at Kriminalforsorgen ofte orienterer sig mod de nordiske lande ift. undersøgelsers validitet og ud-
sagnskraft, ligesom vi deler viden med de andre nordiske lande i arbejdsgrupper, forskningsnetværk
osv. Dette grunder i en præmis om, at Danmark ligner de nordiske lande på mange områder, herun-
der velfærdsmodeller, institutioner og pønale værdier. I forhold til strafferetten er der dog forskelle
på de nordiske lande, hvilket giver sig udslag i forskelligheder i populationen i fængsler og arrest-
huse.
I det følgende refereres udvalgte undersøgelsers resultater ud fra temaerne: De kvindelige indsattes
profil, relevante tilbud til de kvindelige afsonere samt deres holdning til at afsone afskærmet fra
mandlige indsatte. Temaer, som også har fået opmærksomhed i CMs rapport.
4.1 Indsatte kvinders profil
I CMs undersøgelse peges på flere problematikker, som præger en vis del af de kvindelige indsatte,
og hvoraf nogle formodes at være særlige for kvinderne. Det drejer sig bl.a. om en høj(ere) grad af
sundhedsrelaterede problemer, en højere grad af erfaringer med at have været udsat for overgreb og
psykiske og fysiske følgeproblemer. Det indikeres endvidere, at en del kvinder har indgået i relatio-
ner til kriminelle mænd, og selv angiver dette som en medvirkende faktor for deres eget kriminali-
tetsmønster. Disse forhold støttes af anden litteratur på området, som udvalget har orienteret sig i.
Da CMs undersøgelse er kvalitativ og dermed ikke kan sige noget præcist om omfanget af proble-
matikkerne, har udvalget bl.a. søgt at finde kvantitative data, der kan belyse disse forhold.
Overordnet understøtter litteraturen om kvinder i fængsel, at der er nogle særlige behov, der er ken-
detegnende for en stor andel af de kvindelige indsatte. Samme litteratur understreger også, at kvin-
delige indsatte ikke kan betegnes som en homogen gruppe, men at der alligevel er en række forhold,
der gør sig gældende for mange i målgruppen. Følgende temaer fremhæves som problematikker, der
vedrører en relativ stor del af de kvindelige indsatte:
Dårligt psykisk og fysisk helbred
Afhængighed af rusmidler
16
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
2956667_0017.png
Relativ stor grad af infektionssygdomme
Økonomisk og social marginalisering
Følelse af stigmatisering i forhold til deres forældrerolle
Erfaringer med seksuelle og/eller voldelige overgreb
Deltagelse i seksuelle handlinger for modydelser
(Stortingsmelding fra Norge 2008, Amundsen 2009, Yourstone 2009, Kriminalvården 2011, Dün-
kel, Kesterman & Zolondek 2005)
Ovenstående behov/problematikker kan både gøre sig gældende for kvindelige og mandlige indsat-
te, men forskning peger på, at kvindelige indsatte på væsentlige områder er vanskeligere stillet end
mandlige indsatte både socialt, økonomisk og sundhedsmæssigt. En undersøgelse fra Kriminalvår-
den, baseret på strukturerede kortlægningsinterview (ASI), viser følgende forskelle mellem indsatte
kvinder og mænd i Sverige (Kriminalvården 2011):
Type af problematik
Andel der har været udsat for fysisk og psykisk mishandling
Andel der har været udsat for seksuelle overgreb
Andel der har sygdomme, der påvirker livsførelsen
Andel der lever med en partner, der begår kriminalitet
Andel der lever med en partner, der anvender narkotika
Kvinder
70 %
40 %
60 %
28 %
31 %
Mænd
40 %
4%
47 %
4%
8%
Et europæisk komparativt studie fra 2005 beskriver, at kvindernes samlet set dårlige levevilkår og
livserfaringer gør, at en stor del af kvindelige indsatte lider af forskellige traumer, der bliver nega-
tivt forstærket ved indsættelse i fængslet. Dette medfører, at en større andel af kvindelige indsatte
lider af depression, PTSD, personlighedsforstyrrelse og andre psykologiske problemer, end kvinder
i samfundet generelt gør (Dünkel, Kesterman & Zolondek 2005). I samme studie har 29 kvindelige
indsatte i 4 danske fængsler svaret på et spørgeskema, hvilket gav følgende selvrapporterede oplys-
ninger:
Gennemsnitlig alder
Indsat mere end en gang
Type af kriminalitet
37,6
48,1 %
Drab – 17, 2 %
Røveri – 17,2 %
Narkotikarelaterede – 34,5 %
Overfald – 3,4 %
Ejendomsforbrydelse – 13,8 %
Andet – 13,8 %
57,7 %
Ikke gennemført grundskole – 3,8 %
Gennemført grundskole – 69,2
Gennemført gymnasial/erhvervsuddannelse – 26,9 %
For alkoholmisbrug – 11,5 %
For stofmisbrug – 27,6 %
For psykologiske problemer – 11,1 %
Modtager substitutionsmedicin – 7,7 %
Andel med børn
Uddannelsesniveau
Modtager behandling
17
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
2956667_0018.png
Har eller har haft ønske om
behandling
Symptomer på depression
Risiko for selvskade
Niveau af irritabilitet /
ophidsethed
Oplevede sundhedsproble-
mer
For alkoholmisbrug – 15,4 %
For stofmisbrug – 35,5 %
For psykologiske problemer – 37 %
Behandling med substitutionsmedicin – 7,7 %
Ingen eller lette symptomer – 59,3 %
Mellemhøjt niveau af symptomer – 29,6 %
Højt niveau af symptomer – 11,1 %
Ingen eller lav risiko – 82,1 %
Mellemrisiko – 14,3 %
Høj risiko – 3,6 %
Ingen øgning – 65,5 %
Forhøjet niveau – 31 %
Højt niveau – 3,4 %
Søvnproblemer – 51,7 %
Migræne/hovedpine – 27,6 %
Rygproblemer – 42,9 %
Tandpine – 3,6 %
Smerter i maveregion – 18,5 %
Problemer med maven – 39,3 %
En norsk spørgeskemaundersøgelse fra 2009 med 100 kvindelige indsatte fra de tre norske kvinde-
fængsler, viste bl.a. følgende selvrapporterede data:
Erfaringer med brug af rusmidler:
Ingen
4%
Alkohol
93 %
Hash/marihuana
69 %
Kokain/amfetamin 69 %
Heroin
39 %
Andet
37 %
Oplevede konsekvenser ved brug af rusmidler:
Aggressivitet
49 %
Problemer ift. venner/familie 64 %
Sundhedsrelaterede problemer 44 %
Økonomiske problemer
53 %
Oplevet psykisk velbefindende før afsoning:
Depression
77 %
Angst
74 %
Selvmordstanker 64 %
Selvmordsforsøg 42 %
Erfaringer med seksuelle overgreb:
I barndommen 42 %
I voksenlivet
57 %
18
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
Undersøgelsen understøtter både nordiske og øvrige landes fund om, at kvindelige indsatte er langt
mere udsatte end kvinder i normalbefolkningen. Der peges endvidere på, at de indsatte kvinder i
undersøgelsen giver udtryk for et ønske om langt flere tilbud om støtte, end de gives, hvilket i et
resocialiseringsperspektiv også anses for afgørende af forfatteren (Amundsen, 2009).
4.2 Relevante tilbud til kvindelige afsonere
En del af de indhentede undersøgelser inklusiv CMs, som vedrører kvindelige indsattes vilkår i
fængsler, peger i forlængelse af ovenstående på, at der er risiko for, at de kvindelige indsattes behov
overses, når kvinder udgør en minoritet i fængsler og i øvrigt afsoner i institutioner, der er indrette-
de efter mænds behov. Kvindernes behov er blandt andet:
Øget behov for fysisk og psykisk sundhedspleje
Uddannelse og opkvalificering, der er relevante og interessante for kvinderne
Behov for kontakt til deres børn og bearbejdning af oplevelser af at have svigtet disse
Behov for at bearbejde erfaringer med seksuelle overgreb m.m.
Ønske om flere gruppeaktiviteter og fritidsaktiviteter
Ønske om tættere kontakt til personalet
Dertil understreges det i en undersøgelse, at der er behov for helhedsorienterede behandlingstiltag i
fængslerne, og at opfølgning efter afsoning er ekstra vigtig, når straflængden for kvinder er kort,
idet et meningsfuldt behandlingsforløb ikke kan gennemføres i løbet af den ofte korte periode, som
afsoningen omfatter (Amundsen 2009).
4.2.1 Forsøgsprojekt i Sverige rettet mod kvindelige indsatte
Et eksempel på at tage et større hensyn til de kvindelige indsatte er et forsøgsprojekt fra 2008-2010
rettet mod indsatte kvinder i Sverige, der har været udsat for menneskehandel, prostitution eller som
i andre sammenhænge har været udsat for vold og overgreb. Baggrunden for forsøgsprojektet var, at
kvinderne i denne målgruppe vurderedes at være stærkt traumatiserede, og man oplevede et behov
for mere kvalificerede indsatser. En stor del af forsøgsprojektet gik ud på at udvide og forstærke
den indsats, der i forvejen var, og det ønskede mål var at skabe terapeutiske forudsætninger for be-
handling og derigennem mindske risikoen for, at kvinderne igen havnede i lignende udsatte situati-
oner og i kriminalitet (Kriminalvården 2011). Af fokusområder i forsøgsprojektet var blandt andet
de kvindelige indsattes sundhedsmæssige behov, relationen til arbejdsmarkedet, samt uddannelse af
personalet.
Kvindernes fysiske og psykiske sundhed
Som et led i forsøgsprojektet blev sygeplejevirksomheden i de svenske fængsler udvidet og forstær-
ket på flere områder. Først og fremmest blev adgang til psykologhjælp gjort nemmere, så personalet
altid kunne henvise til psykolog, hvis der var et behov.
Alle kvinder modtog dertil tilbud om en sundhedssamtale med en særligt uddannet sygeplejerske el.
lign. omhandlende aborter, uønskede graviditeter, kønssygdomme, kønsroller, kønsidentitet, seksuel
orientering, overgreb og vold. I programmet VINN blev der udviklet et ekstra samtalemodul om sex
og udsathed, og både sygeplejerske og programinstruktører havde mulighed for at henvise videre til
psykolog, således at alle kvindefængsler havde tilbud om individuel terapi og traumebearbejdning.
19
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
I forhold til mere generel sundhed blev kvinderne tilbudt fysiologiske test samt rådgivning i kost og
ernæring. Endelig blev der uddannet yogainstruktører samt produceret to træningsfilm på DVD,
som kvinderne kunne benytte på cellerne (Kriminalvården 2011).
Arbejdsmarkedsorienterede indsatser
Sammen med arbejdsformidlingen gennemførte Kriminalvården et forstudie, hvis formål var at be-
skrive, hvordan Kriminalvården og arbejdsformidlingen arbejdede med de kvindelige klienter og
give forslag til forbedringer. Blandt andet foreslås:
Regelfastsatte besøg af arbejdsformidlingens kontaktperson i fængslerne
Regelfastsat gruppeinformation af arbejdsformidleren til nyindsatte i fængslerne
Udvikling af den kompetencegivende uddannelse på fængslerne
Information til de indsatte om, hvordan jobansøgninger og CV stilles op
Uddannelse af personale
Personale beskæftiget med kvindelige indsatte samt relevante frivårdsmedarbejdere blev uddannet
til bedre at kunne håndtere og tage vare på de kvindelige klienters behov. Uddannelsesindholdet var
følgende:
Netværksarbejde
Børnekonventionen
Processen væk fra kriminalitet og destruktive relationer
Kulturelt forskellige familiestrukturer
Æresrelateret vold og undertrykkelse
Formålet med uddannelsen var bl.a. at give personalet redskaber til at arbejde med kvindernes net-
værk, hvilket både indebar en støtte til at forstærke kvindens positive relationer, men også hjælp til
at afslutte negative relationer. Dertil blev de undervist i kulturelle forskelle, migration og dets på-
virkning på individ og familie, segregation og diskriminering på samfundsniveau m.m.
Evalueringen af forsøgsvirksomheden viser, at kvinderne har været tilfredse med alle tiltag, som har
været en del af forsøgsvirksomheden, og alle har oplevet, at de har fået hjælp og motivation til at
skabe forandring i deres livssituation. Det, kvinderne tillagde mest betydning, var muligheden for at
kunne tale med en psykolog/terapeut, hvilket også har betydet meget for personalet, der har haft
nemmere ved at spørge ind til potentielt konfliktfyldte forhold hos kvinden qua denne mulighed for
at henvise til en psykolog (Kriminalvården 2011).
4.2.2 Undersøgelse af tilbuddene i Hinseberg
I Lindbergs undersøgelse fra 2005 af Hinseberg gennemgås bl.a. de indsattes erfaringer/holdninger
til den tilbudte misbrugsbehandling. Det oplyses her, at kvinderne på Hinseberg fortæller, at en af
de mest fremtrædende grunde til at deltage i behandling er, at de ikke vil tabe forældremyndigheden
over deres børn, eller at de vil forsøge at genvinde forældremyndigheden. Studier af misbrugsbe-
handling for kvinder viser ifølge Lindberg, at der er fire områder, som kvinderne selv anser som
betydningsfulde i behandlingen. Disse er individuelle samtaler, sammenholdet med de andre kvin-
der, tilbagefaldsforebyggelse samt efterbehandling og det langsigtede perspektiv i behandlingen.
Der peges på, at behandling, hvor mænd og kvinder blandes, kan medføre en negativ effekt for
kvinder, dels grundet kvindernes ofte dårlige erfaringer i relationer med mænd, dels grundet risiko-
20
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
en for at der udvikles destruktive kønsstereotype rollemønstre, om end negative relationer også kan
opstå blandt kvinderne (Lindberg 2005).
Også relationen til børn var i fokus i Lindbergs undersøgelse. Det beskrives, at det siden 2003 har
været regelbestemt, at indsatte kvinder i Sverige skulle spørges, om de har børn ved indsættelsen.
Dette blev bestemt efter en kritik fra Sveriges børneombudsmand, der ligeledes påpegede, at Krimi-
nalvården skulle tilpasse besøgsfaciliteterne, så de var dækkende for børns behov, og at personalet
omkring kvinderne skal arbejde ud fra et børneperspektiv, hvor de blandt andet støtter kvinden til
kontakt med barnet (Lindberg 2005). Kvinderne i undersøgelsen peger selv på, at de i særdeleshed
savner udgang til vigtige begivenheder så som barnets fødselsdag, første skoledag, forældresamtaler
m.m. En anden problematik, som kvinderne peger på, er, at omkostningerne for rejsen og afstanden
til fængslet er en hindring for at få besøg. Mange kvinder oplever dertil, at de bliver nedtrykte og
kede af det efter besøg af børnene, fordi det bliver klart for dem, hvad de har mistet. Mange udtryk-
ker behov for at snakke med en terapeut efterfølgende (Lindberg 2005).
4.3 Kvindelige indsattes holdning til at afsone afskærmet fra mænd
CM har i sin undersøgelse spurgt de kvindelige indsatte om deres holdninger til at afsone i kvinde-
fængsler. Ifølge CM udtrykker de fleste et ønske om at afsone på kønsblandede fængsler, mens en
mindre andel udtrykker ønske om adskilt afsoning. Kvinderne anfører, at de finder de relativt små
kvindefællesskaber, de kender fra fængslerne, anstrengende og konfliktfyldte, ikke mindst når disse
er præget af stofafhængige kvinder. Herudover ønsker de mulighed for at indgå i intime relationer
med mænd, ikke mindst når ægtefælle/partner er medindsat. En del af disse kvinder bemærker dog
også, at især de udsatte kvinder kan have vanskeligheder med at håndtere den kønsblandede afso-
ning og er i risiko for udnyttelse. CM anfører, at man i denne sammenhæng må ”…
medtænke, at
der ikke er nogen erfaringer med at have afsonet i deciderede kvindefængsler repræsenteret i mate-
rialet, hvorfor udtalelserne (om ikke at ville afsone i rene kvindefængsler) bygger på ”forestillingen
om” frem for ”erfaringer med” at afsone i rene kvindefængsler
(Mathiassen 2011, s. 16).
Odd Lindberg behandler i sin undersøgelse af kvindernes afsoningsforhold på Hinseberg fra 2005
også spørgsmålet om, hvorvidt kvinder og mænd skal afsone i samme fængsel. Ifølge Lindbergs
resultater svarer 42 ud af 57 kvinder, at de ønsker at afsone sammen med mænd. I begrundelserne
refereres til, at det er unormalt kun at bo sammen med andre kvinder. Lindberg påpeger lig CM,
men med omvendt fortegn, at kvindernes ønsker ikke bygger på egne erfaringer, men forestillinger
om hvordan hverdagslivet kan se ud i et fængsel sammen med mænd. Lindberg argumenterer imod
at følge kvindernes egne ønsker på dette felt med, at kvinderne ofte er underordnet mænd i krimi-
nelle kredse, og at der derfor vil være risiko for undertrykkelse af kvinderne. Hertil kommer, at
kvinderne har nogle særlige behov, der risikeres at blive overset i et kønsblandet fængsel (Lindberg
2005).
I Kriminalvårdens rapport fra 1993 om kvindelige indsatte tegnes samme billede. I denne undersø-
gelse, hvor 119 kvindelige indsatte fra Sverige har deltaget, ønsker hovedparten også at afsone i
kønsblandede institutioner, hvis de skulle blive dømt til fængsel igen. Kvindernes argumenter for at
foretrække kønsblandede fængsler var, ligesom i Lindbergs undersøgelse, at det er mere normalt at
indgå i kønsblandede fællesskaber, ligesom de angiver, at stemningen bliver rarere, når begge køn
afsoner sammen. Rapportens forfatter, Lis Somander, forklarer kvindernes holdning til at afsone
afskærmet fra mænd ud fra teorien om, at enkønnede fællesskaber er mere normalt hos mænd end
kvinder, hvorfor kvinder kan have sværere ved at tilpasse sig og indgå i fællesskab med mange
kvinder. Hun anfører, at kvinder gennem socialiseringen opnår erfaring med at være tæt knyttet til
21
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
familien og til at have venskaber med enkelte piger, men at de som oftest ikke har erfaring med at
indgå i større kvindefællesskaber. I 27 interviews, som Somander foretager med kvindelige klienter
fra frivården, fortæller kvinderne, at deres venindeforhold ofte er præget af svigt, illoyalitet og kon-
kurrence, og at kvinderne oftest vælger relationer med mænd frem for relationer med andre kvinder.
Der peges på, at de begrænsede og dårlige erfaringer med at indgå i givende fællesskaber med andre
kvinder kan være betydende for, at kvinderne ønsker at afsone med mænd (Somander 1993).
4.4 Sammenfatning
De anførte undersøgelser peger på, at kvinders problemstillinger er forskellige fra mænds, og at
kvindelige indsatte trods forskelligheden blandt kvinderne har en række behov til fælles. Disse be-
hov kalder på særlige tilbud indenfor behandling, beskæftigelse og fritid, som især i Sverige har
været afprøvet med succes. Uagtet dette anfører hovedparten af de kvindelige indsatte både i Sveri-
ge og Danmark, at de foretrækker afsoning med mænd, når de spørges herom.
Udvalget finder, at de ovenfor beskrevne særlige behov mv. taler for nytænkning af de kvindelige
indsattes vilkår i Danmark.
22
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
5. Internationale regler, anbefalinger mv.
Af kommissoriet fremgår, at udvalget kort skal beskrive internationale anbefalinger på området.
Udvalget har i den forbindelse orienteret sig i de europæiske fængselsregler og andre regelsæts hen-
visninger til området. Herudover har udvalget orienteret sig i standarder og anbefalinger i FN-regi.
Udvalget har efterfølgende anmodet Direktoratet for Kriminalforsorgens Juridiske kontor om op-
lysninger vedr. evt. danske forbehold og en vurdering af den danske praksis set i forhold til de
nævnte regler. Afslutningsvis refereres kort til inspektioner af Kriminalforsorgens virke foretaget af
eksterne instanser, hvor de kvindelige indsattes forhold har været genstand for interesse.
5.1 De europæiske fængselsregler
Et grundlæggende princip i de europæiske fængselsregler er, at der ikke må diskrimineres, herunder
på grund af køn. I de uddybende kommentarer til reglerne anføres det, at dette ikke giver forrang til
formel lighed, såfremt det medfører faktisk ulighed. Således anses beskyttelse af svage grupper og
individuelle hensyn ikke som diskrimination.
I forhold til placering af de indsatte skal der ifølge reglerne tages hensyn til behovet for at adskille
mandlige indsatte fra kvindelige indsatte, dog kan der gøres undtagelse ved deltagelse i organisere-
de aktiviteter og også om natten under forudsætning af de indsattes samtykke, og at det af fæng-
selsmyndighederne vurderes at være til fordel for alle parter.
Herudover indeholder de europæiske fængselsregler artikler, der henstiller til:
Særlig opmærksomhed på de kvindelige indsattes fysiske, psykiske, sociale, erhvervsmæssige
og andre behov
Særlig hensyntagen til de kvinder, der har været udsat for fysisk, psykisk eller seksuelt misbrug
Opmærksomhed på at kvinder udgør en minoritet i fængselssystemet og kan have behov for
positive særforanstaltninger
Krav om kønsfællesskab ved personundersøgelse
Krav om særlig uddannelse til medarbejdere, der f.eks. beskæftiger sig med kvindelige indsatte
Krav om afbalanceret repræsentation af kvinder og mænd i fængslets personale
I tillæg indeholder øvrige europæiske regelsæt, der beskæftiger sig med særlige grupper eller aspek-
ter ved straffuldbyrdelse, også enkelte henvisninger til kvindeligt klientel. Fokus er bl.a. på at undgå
isolationslignende forhold ved at samle de kvindelige indsatte (forudsat kønsadskillelse), særlige
tilbud rettet mod bearbejdning af tidligere erfaringer med psykiske og fysiske overgreb, kontakten
til evt. børn og sundhedsrelaterede problematikker (se bilag 4 for uddybning).
5.2 FNs standarder og anbefalinger
FNs minimumsstandarder for behandling af indsatte fra 1955 angiver bl.a. under punkt 8a, at kvin-
der og mænd så vidt muligt skal anbringes i separate institutioner, og at kvinder skal anbringes se-
parat fra mænd i institutioner, der modtager både mænd og kvinder. Det skal bemærkes, at der pt.
pågår en revision af reglerne fra 1955. Udvalget har ikke kendskab til eventuelle ændringer i en ny
version.
23
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
Herudover peger FNs håndbog vedr. kvindelige indsatte fra 2008 på, at kvinder udgør en særlig
udsat gruppe i fængsler. En række faktorer gør sig ifølge håndbogen gældende for de fleste kvinde-
lige indsatte:
En uforholdsmæssig stor andel har været udsat for seksuelle og fysiske overgreb før deres
fængsling
Et større behov for psykologisk støtte, som oftest grundet vold i hjemmet og seksuelle overgreb
Et højt niveau af stof- og alkoholafhængighed
Et ekstremt angstniveau ved fængsling, der kan lede til psykiske problemer eller øge psykiske
handicap
En risiko for seksuelle overgreb og vold mod kvinder i fængslet
En større sandsynlighed for at de har ansvar for børn, familie og andre
Kønsspecifikke sundhedsbehov, der ikke bliver varetaget
Stigmatisering og afvisning fra familie
Håndbogen giver en række anbefalinger vedr. personalets kompetencer, ligesom særlige sikker-
hedsniveauer og kønssensitive tilbud er beskrevet.
Der findes endvidere i FN-regi et regelsæt for behandlingen af kvindelige indsatte mv., der blev
vedtaget på FNs generalforsamling den 21. december 2010. Danmark har i lighed med Norge og
Sverige, efter det oplyste, ikke deltaget i arbejdet med disse regler (populært refereret til som ”the
Bangkok rules”). Udvalget har ikke inden for tidsrammen kunnet afklare omstændighederne for
reglernes vedtagelse, og de er ikke inddraget nærmere.
5.3 Høring af Direktoratet for Kriminalforsorgens Juridiske kontor
På baggrund af ovenstående anfører Juridisk kontor i sit høringssvar til udvalget, at:
”Bortset
fra FN’s standardminimumsregler fra 1955 er reglerne for anbringelse af kvinder sammen
med mænd formuleret temmelig bredt og med mulighed for afvigelse. FN’s specialrapportør inte-
resserede sig for vores anbringelse af kvinder sammen med mænd under sit besøg i 2008, hvor han
roste vores normaliseringsprincip. Han bekymrede sig dog noget om, hvorvidt kvindelige indsatte
bliver udnyttet af mænd, men han kritiserede ikke anbringelserne for at være i strid med internatio-
nale regler. I rapporten fra besøget anbefaler han, at den danske regering sikrer sig, at kvinder kun
anbringes sammen med mænd af egen fri vilje og under passende sikkerhedsforanstaltninger. I rap-
porten skriver han endvidere, at han ”...also noted the mixing of male and female prisoners. While
the positive effects of such arrangements have long been accepted in Danish society, in light of in-
ternational standards which advocate segregation of the sexes, concern must be expressed for the
need to rigorously ensure that appropriate safeguards are in place”.
De internationale regler kan på den baggrund næppe anvendes som selvstændigt argument for en
ændring af vores praksis med hensyn til anbringelse af kvinder sammen med mænd under forudsæt-
ning af, at anbringelse sker af egen fri vilje og under passende ”sikkerhedsforanstaltninger”. Der
kan dog være grund til at vurdere vores praksis (også) set i lyset af specialrapportørens bekymring
og den omstændighed, at de internationale regler afspejler, at afsoningen for kvindelige indsatte
bør være et fokusområde, og at der bør tages stilling til de kvindelige indsattes særlige interesser,
herunder hvordan de bedst anbringes og behandles”
(jf. bilag 5).
24
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
5.4 Eksterne inspektioner
Som det også fremgår af høringssvaret ovenfor har FNs torturrapportør interesseret sig for forhol-
dene for de kvindelige indsatte ved besøg i Danmark. Ligeledes har Europarådets Torturkomite haft
bemærkninger vedr. de kvindelige indsattes afsoningsforhold.
Europarådets Torturkomite kommenterede på den danske praksis om blandet afsoning ved deres
inspektion i 2002: ”In
the CPT's opinion, in principle, women deprived of their liberty should be
accommodated separately from men. That said, the Committee does not object to the approach fol-
lowed in Denmark, on condition that the prisoners involved unequivocally agree to participate and
are adequately supervised.
The Committee recommends that the authorities ensure that these
conditions are met in all establishments”
(Europarådets torturkomite, 2002, s. 23). Dette var afledt
af, at komiteen havde mødt enkelte kvindelige indsatte, der gav udtryk for ikke at være tilfredse
med at være placeret i fællesskab med mænd. Ved komiteens seneste inspektion i 2008 noteres ikke
tilfælde herom, og der udtrykkes tilfredshed med, at de udvalgte besøgte institutioner havde mulig-
hed for at adskille kønnene, om ønsket var der.
FNs torturrapportør besøgte som anført Danmark i 2008. Om den danske praksis bemærkes udover
det ovenfor nævnte følgende: ”During
his visits to detention facilities, the Special Rapporteur ob-
served the practice of accommodating male and female detainees in the same premises, based on
the principle of normalization. While in most places such arrangements were voluntary, this was
not the case in Nuuk Prison in Greenland”
(Nowak, 2009, s. 20). Der henvises efterfølgende til FNs
minimumsstandarder, de europæiske fængselsregler, og Europarådets Torturkomite omkring for-
dringerne om kønsadskilt afsoning. Afslutningsvist bemærkes: “The
Special Rapporteur fully ap-
preciates the reasons provided by the Government and prison officials for allowing male and fe-
male detainees to be accommodated in the same premises and recognizes that it is a widely ac-
cepted practice based on the openness of Danish society, the principle of normalization and the
progressive situation prevailing in the prison system in Denmark and Greenland. However, given
the risks of reinforcing hierarchical relationships and violence against women inherent in this prac-
tice, the international prison standards rightly call for a strict segregation of sexes. In light of the
latter, he urges the Government to ensure that communal living arrangements are always volunta-
ry: placing a woman together with male prisoners must be based on her completely free and in-
formed decision. The decision of a woman not to be together with men must have no negative con-
sequences and should not unduly restrict her access to education, work and recreational pro-
grammes. Furthermore, he urges the Government to ensure that appropriate safeguards protecting
women from violence and abuse are put in place and continuously monitored”
(Nowak, 2009, s.
22).
Herudover har Folketingets Ombudsmand gennem dennes inspektionsbesøg også haft bemærknin-
ger og spørgsmål vedr. forholdene for kvindelige indsatte. Interessen har bl.a. været rettet mod kon-
sekvenser af den kønsblandede afsoning set ift. kvindernes sikkerhed, samt kvindernes mulighed for
at modtage relevante tilbud på samme niveau som de mandlige indsatte. Et besøg i 2004 ved An-
stalten ved Herstedvester gav især anledning til en længere dialog mellem Folketingets Ombuds-
mand og Kriminalforsorgen. Ombudsmandens udtrykte bekymring beroede bl.a. på, at kvinderne
afsonede med mandlige indsatte dømt for seksualforbrydelser, samt at nogle kvinder selv oplyste, at
de fandt det vanskeligt at være ”i fred” (www.ombudsmanden.dk). Den efterfølgende dialog mel-
lem Kriminalforsorgen og Ombudsmanden lå bl.a. til grund for ombygning og forbedring af de
kvindelige indsattes muligheder for adskilt beskæftigelse på anstalten.
25
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
5.5 Sammenfatning
Internationale anbefalinger og regelsæt indeholder alle en fordring om beskyttelse af kvindelige
indsatte, der som udgangspunkt skal afsone adskilt fra mænd. Fælles afsoning kan ske, hvis det er
helt frivilligt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt set med myndighedernes øjne. Den danske praksis
med kønsblandet afsoning har givet anledning til opmærksomhed både fra internationale rapportø-
rer og Folketingets Ombudsmand, men ikke til kritik.
Desuagtet finder udvalget, at internationale regelsæt og de nævnte inspektioner giver anledning til
behov for en fornyet vurdering af kvindelige indsattes afsoningsforhold.
26
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
6. Baggrundsinformation om kvindelige indsatte i Danmark
Udvalget har løbende indhentet en række tal til at beskrive gruppen af kvindelige indsatte i Dan-
mark. Tallene er primært leveret af Direktoratet for Kriminalforsorgens Evaluerings- og statistiken-
hed i Straffuldbyrdelseskontoret, der via Klientsystemet og ledelsesinformationssystemet, LIS, har
indhentet data på foranledning af udvalgets ønsker. Dertil har udvalget selv trukket data fra Klient-
systemet samt direkte adspurgt de på daværende tidspunkt kvindelige indsatte om eventuelle børn,
børnenes alder, samkvem med mere. Endelig er relevante undersøgelser inddraget i mindre omfang.
Bemærk, at andelen af kvindelige indsatte er så forholdsvis lille, at tolkning af tallene skal ske med
en vis forsigtighed.
Det skal indledningsvist understreges, at der er en del forhold, som udvalget har ønsket data på,
men som det ikke har været muligt at fremskaffe. Generelt synes forholdene og karakteristika vedr.
kvindelige indsatte, deres baggrund og kriminalitetsmønstre ikke at være belyst i større omfang i
Danmark. Nedenstående skal derfor ikke læses som en liste, der dækker de væsentligste fokusom-
råder, som udvalget har haft eller ønsket (kvantitative) data omkring, men snarere dem udvalget
indenfor tidsrammen har kunnet få adgang til via eksisterende systemer og enkelte egengjorte stik-
prøver.
6.1 Belæg og placering
Den sidste institution, der alene modtog kvindelige indsatte i Danmark var fængselsafdelingen i
Amstrup, som blev lukket i 2000. På daværende tidspunkt sad kvindelige indsatte også i kønsblan-
dede fængsler andetsteds. Udvalget har ikke prioriteret at dykke nærmere ned i historikken for den-
ne praksis. I dag henvises især til normaliseringsprincippet og til dels nærhedsprincippet som be-
grundelse for den danske praksis med kønsblandet afsoning.
Der er aktuelt 5 fængsler, hvor kvinder kan afsone i Danmark:
Anstalten ved Herstedvester (lukket)
Statsfængslet i Ringe (lukket)
Statsfængslet Østjylland (lukket)
Statsfængslet Møgelkær (åben)
Statsfængslet ved Horserød (åben)
Det forekommer endvidere, at kvinder afsoner i et arresthus, fortrinsvist Københavns Fængsler
På anstalten ved Herstedvester og Statsfængslet Østjylland placeres kvinder på kvindeafdelinger. På
de øvrige fængsler kan kvinder placeres på afdelinger, hvor der også afsoner mænd, eller på skær-
mede afdelinger hvor der ikke typisk placeres mandlige afsonere. På Københavns Fængsler placeres
de kvindelige varetægtsarrestanter så vidt muligt på en afdeling, hvor der ikke også er mænd. I øv-
rige arresthuse placeres kvindelige arrestanter sammen med mandlige arrestanter.
6.1.1 Kvinders andel af den samlede population
Kvindelige indsatte i fængsler og arresthuse udgør ca. 5 % af det samlede belæg. Dette har været
forholdsvis stabilt de seneste år (Kriminalforsorgens årsstatistik 2009).
27
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
2956667_0028.png
Lidt over halvdelen af kvinderne er placeret i arresthuse (herunder Københavns Fængsler, hvor der
også forekommer afsonere), mens små 20 % af kvinderne er placeret i lukkede fængsler og 30 % i
åbne fængsler (Kriminalforsorgens statistik 2009).
Nedenstående diagrammer viser fordelingen af kvindelige indsatte i forhold til mandlige indsatte
samt kvindernes placering i 2009.
Gennemsnitligt dagligt belæg 2009
179
32
Mænd
Kvinder
3536
95
52
Københavns
Fængsler og
arresthuse
Lukkede
fængsler
Åbne fængsler
Kvinders placering 2009 (gnmsn.)
Tabellen nedenfor viser det gennemsnitlige belæg i 2009 for de institutioner, der både modtager
kvindelige og mandlige indsatte, fordelt på køn (Evaluerings- og statistikenheden 2011).
Institution
Statsfængslet Møgelkær
Statsfængslet ved Horserød
Anstalten ved Herstedvester
Statsfængslet i Ringe
Statsfængslet Østjylland
Københavns Fængsler
Andre arresthuse
Kvinder
22
30
9
16
7
40
55
Mænd
141
144
111
54
178
480
1081
Der tages i relation til ovenstående forbehold for, at der er tale om opgørelser fra et år, hvor politi-
og domstolsreformen endnu var under implementering, og det anbefales i det videre arbejde at tilve-
jebringe data fra flere og nyere sammenhængende år.
6.2 Kriminalitet og straflængde
Undersøgelser tyder på, at kvindernes vej ind i kriminalitet ofte ser anderledes ud end mændenes,
hvilket bl.a. afspejles i, at kvinderne ofte er ældre end mændene ved den første dom. Kvinder døm-
mes i højere grad også kun en gang og har som regel en kortere kriminel karriere (Kyvsgaard 1999,
Justitsministeriets forskningsenhed 2010). Dette understøttes af svenske undersøgelser (Yourstone
2009, Kriminalvårdens Utvecklingsenhet 2010). I den forstand kan man sige, at kvinder generelt
begår mindre alvorlig kriminalitet og færre gange end mændene. Hvis man derimod udelukkende
kigger på de kvinder, der har begået kriminalitet, der har ført til ubetingede frihedsstraffe, synes den
begåede kriminalitet ikke umiddelbart mindre alvorlig, end den mændene har begået (Kyvsgaard
1999 og Justitsministeriets Forskningsenhed 2010).
28
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
Udvalget har undervejs foretaget en stikprøve i egne institutioner med henblik på at få et øjebliks-
billede af såvel kriminalitet og straflængde (bilag 6). Idet der tages forbehold for, at det er en stik-
prøve, fremgår for så vidt angår straflængde, at der er stor variation. Tages tallene for pålydende
illustrerer de, at de kvindelige indsatte udgør en meget differentieret gruppe med meget forskellige
perspektiver og vilkår for deres afsoning.
6.3 Rusmiddelbrug
Et af de forhold, der fylder en del i CMs rapport og andre undersøgelser, og som ligeledes er kendt
fra praksis, er de konsekvenser stofafhængighed har på den indsatte selv, på medindsatte og afso-
ningsmiljøet generelt samt på mulighederne for resocialiseringsindsatser.
Der findes ikke data på, hvor mange af de indsatte kvinder, der kan karakteriseres som egentlig
stofafhængige. Hvis man kigger på andelen af klienter, der blev indsat i 2010, og hvor der er blevet
lavet en rusmiddelprofil, så opgiver 48 % af alle kvinder at have indtaget et eller flere rusmidler op
til indsættelsen. Til sammenligning opgiver 55 % af alle mænd at have indtaget et eller flere rus-
midler op til indsættelsen. Af dem, der opgiver at have indtaget rusmidler, ønsker 51 % af kvinder-
ne behandling, mens 39 % af mændene ønsker behandling (Evaluerings- og statistikenheden 2011).
6.4 Etnicitet
Etnicitet er generelt set en faktor, som ofte er i fokus i Kriminalforsorgsregi, men i CMs undersø-
gelse var fokus på etnisk danske kvinder. Dette var en afgrænsning, som blev foranlediget af Direk-
toratet og begrundet i, at andelen af etniske minoritetskvinder i danske fængsler udgjorde en for-
holdsvis lille andel af en i forvejen lille population af kvinder. Dertil var gruppen af etniske minori-
tetskvinder repræsenteret af kvinder med mange forskellige baggrunde og oprindelseslande, hvorfor
generaliserbarheden i forhold til særlige etniske markører blev vurderet ringe.
Nedslag på en enkelt dag i 2009 viser, at etniske minoritetskvinder (indvandrere + efterkommere)
udgjorde ca. 14 % af de kvindelige indsatte i fængsler og arresthuse. Til sammenligning udgjorde
etniske minoritetsmænd ca. 25 % af de mandlige indsatte. De udenlandske kvinder kommer hoved-
sageligt fra EU, øvrige Europa og Asien, herudover kommer en del fra Afrika og en mindre del fra
Nord- eller Sydamerika (i alt var 53 forskellige lande repræsenteret) (Evaluerings- og statistikenhe-
den 2010).
6.5 Sikkerhed
Et andet forhold, der drøftes i CMs undersøgelse, og som generelt får en del opmærksomhed også i
de udenlandske undersøgelser og anbefalinger, er spørgsmålet om hvilke sikkerhedsforanstaltnin-
ger, der bør gælde for kvinder. Der synes at være konsensus i det indhentede materiale om, at ind-
satte kvinder generelt set ikke udgør en lige så stor sikkerhedsrisiko som indsatte mænd, og at de
sikkerhedsforanstaltninger, man bringer i anvendelse, bør afspejle dette. Dette bemærkes også af
Anette Storgaard, der i en artikel om kvindelige indsattes vilkår, anfører, at der er gode grunde til at
antage, at den kønsblandede afsoning ”…
betyder, at kvinders afsoningsforhold bliver strengere end
mænds, strengere end tilsigtet og strengere end nødvendigt”
(Storgaard 2008, s. 542).
Udvalget bad i den anledning Evaluerings- og statistikenheden i Straffuldbyrdelseskontoret om at
trække data, der kunne belyse dette forhold.
29
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
6.5.1 Disciplinærstraffe mv.
I forhold til visse disciplinærstraffe synes der at være forskel på, hvor mange kvinder og mænd, der
idømmes disse. Således registreres følgende reaktioner procentvis oftere hos mænd end kvinder:
Disciplinære bøder
Ubetinget strafcelle
Betinget strafcelle
Håndjern
Frivillig udelukkelse fra fællesskab
Tvangsmæssig udelukkelse fra fællesskab
Følgende forhold er registreret som forekommende lige ofte blandt mænd og kvinder:
Magtanvendelse
Observationsceller
Sikringscelleanbringelser
Vold og trusler mellem indsatte
(Jf. bilag 7)
6.5.2 Udgang mv.
Spørgsmålet om sikkerhedsniveau kan ligeledes være relevant i forhold til spørgsmålet om udgang
mv. I 2010 tegnede kvindelige indsatte sig for 4,4 % af alle gennemførte udgange. Fordelingen efter
udgangsformål var som følger for kvinder og mænd
Frigang:
Besøg hos familie:
§31 udgange:
Kvinder
17,4 %
25,7 %
56,9 %
Mænd
33,3 %
27,9 %
38,8 %
Kvinder havde således i 2010 en væsentligt lavere frigangsandel end mænd, og der er store kønsfor-
skelle i udgangshyppigheden inden for nogle af udgangstyperne. Mænd havde oftere frigang til ar-
bejde/uddannelse og resocialisering, hvorimod kvinder oftere havde udgang til sygeleje, begravelse,
møde i retten eller lægeundersøgelse samt udgang til vigtige familiebegivenheder, varetagelse af
personlige interesser eller indgåelse af ægteskab (bilag 7). Udvalget har ikke foretaget en nærmere
analyse af disse forskelle.
6.6 Kvindelige indsattes børn
Et andet forhold, der får stor opmærksomhed i undersøgelser og anbefalinger, er kvindelige indsat-
tes evt. børn og deres (muligheder for) kontakt hertil. Kvinder er oftere primær forælder for et barn,
og der peges på, at børn af indsatte kvinder umiddelbart kan være i større risiko for ikke at have
stabil kontakt til den anden forælder end tilfældet er for børn af mandlige indsatte. Hertil kommer,
at kvinderne selv og samfundet i øvrigt knytter nogle bestemte forventninger og idealer til moder-
rollen, som i et eller anden omfang overstiger og er forskellige fra de forventninger, man har til fa-
derrollen (Kriminalvården 2011, Smith & Jakobsen 2010).
Når kvindernes forhold til evt. børn fylder meget, er det nærliggende, at den adskillelse, som ind-
sættelsen indebærer, er en væsentlig negativ faktor ved afsoningen. I Danmark fører vi ikke statistik
30
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
over, hvem af Kriminalforsorgens klienter, der har børn, og der er derfor ikke et reelt billede af,
hvor mange indsatte, der er forældre. Da emnet imidlertid har haft væsentlig betydning i drøftelser-
ne, har medlemmer i udvalget selv undersøgt, hvor mange kvinder i deres respektive institutioner,
der har børn, og hvor stor en andel af disse kvinder, der har kontakt til deres børn under indsættel-
sen. Data blev indsamlet i april 2011 (bilag 8).
Med det forbehold at de indhentede tal er et øjebliksbillede, forekommer det bemærkelsesværdigt,
at det er relativt få børn, der besøger deres mor i fængslet. Årsagerne herfor kan være mange. Når
kvindelige indsatte ikke får besøg af deres børn, kan dette således både hænge sammen med, at de
ikke har ret til samvær, at afstanden vurderes for stor eller økonomisk tung, at børnene ikke ønsker
det, at moderen ikke ønsker besøg i fængslets lokaler, som ikke opleves egnede, eller at moderens
ophold er så relativt kortvarigt, at besøg ikke kommer på tale.
6.7 Sammenfatning
De kvindelige indsatte i Danmark synes ikke afgørende at adskille sig fra kvindelige indsatte i andre
lande. Det er karakteristisk, at de udgør en meget lille del af fangepopulationen, og at de i særlig
grad har en problemstilling omkring forældreskab.
Sammenholdt med tidligere oplysninger og egne erfaringer finder udvalget ligeledes, at det er ka-
rakteristisk, at kvindelige indsatte udgør en meget varieret gruppe med forskellige vilkår og behov. I
dag tilgodeses disse primært i det omfang, de er dækket af de tilbud, der i forvejen findes, og som
ikke er specifikt rettet mod kvinder. Udvalget finder, at de danske kvindelige indsatte bør gives
relevante tilbud uagtet deres fåtallighed.
31
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
7. Perspektiver på kvinders dagligdag i danske fængsler (Charlotte Mathi-
assens rapport)
Af kommissoriet fremgår det, at der ønskes en gennemgang af resultater og anbefalinger i CMs un-
dersøgelse sammenholdt med de 4 afsoningsmodeller nævnt heri. Da især den kønsblandede afso-
ning samt kvindernes behov og tilbud i relation hertil har været fremtrædende i det indhentede ma-
teriale og for udvalgets diskussioner, levnes disse temaer mere plads end andre i den nedenstående
gennemgang.
7.1 Kvindelige indsattes indbyrdes relationer og samværsformer
De kvindelige indsattes indbyrdes relationer og samværsformer synes at være betinget af den til
enhver tid aktuelle sammensætning og dynamik på afdelingerne. CM observerer hierarkier, positio-
neringer og grupperinger på alle afdelinger. I nogle tilfælde forekommer hierarkierne og positione-
ringerne at have en relativ positiv indvirkning på rutiner og omgangsformer, på andre en negativ
indvirkning med risiko for eksklusion og mobning. I rapporten peges særligt på to faktorer, som
synes at have indvirkning på kvindernes indbyrdes relationer og dynamikken på en afdeling.
Den ene vedrører sammensætningen af korttidsafsonere med langtidsafsonere, hvor CM peger på, at
tidsperspektivet for de indsatte har stor betydning for den indbyrdes dynamik og de relationer, der
muliggøres på den enkelte afdeling. Der bruges ifølge CM mange kræfter og energi på at
(re)etablere dynamikken på en afdeling, hvor gruppen er meget skiftende.
Den anden faktor er sammensætningen af misbrugende indsatte med ikke-misbrugende, hvor de
indsatte kvinder, der ikke har et aktivt misbrug, problematiserer fællesskaber med de aktive misbru-
gere. Der peges på, at det kan skabe stor uro, konflikt og tilspidsede situationer. Det handler her
både om manglende mulighed for at koncentrere sig, søvnproblemer mv. og om manglende forudsi-
gelighed i de stofmisbrugendes adfærd, hvilket kan skabe utryghed. De mere ressourcestærke kvin-
der udtrykker samtidig bekymring for, at ikke stofmisbrugende utilpassede kvinder fristes til at gen-
optage eller egentlig påbegynde et misbrug, ligesom de vurderer, at de mest udsatte og misbrugende
kvinder i højere grad synes at være i risiko for udnyttelse, prostitutionslignende forhold mv.
7.2 Kvindelige og mandlige indsattes relationer og samværsformer
På samtlige fængsler i undersøgelsen er der mulighed for kontakt mellem mænd og kvinder. Dette
giver sig selv på de kønsblandede afdelinger, men også de indsatte på kvindeafdelinger har for
manges vedkommende kontakt med mandlige indsatte i løbet af deres hverdag – eksempelvis i be-
skæftigelsen eller fritiden.
I samtlige fængsler i undersøgelsen refereres til forekomsten af prostitution. Der gives ikke konkre-
te dokumenterede eksempler i rapporten, men der henvises til såvel indsatte som ansatte, der peger
på, at det forekommer. Prostitution blandt de stofmisbrugende kvinder formodes at være en mod-
ydelse for at få adgang til det foretrukne stof. Der henvises endvidere til, at indsatte kvinder kan
udnyttes seksuelt, fordi de ikke tør afslå mandlige indsattes ønske om sex af frygt for repressalier.
I rapporten nævnes, at der er nogle kvinder, der indgår i parforhold i fængslet for at opnå beskyttel-
se. Det at være i et parforhold med en mandlig indsat kan i højere grad sikre kvinden mod seksuelle
tilnærmelser og uønsket opmærksomhed fra øvrige mandlige indsatte. Dette fremstår som et kendt
og visse steder tilsyneladende accepteret fænomen. Rapporten efterlader generelt det indtryk, at
man som enlig kvinde i fængslet skal kunne acceptere og håndtere et pres, der indebærer, at man ses
32
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
og behandles som seksuelt objekt. Når kvinder ”vælger” at indgå i parforhold for at opnå beskyttel-
se, kan dette næppe betragtes som et frit valg ifølge CM. Nogle kvindelige indsatte kan endvidere
”vælge” at afstå fra at få mere lempelige afsoningsforhold, fordi de ikke ønsker adskillelse fra man-
den, hvilket set udefra ikke forekommer som et valg til gavn for kvinden selv. Det angives i rappor-
ten som værende en mulig generel konsekvens af den kønsblandede afsoning, at nogle kan have
vanskeligere ved at indgå i en positiv proces under afsoningen. CM opfordrer således til en overve-
jelse af, om den kønsblandede afsoning modvirker de behandlingsmæssige og resocialiserende mål,
som Kriminalforsorgen har. Det nævnes, at muligheden for at indgå relationer mellem mænd og
kvinder generelt synes at være direkte årsag til konflikter, jalousi og intriger de indsatte imellem
uanset køn. Der er således også mænd, der problematiserer blandet afsoning.
CM understreger dog også, at det for nogle kvinder ses som en stor fordel at kunne indgå i parfor-
hold i fængslet med henblik på at kunne opretholde en intim og fortrolig relation med en mand.
Disse kvinder vægtede denne mulighed højt, og det anføres at kunne modvirke den eksistentielle
ensomhed, flere kvinder nævner som værende et vilkår i fængslet. Der er mulighed for at indgå i
parforhold på alle fængsler i undersøgelsen, men fængslerne har forskellig praksis for hvilke hen-
syn, der tages hertil, og hvornår et par anerkendes som sådan af fængslet. Nogle indsatte dannede
par inden fængslingen, og det er CMs vurdering, at det vil opleves som en væsentlig indgriben og
forringelse af disse pars afsoning, hvis der ikke etableres kompenserende muligheder i tilfælde af en
adskillelse af disse par.
En del af de kvindelige indsatte beretter om tidligere erfaringer med at være udsat for overgreb og
vold, og såvel ansatte som indsatte beskriver et behov for at kunne afskærme de allermest udsatte
kvinder, som mest tydeligt er i risiko for at blive udnyttet eller have svært ved at håndtere blandin-
gen af kønnene. CM fremhæver flere steder medarbejderes forsøg på at drage omsorg for disse
kvinder og konkrete tiltag, der er gjort. Det er imidlertid væsentligt ifølge CM at være opmærksom
på, at mange – også kvinder, der ikke umiddelbart er synligt udsatte – beretter om erfaringer med
vold og overgreb i såvel barndom som voksenliv. Flere kvinder begrunder endvidere deres krimina-
litet med udgangspunkt i destruktive nære relationer. For disse kvinder kan undertrykkende ad-
færdsmønstre i parforhold reproduceres i fængslet, uden at det nødvendigvis er synligt for persona-
let. En adskilt afsoning kunne måske give de indsatte en ”tiltrængt” pause fra at være seksuelt ob-
jekt og skabe ro til at arbejde med egen personlig vækst.
7.3 Kvindelige indsattes holdning til kønsblandet hhv. kønsadskilt afsoning
CM har i sin undersøgelse drøftet spørgsmålet om at afsone med eller uden mænd på afdelingen
med de kvindelige indsatte. Som nævnt tidligere udtrykker en større del af kvinderne ønske om at
kunne afsone på kønsblandede afdelinger, mens en mindre del foretrækker adskilt afsoning. Særligt
de kvinder, som synes at have mange ressourcer, og/eller unge kvinder giver udtryk for, at de fore-
trækker at kunne vælge at afsone i selskab med mandlige indsatte.
De relativt ressourcestærke kvinder peger samtidig på, at de stærkt udsatte (typisk misbrugende)
kvinder har behov for at kunne placeres på en skærmet afdeling, hvor de beskyttes mod det pres,
som finder sted på de kønsblandede afdelinger – også selvom de ikke umiddelbart selv ville vælge
dette. Behovet for skærmede afdelinger nævnes også af de ansatte, ligesom CM selv observerer
synligt udsatte kvinder for hvem beskyttelse, i form af skærmede pladser, vil være nødvendig for at
undgå udnyttelse.
33
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
7.4 Kvindelige indsattes behov og tilbud
Det er en generel pointe, at kvindelige indsatte i det store og hele tilbydes de samme tilbud som
øvrige indsatte, og det vil sige tilbud, der er udviklet til og baseret på mænd. Dette gælder beskæfti-
gelsestilbud og andre tilbud f.eks. indenfor programvirksomheden. De enkelte fængsler har dog
også gjort sig nogle erfaringer med mere målrettede tilbud til de kvindelige indsatte, herunder sær-
lige beskæftigelsestilbud, programvirksomhed og kønsadskilte fritidsaktiviteter.
CM finder, at det kan være svært at gennemskue, om der er et mål med den beskæftigelse, kvinder-
ne tilbydes. Kvinderne i undersøgelsen bemærker selv, at arbejdet ofte er ”typiske mandejobs”, og
at meget er kedeligt og rutinepræget. Kvinderne kritiserer ikke så meget, at tilbud om arbejde er
rettet mod ”mandefag”, men snarere at de sjældent opleves som kompetencegivende og derfor ikke
kvalificerer dem i forhold til arbejdsmarkedet efter endt afsoning. Dette understreges også af, at
beskæftigelsestilbud målrettet kvinder ofte kan have karakter af hobby-prægede aktiviteter som
f.eks. lettere håndarbejde, smykkefremstilling og ADL-træning.
De kvindelige indsatte efterlyser ligeledes bedre muligheder for at uddanne sig under afsoningen.
De kvinder, der deltager i uddannelse enten på fængslet eller via frigang, sætter stor pris herpå, om
end de finder det vanskeligt at få sat i værk og efterspørger mere støtte til at komme i gang og til at
gennemføre. Kvinder på de lukkede fængsler efterlyser mulighed for at uddanne sig via fjernunder-
visning.
VINN er pt. alene afprøvet i Anstalten ved Herstedvester. Det nævnes, at den almindelige program-
virksomhed ofte kun kan tilbydes mandlige indsatte, idet det ikke anbefales at sammensætte køns-
blandede hold, og der ofte ikke er tilstrækkeligt med interesserede kvinder til at sammensætte kvin-
dehold. CM drøfter desuden spørgsmålet om behandling og programvirksomhed ud fra en generel
præmis om, at også her må man være opmærksom på, hvilken målgruppe programmet eller behand-
lingstilbuddet metodisk er funderet på. Således kan programmer og metoder, der er udviklet på bag-
grund af en mandlig målgruppe med fokus på deres særlige problemer, behov og interesser være
inadækvate i forhold til en kvindelig målgruppe. VINN fremhæves som et eksempel på et program
udviklet med henblik på en kvindelig målgruppe. Indenfor misbrugsbehandling henvises til ”Projekt
Menneske”, der er et behandlingstilbud alene målrettet kvinder, som varetages af Statsfængslet ved
Horserød.
CM beskriver, at børnene fylder særdeles meget i kvindernes fortællinger, og at kvinderne gør sig
store bekymringer om, hvordan det går deres børn, ligesom de har vanskeligt ved at håndtere det
svigt, de mener at have påført børnene. CM vurderer, at kvinderne har forskellige forudsætninger
for at påtage sig en meningsfuld og ansvarsfuld forældrerolle, men at det uanset er noget, der bør
adresseres som et tema. For dem som vurderes at kunne opnå en meningsfuld relation og muligvis
atter påtage sig ansvaret for børnene efter afsoning, kan det være relevant, at man i resocialiserings-
øjemed også fokuserer på kvindernes varetagelse af og forberedelse på forældrerollen. Af hensyn til
både kvinder og børn finder CM det vigtigt, at samvær mellem børn og forældre støttes, og hun
anfører, at man kunne overveje lempeligere udgangsregler for de forældre, der vurderes at have
relevant forældrekompetence.
Om end rapporten ikke kan angive omfanget præcist, synes en betragtelig del af de indsatte kvinder
at berette om erfaringer med at være udsat for vold og overgreb i både barndom og voksenliv. For
så vidt angår de overgreb, dominerende relationer og anden udnyttelse, der finder sted i fængslet
(også internt blandt kvinderne), anfører CM, at det er væsentligt, at der skabes rum for, at kvinderne
34
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
kan bearbejde disse, og at der arbejdes for at minimere sådanne gennem et fokus på værdig livsfø-
relse mv.
Kvindernes muligheder for i fritiden at deltage i aktiviteter – eller manglen på samme – berøres
løbende igennem rapporten. Kvinderne selv efterlyser mere organiserede tilbud, som kan være alt
fra hobbyprægede og kreative aktiviteter til samtale- eller studiegrupper uden terapeutisk indhold,
idræt, gåture mv. CM vurderer i tillæg, at flere strukturerede aktiviteter særligt ville gavne kvinders
indbyrdes relationer og mindske konfliktniveauet generelt. Det er en gennemgående pointe i rappor-
ten, at man med en aktiv indsats for at samle de indsatte om et såkaldt ”fælles tredje”, dvs. ”noget,
som gruppen er sammen om udover hinandens selskab” ville kunne lette hverdagen og sammenhol-
det på en afdeling betragteligt.
Personalet, der er allokeret til de afdelinger, hvor kvinderne afsoner, har stor betydning for kvinder-
nes oplevelse af deres fængselsophold og de muligheder, som gives dem. CM efterspørger generelt
mere personaleinvolvering, hvor fokus ikke er på at kontrollere og sanktionere overfor kvinderne.
Dette er ofte et spørgsmål om ressourcer, men ikke kun idet CM også observerer varierende grader
og former af det tilstedeværende personales involvering i hverdagslivet på afdelingerne. Rapporten
fremhæver generelt, at der findes engageret ledelse og personale i fængslerne, men det observeres
også, at kvinderne særligt i fritiden lades alene udendørs og indendørs. Det er desuden gennemgå-
ende, at det fra fængslernes side påpeges, at gode intentioner og ønsker om at tage hensyn til de
kvindelige indsatte gennem personalenormering, aktiviteter og placering ofte må vige, når hensyn
til knappe ressourcer og pladsudnyttelse skal tages i betragtning.
Et kritikpunkt i rapporten er herudover personalets forståelse for og indsigt i forholdene for den
særlige gruppe, som de kvindelige indsatte udgør. Nogle synes at have resigneret overfor risikoen
for, at de kvindelige indsatte misbruges, mens andre mere eller mindre selvstændigt og på forskellig
vis forsøger at afbøde herfor. CM påpeger et behov for, at det personale, der har ansvar for de kvin-
delige indsatte, gennemgår en faglig udviklingsproces, der kan støtte deres arbejde og videre proces
med at optimere forholdene for de kvindelige indsatte.
Endelig berøres de bygningsmæssige forhold som værende noget, kvinderne refererer til. Der hen-
vises her både til utilfredshed med små rum og nedslidt inventar, men et særligt fokus gives i rap-
porten på, at indretningen ikke alle steder synes at give mulighed for fortrolige rum. Dvs. rum, hvor
den indsatte kan modtage og give beskeder til eksempelvis deres kontaktperson eller føre private
samtaler i det hele taget. Kvinderne selv italesætter endvidere vigtigheden af besøgsrummenes til-
stand. Mange finder det pinligt at få besøg og nogle undlader besøg for at skærme deres nærmeste
for at se de forhold, som de afsoner under. De kvinder, der afsoner på kønsblandede afdelinger sy-
nes særligt at problematisere toilet- og badefaciliteter.
7.5 Forskellige afsoningsmodeller
Det opsummeres i rapporten, at der i overvejelserne af fremtidig praksis for kvindelige indsatte ift.
dette tema, kan skelnes mellem 4 afsoningsformer:
Egentlige kvindefængsler
Kønsblandede fængsler uden mulighed for fællesskab mellem kønnene
Kønsblandede fængsler, hvor kvinder afsoner adskilt men har mulighed for fællesskab med
mænd udenfor afdelingen
Kønsblandede fængsler med mulighed for afsoning på hhv. kønsblandede og kvindeafdelinger
35
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
CM anerkender, at adskilt afsoning ikke er et ønske, som en majoritet af de interviewede kvinder
udtrykker, hvorfor det sandsynligvis ikke i almindelighed vil være velkomment. Det må ligeledes
formodes, at der er indsatte mænd, der ønsker og opretholder ligeværdige og gensidigt meningsful-
de relationer med de indsatte kvinder, som vil blive ramt af en kønsadskillelse.
CM anfører, at nogle kvinder synes at have et behov for at blive skærmet, men udtrykker også for-
behold for denne løsning under de nuværende omstændigheder, idet der er risiko for en øget ople-
velse af isolationslignende forhold. Hertil kommer, at de skærmede afdelinger må følges af reelle
tilbud om behandling og meningsfulde beskæftigelsestilbud, hvilket bl.a. logistisk/ressourcemæssigt
kan forekomme vanskeligere at iværksatte over for små adskilte fangepopulationer. Endvidere pe-
ger CM på, at nogle af kvinderne sandsynligvis vil opleve det som overdrevent formynderi, såfremt
de ikke selv kan vælge, om de vil afsone på en skærmet afdeling, og der stilles spørgsmålstegn ved,
om det er rimeligt, at nogle ikke får valget, mens andre gør. En imødekommelse af behovet for
skærmede afdelinger medfører også potentielt en forværrelse af vilkårene for de øvrige indsatte
kvinder, idet disse qua deres endnu mindre antal risikerer et forøget pres fra de mandlige indsatte.
Udover at nogle kvinder vil opleve det som overdrevent formynderi og en forringelse af nuværende
vilkår, anses den umiddelbart største ulempe ved at samle kvinderne i ”egne” fængsler i en dansk
kontekst, som værende gældende for kvindelige indsatte med børn. Den geografiske afstand som for
nogles vedkommende vil blive større ved at samle de kvindelige indsatte i et (eller færre) fængsler
risikerer således at indskrænke nogle kvinders muligheder for stabil kontakt med deres børn og fa-
milie i øvrigt.
I rapporten opfordres dog også til, at Kriminalforsorgen overvejer de potentialer som kvindefængs-
ler kunne indebære for afsonerne. CM vurderer selv, at dette ville skabe grundlag for en bedre reali-
sering af de forskellige ressourcer, som de kvindelige indsatte har, men som pt. både qua fællesska-
bet med mænd og det lille antal kvinder på hver institution kan have svært ved at komme i spil. Det
formodes, at en øget differentiering af de indsatte kvinder ville være mulig, hvis kvindernes antal
var større. Det formodes endvidere, at et kvindefængsel, der netop baseres på, at de indsatte er
kvinder, i højere grad ville kunne imødekomme deres særlige behov og interesser – også i beskæfti-
gelsesøjemed.
Kriminalforsorgens stillingtagen til kvinders afsoningsforhold indebærer således et valg og en prio-
ritering af forskellige behov/ønsker.
7.6 Sammenfatning
CM opfordrer Kriminalforsorgen til at udvikle en kønssensitiv tilgang til planlægning og fuldbyr-
delse af straf i Danmark samt en egentlig politik på området. CM henstiller til, at man overvejer de
potentialer, som kvindefængsler kunne indebære for afsonere.
Udvalget deler i alt væsentligt CMs betragtninger om kvindelige indsattes forhold og behovet for at
nytænke Kriminalforsorgens tilgang til kvinderne.
36
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
8. Indstilling til fremtidig placering af og vilkår for kvindelige indsatte i
Danmark
De foregående afsnit er et udsnit af de oplysninger og data, som udvalget løbende har indhentet og
inddraget parallelt med udvalgets arbejde. Møderne har gennemgående været struktureret ud fra en
drøftelse af fordele og ulemper ved de 4 afsoningsmodeller set ift. de temaer, som har været be-
handlet i CMs undersøgelse, det indhentede materiale samt udvalgsmedlemmernes egne erfaringer
fra praksis.
Nedenfor beskrives udvalgets indstilling til den fremtidige placering og behandling af kvindelige
indsatte. Indstillingen begrundes indledningsvist i forhold til de primære hensyn, som har ligget til
grund for denne. Som opfølgning er indstillingen ”afprøvet” i forhold til Kriminalforsorgens ho-
vedopgave og de grundlæggende principper for varetagelse af straffuldbyrdelsen (principprogram-
met).
Det skal indledningsvist bemærkes, at der næppe findes én ideel løsning, som tilgodeser alle. Her-
udover er udvalget bevidst om, at indstillingen kan forekomme kontroversiel og støde an mod fore-
stillinger og idealer om ligestilling, normalitetsforståelser mv. Dette har også været tilfældet under-
vejs i udvalgets arbejde, som har været præget af mange principielle drøftelser. Det er således ud-
valgets opfattelse og erfaring, at tematikker, der som dette, direkte behandler forståelse af kønnene,
deres adfærd, behov og indbyrdes relationer risikerer at udvikle sig hen imod også at være baseret
på normative idealer. I den konkrete sammenhæng er der desuden risiko for en oplevelse af, at
mænd dæmoniseres og kvinder udpeges som ofre. Det er på ingen måde udvalgets hensigt at antyde
en sådan eller andre generaliserende karakteristikker af kønnene, om end der peges på nogle over-
ordnede fællestræk og strukturelle muligheder, der knytter sig an til de indsattes køn. Det har heller
ikke været udvalgets ønske at umuliggøre hensyn til helt særlige, individuelle forhold, der for ek-
sempel kunne berettige et forældrepar til at afsone sammen med deres barn, jævnfør reglerne her-
om. Disse situationer bør løses pragmatisk i lyset af de problematikker, som er beskrevet i denne
indstilling.
8.1 To overordnede hensyn
Under udvalgets drøftelser af fordele og ulemper, har især konsekvenserne af den kønsblandede
afsoning samt kvindernes lille antal været i fokus. Dette både som selvstændige temaer, men i høj
grad også i relation til hinanden og sammenholdt med den profil, der tegnes af de kvindelige indsat-
tes behov. Den endelige indstilling er udviklet i et enigt udvalg og baseret på kombinationen af to
overordnede hensyn:
1. Hensynet til at sikre relevant resocialisering for kvindelige indsatte
2. Hensynet til at sikre en værdig og tryg afsoning for de kvindelige indsatte (beskyttelseshensyn)
Disse hensyn er baseret på følgende tungtvejende konklusioner:
Det lille antal kvindelige indsatte er en barriere for at tilvejebringe relevante tilbud og afso-
ningsvilkår, når kvinderne fordeles på flere institutioner
Indsættelsen af kvindelige indsatte i institutioner, hvor majoriteten er mænd, resulterer i, at de
overvejende underlægges tilbud og sikkerhedsforanstaltninger, der er rettet mod mænd
37
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
Generelt er kvindelige indsatte udsat for seksuel chikane i større eller mindre omfang fra de
mandlige indsatte i en kønsblandet institution
For nogle af de kvindelige indsatte, er der risiko for alvorlige overgreb begået af mandlige ind-
satte i en kønsblandet institution
For så vidt angår hensynet til den resocialiserende indsats overfor kvinder, knyttes dette både an til
det faktum, at kvindelige indsatte i dag udgør et lille mindretal i de danske fængsler og arresthuse,
samt at de eksisterende tilbud fortrinsvist er rettede mod mandlige indsatte. Det er logistisk set van-
skeligt og ressourcemæssigt uholdbart under de nuværende forhold at tilbyde de kvindelige indsatte
beskæftigelsestilbud og behandling, som svarer til det, mandlige indsatte tilbydes både i forhold til
tilbuddenes omfang og til den indholdsmæssige relevans heraf. Den underliggende præmis for den-
ne konstatering er, at de tilbud, som i dag (af gode grunde) er indrettet på majoriteten, dvs. de
mandlige indsatte, ikke overordnet set tilgodeser de kvindelige indsattes særlige behov, hvorfor
udbyttet heraf er relativt begrænset for de kvindelige indsatte. Hertil kommer, at en del af tilbudde-
ne forudsætter en vis kritisk mængde deltagere, før de på meningsfuld vis kan iværksættes.
For så vidt angår hensynet til at sikre en tryg og mere værdig afsoning for de kvindelige indsatte,
knyttes dette an til det synlige og erkendte pres (sexchikane), som mange af de kvindelige indsatte
udsættes for af de mandlige indsatte i større eller mindre omfang, men også til risikoen for prostitu-
tion og overgreb og de mere subtile dominansformer (eks. parforhold indgået med henblik på be-
skyttelse), som det kun meget vanskeligt er muligt at intervenere overfor i tilstrækkelig grad i et
kønsblandet fængsels- eller arresthusregime.
Om end det er to forskellige overordnede hensyn, skal det understreges, at udvalgets indstilling og
den skitserede løsning er baseret på et samlet hensyn til disse.
8.2 Etablering af én fælles institution for alle kvindelige afsonere
Ud fra en samlet betragtning er det således udvalgets indstilling, at der tilvejebringes grundlag for
etablering af én fælles institution for kvindelige afsonere centralt i landet og i nærheden af en større
by, samt 3 arrestfaciliteter fordelt i landet (heraf én knyttet til afsoningsinstitutionen). Den skitsere-
de model indebærer, at kvinderne samles i et antal og i et overordnet regime, der muliggør målrette-
de og relevante tilbud (resocialiseringshensynet) rettet mod deres særlige behov, men med mulighed
for differentiering, og at de kvindelige indsatte adskilles fra mandlige indsatte (beskyttelseshensy-
net). Alle kvindelige afsonere vil således skulle samles på samme institution, idet udvalget dog er
opmærksomt på, at det kan blive påkrævet at indlægge kvinder på Vestre Hospital.
I det følgende uddybes udvalgets overvejelser om de overordnede forhold for hhv. afsonere og arre-
stanter i en sådan model.
8.2.1 Et fængsel for kvinder
Udvalgets indstilling om én fælles institution indebærer en fleksibel institution med flere regimer:
1. Lukket
2. Halvåben
3. Åben
Ad 1. Lukkede afdelinger
De lukkede afdelinger er for kvindelige indsatte, som i dag placeres på en lukket institution, men
hvor der tages hensyn til, at kvinderne ikke behøver at sidde under samme høje sikkerhedsniveau,
38
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
som tilfældet er i de aktuelle lukkede institutioner. De kvinder, der forventes at blive placeret her, er
kvinder, der i dag ville blive placeret på Statsfængslet i Ringe, Statsfængslet Østjylland og Anstal-
ten ved Herstedvester. Sikkerhedsniveauet kan således sammenlignes med de lukkede afdelinger i
Statsfængslerne Midtjylland, Kragskovhede og Jyderup.
Under de lukkede afdelinger hører også en behandlingsafdeling lig den aktuelle kvindeafdeling på
Anstalten ved Herstedvester. Udvalget drøftede dette spørgsmål set i forhold til Anstalten ved Her-
stedvesters særlige opgave over for indsatte med psykiatriske behov. En sådan afdeling forventes i
gennemsnit at have et belæg på ca. 10 indsatte. Dette antal kan i sig selv ikke bære det faste psykia-
triske og psykologfaglige personale, som behandlingen tilsiger, men det er udvalgets opfattelse, at
de øvrige kvindelige indsattes generelle behov for psykiatrisk og psykologisk bistand mv. kan ret-
færdiggøre en sådan løsning i ressourcemæssig forstand. Det er ligeledes en forudsætning, at der
etableres samarbejdsrelationer mellem det relevante personale på Anstalten ved Herstedvester og
behandlingsafdelingen på den nye institution for kvindelige indsatte, således at der kan ske den for-
nødne erfaringsudveksling.
Endelig knyttes en arrestafdeling til de lukkede afdelinger (se i øvrigt nedenfor for en uddybning af
forholdene for varetægtsarrestanter).
For så vidt angår muligheden for overførsel mellem ensartede institutioner begrænses denne yderli-
gere ved udvalgets indstilling. Det er dog udvalgets opfattelse, at man, i det omfang det ikke vil
være tilstrækkeligt at flytte en indsat til en anden afdeling, må benytte de to andre regionale arrest-
faciliteter som nødløsning.
Ad 2. Halvåbne afdelinger
Der er i dag ikke mulighed for at placere kvindelige afsonere i halvåbent regi, med undtagelse af de
kvinder, der er under misbrugsbehandling ved Projekt Menneske i Statsfængslet ved Horserød.
Udvalget finder, at denne mulighed bør etableres i videre omfang. En halvåben afdeling skal funge-
re som mellemstation for de kvinder, der ikke umiddelbart kan overføres til åben afdeling, men kan
også tænkes som en afdeling, hvor indsatte fra åben regi flyttes til enten disciplinært eller frivilligt.
Ad 3. Åbne afdelinger
De åbne afdelinger er sammenlignelige med de eksisterende. De kvinder, der forventes indsat her,
er kvinder, der i dag ville blive placeret på Statsfængslet ved Horserød og Statsfængslet Møgelkær.
De åbne afdelinger inkluderer afdelinger, hvor de indsatte er under misbrugsbehandling eller på
anden vis vurderes at have behov for særlige indsatser/beskyttelse (herunder piger ml. 14-17 år).
Under de åbne afdelinger har udvalget ligeledes overvejet muligheden for en familieafdeling. I de få
tilfælde af at forældre til medfølgende små børn afsoner samtidigt, kan der efter en konkret vurde-
ring åbnes op for, at begge forældre kan afsone sammen. Denne overvejelse er knyttet til hensynet
til barnet. Under åbent regi kunne endvidere høre en særlig udslusningsafdeling samt en afdeling
med pensionslignende tilsnit.
Det skal i øvrigt bemærkes, at det forventes, at der også er mulighed for at medtage børn under de
øvrige regimer. Denne problemstilling bør overvejes nærmere i det videre arbejde bl.a. i lyset af
eventuelle ændringer i aldersgrænsen for medfølgende børn.
8.2.3 Kapacitet
Kapaciteten i en ny institution er baseret på det gennemsnitlige belæg i 2009, hvoraf det fremgår, at
ud af de i alt 179 kvinder, der var indsat dette år, var 32 placeret i lukket regi, 52 i åbent og 95 i
39
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
2956667_0040.png
arresthuse, herunder ca. halvdelen i Københavns fængsler (dog var ca. 10 heraf afsonere og bereg-
net med som sådan i nedenstående oversigt). Som bekendt er det udvalgets vurdering, at nogle af de
kvindelige indsatte, der i dag afsoner under lukket regime, vil kunne afsone under lavere sikker-
hedsforanstaltninger, hvorfor der ligeledes er taget hensyn til dette. Det er således på denne bag-
grund vurderingen, at der som udgangspunkt vil være behov for kapacitet svarende til:
Lukket regime:
Lukkede pladser
Behandlingsafdeling (psykiatri)
Arrestpladser
Halvåbent regime:
Åbent regime:
Åbne pladser, inkl. diverse særafdelinger
Totalt
Kapacitet:
15
10
35
15
Kapacitet:
55
130
Hertil kommer yderligere 50-60 arrestpladser fordelt på to regionale arresthuse placeret andetsteds.
Det forudsættes, at der foretages mere præcise estimater af kapacitetsbehovet i lyset af 2010/2011.
Det er en gennemgående forudsætning, at institutionen indrettes fleksibelt, således at der er mulig-
hed for at udvide og indskrænke de enkelte pladser efter behov (sektionering). Der bør endvidere
tages stilling til eventuelle ”buffer-pladser” jf. fleksibilitetsbehovet og normen om 93 % kapacitets-
udnyttelse.
8.2.4 Beskæftigelse og andre indsatser
Et af de primære argumenter for en samling af de kvindelige indsatte er muligheden for at etablere
en institution baseret på deres (kønsspecifikke) behov og interesser. I løbet af denne indstilling er
der peget på en række behov og eksempler, som i højere grad tilgodeser de kvindelige indsattes
interesser og behov. Det anbefales, at man i den videre planlægning orienterer sig mere grundigt i
disse med henblik på at etablere relevante tilbud:
Kvalificerende beskæftigelse (jf. bilag 9)
Kompetencegivende kurser og uddannelse (jf. bilag 9)
Misbrugsbehandling (jf. eksempelvis Projekt Menneske)
Programvirksomhed og andre målrettede indsatser (jf. eksempelvis VINN, reflekterende samta-
ler, netværksarbejde, forældreprogrammer mv.)
Sundhedsrelaterede tilbud (jf. eksempelvis det omtalte forsøgsprojekt i Sverige)
Fritidstilbud (jf. eksempelvis de konkrete tiltag nævnt i CMs undersøgelse)
For så vidt angår de afsonende kvinder finder udvalget, at det bør overvejes, om der er sikkerheds-
mæssige eller andre hindringer for, at alle indsatte, der kan indgå i den almindelige beskæftigelse,
kan have fællesskab helt eller delvist under forudsætning af fornødent opsyn. Der kan således fore-
komme fællesskab mellem indsatte i de 3 sikkerhedskategorier, efter en konkret vurdering og af
hensyn til bredden af det samlede tilbud.
Det forekommer åbenbart, at en yderligere kvalificering af tilbuddene skal finde sted.
40
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
Særlig indsats overfor indsatte med børn
Som beskrevet peger det indhentede materiale på, at kvindelige indsatte med børn ofte oplever en
stor grad af skyld og skam forbundet med det svigt, de mener at have påført deres børn. Dette er i
sig selv grund til at øge opmærksomheden på de indsattes relation til evt. børn. Problemstillingen
vil dog accentueres ved den skitserede løsning, i og med at det for nogle vil være forbundet med en
længere transporttid til og fra hjemmet. Af hensyn til samvær med og trivsel for evt. børn er det
udvalgets indstilling, at der:
Etableres besøgslejligheder i tilknytning til fængslet
Etableres besøgslejligheder i tilknytning til 2 regionale arresthuse med henblik på at indsatte
m/k kan mødes med evt. børn ”på halvvejen” ved lang geografisk afstand.
På baggrund af den indsattes ansvar overfor børn (”primær forælder”) og vurdering af
forældreevne lempes for muligheden for hel eller delvis afsoning under intensiv overvågning,
øget mulighed for udgang (eksempelvis hver 14. dag), mv.
Gøres øget brug af muligheden for udstationering, herunder på pensioner, der har fokus på/ kan
modtage familier
Installeres telefon på stuerne
Udslusning
Som nævnt ovenfor har udvalget vægtet, at fængslet placeres centralt i Danmark og i nærheden af
en større by. Sidstnævnte er væsentligt i forhold til at sikre muligheden for frigang til et varieret
uddannelsestilbud i forbindelse med et udslusningsforløb, som kan fortsættes ved udstationering
eller efter endt afsoning ved overflyttelse til et tilsvarende uddannelsestilbud i hjemegnen.
Endvidere anbefaler udvalget generelt en øget brug af udstationering i udslusningssammenhæng.
Det skal i den sammenhæng nævnes, at udvalget her forudsætter, at pensioner fastholdes som køns-
blandede institutioner, hvorfor beslutning om udstationering må bero på en individuel vurdering
samt følges op af pensionernes skærpede opmærksomhed på de gennemgåede problemstillinger.
8.2.5 Personale
Det er udvalgets indstilling, at personale tilknyttet de kvindelige indsatte skal have efteruddannelse,
der gør dem i stand til bedre at håndtere arbejdet med de kvindelige indsatte. Der henvises her både
til viden om kønsspecifikke problemstillinger og til bedre indsigt i de kvindelige indsattes behov og
interesser samt konfliktløsning, relationsarbejde og antimobbestrategier. I den videre planlægning
heraf vil man bl.a. kunne hente inspiration i Sverige.
Det er endvidere udvalgets indstilling, at personalenormeringen, såvel uniformeret som civilt, bør
afspejle de særlige behov, som de kvindelige indsatte har, samt at personalet tilbydes supervision i
videre omfang, end tilfældet er i dag.
8.3 Etablering af 3 regionale arrestfaciliteter for kvinder
For så vidt angår kvindelige varetægtsarrestanter finder udvalget, at samme begrundelser gør sig
gældende som for afsonere, om end det anses for en urealiserbar løsning at samle alle kvindelige
arrestanter på et sted. Udvalget finder dog, at der bør findes en løsning, der samler kvindelige arre-
stanter i større enheder, end tilfældet er i dag.
Det er udvalgets indstilling, at der etableres arrestafdelinger 3 steder i Danmark for kvinder, den ene
i tilknytning til fængslet som skitseret ovenfor. Herudover har udvalget peget på muligheden af at
41
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
etablere særskilte arrestafdelinger for kvindelige indsatte ved Københavns Fængsler og arresthuset i
Århus, om end udvalget ikke har lagt sig fast herpå.
Udvalget er bevidst om, at en samling i arresthusregi kan medføre logistiske vanskeligheder for
politiet, hvorfor det må anbefales, den nærmere udmøntning af forslaget drøftes med Rigspolitiche-
fen. Det er udvalgets opfattelse, at muligheden for videoafhøringer mv. i nogen grad bør kunne af-
hjælpe de logistiske gener.
8.4 Overvejelser om implementering
Udvalget har i den skitserede løsning lagt vægt på, at ambitionen om at indrette et fængsel ud fra de
kvindelige indsattes behov bedst lader sig indfri, hvis der træffes beslutning om at bygge en ny in-
stitution, der tager højde for de foreslåede regimer, sikkerhedsniveau, tilbud mv. Udvalget finder, at
dette kan indtænkes i Kriminalforsorgens løbende modernisering af institutionerne og udskiftning af
utidssvarende bygningsmasse. De økonomiske konsekvenser af en sådan løsning er estimeret af
ressourcestyringskontoret (jf. s. 51). Udvalget er bevidst om, at de økonomiske muligheder for at
etablere 130 nye pladser vil kræve lukning af eksisterende utidssvarende kapacitet i både lukket og
åbent regi.
Det har derudover været drøftet om en eksisterende institution kunne omdannes til kvindefængsel
under forudsætning af om- eller tilbygning. I den sammenhæng har udvalget under hensyntagen til
placering og sikkerhedsniveau forsigtigt overvejet Statsfængslet på Søbysøgård, men det understre-
ges, at hverken de praktiske eller økonomiske konsekvenser heraf er undersøgt nærmere, samt at det
må forventes at have betydelige omkostninger for såvel ansatte som indsatte, der pt. findes her. Ud-
valget overvejede indledningsvist Statsfængslet i Jyderup, men fandt ikke placeringen i landet til-
strækkelig centralt.
Udvalget prioriterer altså klart etablering af en ny institution og skal i den forbindelse henlede op-
mærksomheden på, at der ved benyttelse af en eksisterende institution vil være risiko for, at der
overtages faciliteter og kultur fra den eksisterende institution, hvor fokus har været på mandlige
indsatte. Endvidere vil en sådan overtagelse uundgåeligt medføre afledte problemer med hensyn til
omplacering mv. af de indsatte, der i dag afsoner de pågældende steder.
8.4.1 Overgangsordning
Afhængig af hvilken løsning, der vælges, vil der være behov for overgangsordninger i relation til de
kvinder og mænd, der allerede afsoner i fællesskab, herunder også for de indsatte, som dannede par
forud for afsoningen, og som i dag afsoner sammen som par. Herudover vil der være behov for
overgangsordninger for personalet, både dem der i dag arbejder med kvindelige indsatte og dem,
der evt. berøres af at skulle overtage opgaven. Arbejdsgruppen har ikke tidsmæssigt haft mulighed
for at uddybe disse spørgsmål, hvorfor det anbefales, at der nedsættes arbejdsgrupper til behandling
heraf, når beslutningen om løsningsmodel er truffet. Det anbefales endvidere, at der indledes dialog
med forskellige interessenter såsom de kvindelige indsatte, personaleorganisationer, talsmænd for
de indsatte og forskere mv. på området.
Der har som opfølgning på CMs rapport allerede været indledt drøftelser mellem direktoratet og de
institutioner, der modtager kvinder, ligesom programmet VINN er under implementering i videre
omfang. Det anbefales, at drøftelserne fortsættes med henblik på at afklare, hvordan kvindernes
forhold kan forbedres i tiden inden en løsning kan iværksættes fuldt ud.
42
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
Det skal afslutningsvist bemærkes, at udvalget ikke har forholdt sig nærmere til CMs anbefaling
om, at Kriminalforsorgen udvikler en politik, der tager hensyn til kønnets betydning i relation til
straffuldbyrdelsen. Dette har ikke været en eksplicit del af kommissoriet, men udvalget finder, at
også denne anbefaling bør tildeles opmærksomhed af Direktoratet for Kriminalforsorgen.
43
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
9. Udvalgets drøftelser af forholdene for kvindelige indsatte i Danmark
Udvalget har løbende refereret til Kriminalforsorgens hovedopgave og principprogram, når fordele
og ulemper er blevet drøftet. Der har været et stort behov for at sikre, at indstillingen kunne leve op
til de standarder og principielle betragtninger, der i øvrigt kendetegner den danske kriminalforsorg.
I det nedenstående gennemgås kort udvalgets drøftelser struktureret og anskueliggjort i forhold til
Kriminalforsorgens Principprogram med henblik på at uddybe de bagvedliggende overvejelser for
indstillingen.
9.1 Normalisering
Normaliseringsprincippet henviser til Kriminalforsorgens princip om så vidt muligt at indrette for-
holdene for indsatte, så de er sammenlignelige med forholdene ”uden for murene”. Som nævnt be-
grundes den kønsblandede afsoning især med henvisning til dette princip. Præmissen er, at det er
(mest) normalt at indgå i kønsblandede fællesskaber i både offentligt og privat regi. I CMs undersø-
gelse stilles spørgsmålstegn ved, om normaliseringsprincippet kan anvendes i forhold til den køns-
blandede afsoning, når de kvindelige indsatte er i mindretal i det omfang, som tilfældet er.
Overordnet er udvalget enige i den grundlæggende præmis, og i forhold til denne kan en adskillelse
af kvinderne fra mændene ses som en fravigelse af princippet. Der er dog ligeledes forhold, der taler
for, at bestræbelser på at sikre den kønsblandede afsoning i praksis skaber et så ubalanceret køns-
fællesskab, at princippet mister sin relevans i sammenhængen. Der kan endvidere stilles spørgs-
målstegn ved, om de eksisterende tilbud om beskæftigelse mv. lever op til princippet ud fra et kvin-
deligt perspektiv. Udvalget finder således, at normen om kønsfællesskab må vige for den normalise-
ringsfordel, der er ved at muliggøre og iværksætte tilbud, der er målrettet de kvindelige indsatte.
Under normaliseringsprincippet hører også fordringen om så vidt muligt at sikre indsattes mulighe-
der for at bevare kontakt til deres nærmeste og det omgivende samfund (nærhedsprincippet). Dette
aspekt er ligeledes blevet drøftet indgående i udvalget bl.a. i relation til kvindelige indsattes evt.
børn. Det nævnes i CMs undersøgelse som værende en af de primære ulemper ved en evt. samling
af kvinderne i større enheder. Relationen til evt. børn anføres samtidig at være af afgørende betyd-
ning for de kvindelige indsatte. Udvalgets besøg i hhv. Norge og Sverige bekræftede en sådan pro-
blemstilling. Udvalget har i den henseende bemærket, at Danmark objektivt set, qua de relativt kor-
te geografiske afstande mellem landsdele, kan siges at ville få relativt færre udfordringer end ek-
sempelvis Norge og Sverige. Udvalget finder dog, at der også bør lægges vægt på den oplevede
afstand, og at især for små børn kan flere timers transport være problematisk, ligesom det alt andet
lige kan vanskeliggøre en ledsagelse af en ansvarlig voksen ved besøg i institutionen. Det er tidlige-
re nævnt, at vi i Danmark ikke har statistiske oplysninger om indsattes børn, hvorfor det reelt er
usikkert hvor mange kvindelige indsatte og dertil hørende børn, der ville påvirkes af en evt. samling
i en eller flere større enheder. Udvalget udførte som konsekvens heraf en forsøgsvis stikprøve i egne
institutioner (jf. bilag 8). Udvalget har i den henseende bemærket, at de kvindelige indsatte med
børn allerede i dag synes at få begrænset besøg samt have begrænset samkvem med børn på anden
vis. Udvalget har derudover bemærket, at børnenes alder er ganske spredt, men at relativt mange har
voksne børn. Tages stikprøven for pålydende, finder udvalget, at det relativt begrænsede antal kvin-
delige indsatte, som modtager besøg, indikerer, at omfanget af kvindelige indsatte, der vil rammes
ved en evt. samling, er relativt begrænset set ift. aktuel placering. Det betyder imidlertid ikke, at
forslaget er uproblematisk for de kvinder og børn, der ønsker at opretholde kontakten ved besøg.
44
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
Det er udvalgets holdning, at der bør tages skridt til at afhjælpe disse problemer. Den skitserede
løsning bør således følges op med nøje overvejelser om, hvorledes nærhedsprincippet kan efterleves
i forhold til at støtte relationen mellem de indsatte forældre og deres børn, når dette vurderes at være
til fordel for barnet. Udvalget finder her, at muligheden for lempeligere udgangsregler, øget brug af
alternative kontrolforanstaltninger og evt. økonomisk støtte til transport skal undersøges nærmere.
Sådanne bør i øvrigt følges af støttende tilbud, eksempelvis forældretræning og evt. pensionsophold
med fokus på de familiemæssige forhold. Dette gælder for så vidt alle indsatte, der kan anses for
primær forælder for børn, når de frihedsberøves langt fra hjemmet.
Et andet forhold, der har været drøftet som en konsekvens af en samling af de kvindelige indsatte,
er betydningen for deres udslusningsforløb. Også her ses udfordringer og en potentiel forringelse af
de nuværende muligheder. Som data viser (jf. side 30) er der i sammenligningen med mandlige ind-
satte, relativt færre kvindelige indsatte, der opnår frigang til arbejde og uddannelse under deres ind-
sættelse. Udvalget anbefaler at disse forhold undersøges nærmere.
Uagtet disse forhold, finder udvalget, at en samling af kvindelige indsatte kan påvirke mulighederne
for udslusning negativt, med mindre man placerer fængslet i geografisk nærhed til uddannelsesinsti-
tutioner og større arbejdspladser med mulighed for senere overførsel af den indsatte til nærområdet.
Forslagets relation til nærhedsprincippet kræver således afhjælpende foranstaltninger.
9.2 Åbenhed
Princippet indebærer en række fordringer, hvoraf nogle er overlappende med bl.a. de elementer, der
er beskrevet i relation til nærhedsprincippet, eksempelvis muligheder for kontakt til nærmeste. Her-
udover fordres det, at indsatte som udgangspunkt placeres i åbent regime.
Udvalget finder, at kvinderne ved den foreslåede ordning fuldt forsvarligt placeres i åbent regime i
videre omfang, end tilfældet er i dag, hvilket er i overensstemmelse med princippet om åbenhed.
Udvalget finder ikke, at princippet om åbenhed herudover indebærer forhold, der taler imod den
skitserede løsning.
9.3 Ansvarlighed
Princippet om ansvarlighed indebærer, at de indsatte skal have mulighed for at udvikle ansvarlighed
med henblik på at leve et kriminalitetsfrit liv. Dette hænger snævert sammen med Kriminalforsor-
gens hovedopgave og indebærer bl.a., at de indsatte skal tilbydes resocialiserende indsatser gennem
beskæftigelse, behandling og aktiviteter i øvrigt, der styrker deres muligheder herfor. Som tidligere
anført er mandlige og kvindelige indsattes muligheder herfor imidlertid forskellige aktuelt.
Kvindelige indsatte udgør en minoritet set i forhold til den samlede fangepopulation i Danmark og
på de enkelte institutioner. Det betyder, at de indsættes på institutioner, hvor tilbud hovedsageligt er
indrettet på majoritetens præmisser, og at det er både bekosteligt og vanskeligt at tilgodese et tilsva-
rende niveau af tilbud qua deres lille antal og indbyrdes forskelle. Udvalget anerkender således, at
de kvindelige indsatte langt overvejende får et mindre relevant tilbud end deres mandlige medind-
satte og dermed ringere mulighed for at udvise og udvikle ansvarlighed. Resocialiseringen bliver
dermed negativt påvirket.
Det er således udvalgets opfattelse, at en samling af de kvindelige indsatte i sig selv vil bevirke, at
det er muligt at udvikle og bevare flere relevante tilbud om beskæftigelse og behandling baseret på
deres kønsspecifikke behov. Dette understøttes af en høring, som udvalget har foretaget af Direkto-
45
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
ratet for Kriminalforsorgens Ressourcestyringskontor og Straffuldbyrdelseskontor, hvor der også er
umiddelbare forslag til en forbedring af disse beskæftigelsestilbud (jf. bilag 9).
Hertil finder udvalget, at der er et grundlæggende behov for mere viden og bedre uddannelse af det
personale, som er tilknyttet institutioner med kvindelige indsatte. Udvalget har i denne henseende
hørt KUC, om der i dag er fokus på kønsspecifikke forhold relateret til de indsatte i personalets
grunduddannelse eller efteruddannelsestilbud. Af svaret fremgår det, at KUC uddanner fængselsbe-
tjente til generelt at kunne indgå i arbejdet med de indsatte, men at der ikke er elementer i grundud-
dannelsen eller efteruddannelsestilbud, der gør dem særligt kvalificerede til arbejdet med kvindelige
indsatte eller kønsspecifikke problemstillinger (bilag 10). En bedre uddannelse og et øget fokus på
de kvindelige indsattes behov finder udvalget er en forudsætning for at motivere personalet til en
større involvering i de indsatte og understøttelse af resocialiseringsbestræbelserne.
Endelig har udvalget bemærket, at der er undersøgelser, der peger på, at nogle kvinders kriminalitet
antages at hænge sammen med deres relationer til kriminelle partnere og disses miljø. I den hen-
seende kan en pause fra dette miljø formodes at have en positiv indvirkning på disse kvinders mu-
ligheder for at tage ansvar for egen resocialisering og et fremtidigt kriminalitetsfrit liv. Det samme
kan siges om det tidligere omtalte ”kønsspil”, der forekommer i et kønsblandet afsoningsmiljø, og
som også kan påvirke indsatte mænd negativt ved eksempelvis at fokus fjernes fra egne behand-
lingsbehov mv.
Samlet set finder udvalget således, at princippet om ansvarlighed styrkes ved den skitserede løs-
ning.
9.4 Sikkerhed
Princippet om sikkerhed indebærer, at Kriminalforsorgen i sin tilrettelæggelse af forholdene for de
indsatte skal beskytte den almene befolkning mod kriminalitet og de indsatte mod overgreb og ska-
delig påvirkning fra medindsatte. Udvalget har drøftet begge aspekter.
For så vidt angår beskyttelse af de indsatte mod overgreb og skadelig påvirkning påpeger CMs un-
dersøgelse og stort set al anden litteratur risiciene for de kvindelige indsatte i forhold til pres og
overgreb fra de mandlige indsatte. Fokus er her på kønnets betydning i forhold til risikoen for at
udøve vold og blive udsat for vold. Udvalget anerkender denne problemstilling og finder, at den
generelt har fået for lidt opmærksomhed i de hidtidige drøftelser om konsekvenserne af den køns-
blandede afsoning.
Det skal understreges, at udvalget finder, at der er kvindelige indsatte, der trives med og godt kan
håndtere den kønsblandede afsoning, men det er udvalgets opfattelse, at den kønsblandede afsoning
i sig selv medfører en øget sikkerhedsrisiko for de kvindelige indsattes både faktiske og oplevede
tryghed. Beskyttelseshensynet til de kvindelige indsatte, der er i størst risiko for at blive udsat for
overgreb og pres samt de kvindelige indsatte, der risikerer at få ”reaktiveret” tidligere erfaringer
hermed, finder udvalget må tillægges større vægt end hensynet til de kvinder, der vurderes at kunne
håndtere og trives med den kønsblandede afsoning.
Set i forhold til sikkerhedsprincippets henvisning til Kriminalforsorgens forpligtelse til at indrette
forholdene således, at det modvirker ny kriminalitet, finder udvalget, at dette taler for en samling af
de kvindelige indsatte af de grunde, som er nævnt i forhold til princippet om ansvarlighed.
46
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
9.5 Mindst mulig indgriben
Princippet om mindst mulig indgriben indebærer bl.a., at Kriminalforsorgen skal tilrettelægge for-
holdene for indsatte med så lidt magtanvendelse og så få restriktioner som muligt. Dette princip har
udvalget bl.a. drøftet i forhold til to – umiddelbart modsatrettede – forhold: hensynet til de kvinde-
lige indsattes egne ønsker og hensynet til, at indsatte ikke placeres under større sikkerhedsrestrikti-
oner end nødvendigt.
Som også berørt ovenfor, påpeger CM det forhold, at en majoritet af de kvindelige indsatte selv
giver udtryk for at ønske kønsblandet afsoning. I Sverige er man nået frem til samme resultat i flere
undersøgelser: at kvindelige indsatte ville foretrække blandet afsoning. Et af argumenterne, som
også kan identificeres blandt personale, er, at et kønsblandet miljø skaber et mere roligt afsonings-
miljø og i forlængelse heraf, at kvinder ellers indgår i indbyrdes konflikter og intriger. Hertil skal
udvalget bemærke, at det ikke er undersøgt, om roen kan begrundes i en positiv eller negativ ind-
virkning kønnene imellem. Udvalget anerkender, at kønnene kan have forskellige tilgange til kon-
flikter, men finder ikke, at dette bør tillægges betydning i spørgsmålet om deres placering. Konflikt-
temaet understreger dog, at det vil være nødvendigt, at personalet lærer at forstå og håndtere de
konflikter, som opstår mellem de kvindelige indsatte for på relevant vis at intervenere og støtte rela-
tionsarbejdet.
Tilbage står, at udvalgets forslag højst sandsynligt vil blive opfattet som indgribende af et flertal af
de kvindelige indsatte og af flere ansatte, og at det derfor umiddelbart støder an mod princippet om
mindst mulig indgriben. Det er dog udvalgets opfattelse, at den kønsblandede afsoning i dag i reali-
teten udgør et så vidtgående indgreb i flere kvinders forhold, at forslaget ved nærmere overvejelse
understøtter princippet om mindst mulig indgriben.
For så vidt angår det andet aspekt af princippet nævnt ovenfor, indebærer dette, at Kriminalforsor-
gen bl.a. har pligt til at sikre, at indsatte placeres under sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der
beskytter den almene befolkning mod kriminalitet (jf. sikkerhedsprincippet), samtidig med at prin-
cippet om mindst mulig indgriben fordrer, at de indsatte ikke skal pålægges unødige sikkerhedsre-
striktioner. Det bemærkes i flere undersøgelser og internationale anbefalinger, at kvindelige indsatte
generelt ikke anses for at udgøre en lige så stor sikkerhedsrisiko som mandlige indsatte, hvilket og-
så svenske og udvalgets egne praksiserfaringer understøtter (jf. side 30).
Når kvindelige indsatte placeres i lukkede institutioner sammen med mandlige indsatte, finder ud-
valget således, at der er belæg for at konkludere, at de som gruppe betragtet vil blive udsat for en
større grad af restriktioner, end det er nødvendigt. En institution kun for kvinder kan derfor i ud-
gangspunktet tilrettelægges med et lavere sikkerhedsniveau end det, der gør sig gældende i de nu-
værende lukkede institutioner samtidig med, at princippet om sikkerhed tilgodeses.
9.6 Optimal ressourceanvendelse
Princippet om optimal ressourceanvendelse henviser til Kriminalforsorgens forpligtelse til at an-
vende de forhåndenværende ressourcer bedst muligt.
Da spørgsmålet om kønsspecifikke tilgange under afsoning ikke overordnet set har været på tale
tidligere, kan udvalget ikke trække på erfaringer hermed. Udvalget finder, at man ikke hidtil har
brugt de nødvendige ressourcer på de kvindelige indsatte, set i forhold til hvor meget man relativt
set har anvendt på at tilrettelægge resocialiserende indsatser for mandlige indsatte. Det er således i
høj grad et ressourcespørgsmål på de enkelte institutioner, når man ikke kan etablere særtilbud til
47
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
den relativt lille gruppe af kvindelige indsatte, bl.a. fordi en sådan prioritering vil gå ud over majori-
teten af de indsatte. Ligeledes er ressourcespørgsmålet i spil, når kapaciteten er under pres, hvilket
eksempelvis bevirker, at ledige pladser på kvindeafdelinger nogle steder periodisk opfyldes af (ud-
valgte) mandlige indsatte.
Ressourcespørgsmålet har endvidere været drøftet set ift. de kønsspecifikke behov, som kvindelige
indsatte har. Det er således en gennemgående erfaring i både dansk, svensk og norsk praksis, at
kvindelige indsatte har et større forbrug af medicin, lægefaglig og tandlægefaglig behandling, end
tilfældet er for de mandlige indsatte. Hertil finder udvalget, at det indhentede materiale og CMs
undersøgelse også peger på et mere generelt behov for psykologfaglig bistand.
Erfaringerne fra praksis og CMs undersøgelse synes ligeledes generelt at indikere behov for øget
personalenormering, ligesom de ofte svære og intime problemer, som en del kvindelige indsatte
synes at være præget af, bevirker, at personalet udsættes for et øget følelsesmæssigt pres. Dette in-
dikerer et øget behov for supervision af hensyn til personalets arbejdsmiljø, trivsel og opgaveløs-
ning.
Omvendt finder udvalget, at der i lyset af det lavere sikkerhedsniveau, som er beskrevet ovenfor,
kan være grundlag for en relativ besparelse, hvis dette medtænkes i indretningen af straffuldbyrdel-
sen for kvindelige indsatte. Herudover kan den langsigtede resocialiseringseffekt som følge af en
mere målrettet indsats også medtænkes som en fordel under dette princip.
9.7 Fordele og ulemper ved de 4 afsoningsmodeller
Som det er søgt anskueliggjort i det ovenstående, finder udvalget, at den skitserede løsning er den
bedst mulige set i forhold til Kriminalforsorgens hovedopgave og de grundlæggende principper for
tilrettelæggelse af straffuldbyrdelsen. Der er imidlertid principielt fire forskellige afsoningsmodel-
ler, som også nævnt i CM’s rapport. Af udvalgets kommissorium fremgår det, at udvalget skal for-
holde sig til disse fire modeller, hvorfor udvalget i sit arbejde indgående har drøftet disse.
Opsummerende i forhold til de fire afsoningsmodeller er udvalgets konklusion, at:
1. Modellen med adskilte kvindeafdelinger uden mulighed for fællesskab med mænd i sig selv vil
nødvendiggøre, at der etableres separate beskæftigelsestilbud mv. Under forudsætningen af at
afdelingerne placeres på flere institutioner som i dag, vil det være endda meget omkostnings-
tungt. Kvindernes lille antal og indbyrdes forskelle vil gøre det særdeles vanskeligt at etablere et
varieret tilbud med nok deltagere. Såfremt eksisterende faciliteter skal anvendes, vil det have
negativ betydning for de mandlige indsatte, der må tilsidesættes, så kvinderne kan tilgodeses i
rimeligt omfang. Endvidere vil der være meget begrænset mulighed for at tage hensyn til dyna-
mikken blandt de kvindelige indsatte, idet det forudsættes, at der kun kan oprettes en eller få af-
delinger på hver institution. Det kan således forventes, at en sådan løsning vil have negativ be-
tydning for konfliktniveauet mellem de kvindelige indsatte, uagtet at der tilføres ekstra persona-
leressourcer, som dog ved en sådan løsning ses afgørende.
2. Modellen med adskilte kvindeafdelinger med mulighed for fællesskab med mænd indebærer, at
kvinderne grundplaceres på egne afdelinger, men har fællesskab med mandlige indsatte i be-
skæftigelsen og evt. fritiden. Med mindre der etableres særskilte tilbud som beskrevet i den fo-
regående model, med de ulemper der er knyttet hertil, indebærer dette, at de kvindelige indsatte
underlægges de eksisterende tilbud, som langt overvejende er indrettede på de mandlige indsat-
48
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
tes præmisser. Hertil kommer, at de kvindelige indsatte stadig er i risiko for at blive udsat for
overgreb eller seksuel chikane fra de mandlige indsatte. Dette kan muligvis afhjælpes med mere
og særligt uddannet personale, men det forekommer ikke realistisk at undgå de mere subtile
former for dominans eller udnyttelse, som ikke er umiddelbart synlige. Det anses hverken for
rimeligt eller realistisk, at Kriminalforsorgen på faglig forsvarlig vis kan identificere og interve-
nere i de indsattes egne relationsdannelser på tværs af kønnene med henblik på at undgå eksem-
pelvis pardannelse begrundet i beskyttelseshensyn.
3. Modellen med kønsblandet afsoning er vurderet ud fra stort set samme forhold som modellen
med adskilte afdelinger med mulighed for fællesskab. Dog skærpes den interne sikkerhedsrisiko
for de kvindelige indsatte i negativ retning for de, der placeres på kønsblandede afdelinger. Ud-
valget har i den henseende store betænkeligheder ved det rimelige og forsvarlige i, at personalet
skal kunne afgøre om et evt. forhold er indgået under pres eller af de indsattes reelle ønske her-
om.
4. Modellen med etablering af et egentligt kvindefængsel indebærer som skitseret, at kvindelige
indsatte samles i én institution, der alene modtager kvindelige indsatte. Dette vil indebære mu-
ligheden for at indrette institutionen, så beskæftigelsestilbud mv. er baseret på de kvindelige
indsattes behov og interesser. Endvidere vil en samling af de kvindelige indsatte i én institution
bedre kunne oppebære flere forskellige afdelinger under særlige regimer og under hensyntagen
til kvindernes forskellige behov og dynamikken iblandt dem. Det vil være muligt at indrette sik-
kerhedsniveauet, så det er afstemt med det, der betragtes som nødvendigt set ift. den risiko
kvinderne vurderes at udgøre ift. det omgivende samfund, ligesom de kvindelige indsatte selv
vil undgå den risiko, som den kønsblandede afsoning udgør ift. overgreb og seksuel chikane fra
mandlige indsatte. Forudsat at de kvindelige indsattes behov ønskes tilgodeset på samme niveau
som de mandlige indsatte, vurderes dette også på sigt at være den mindst omkostningstunge af
modellerne, da tilbuddene ikke skal etableres flere steder og i højere grad vil kunne udnyttes.
De ovennævnte grunde, finder udvalget, bør vægtes højere end en tolkning af normaliserings-
princippet ift. kønsfællesskab, set ift. den konsekvens dette har for de kvindelige indsatte i prak-
sis. Endvidere finder udvalget, at beskyttelseshensynet og hensynet til Kriminalforsorgens over-
ordnede opgave må gå forud for en hensyntagen til de kvindelige indsatte, der vurderes at kunne
og i dag trives i et kønsblandet miljø. Dette refererer også bl.a. til, at man pga. antallet af kvin-
delige indsatte må samle disse i et antal, der muliggør målrettede og relevante resocialiserende
indsatser. De nævnte hensyn må ligeledes gå forud for de kvinder, der vil få længere transport-
tid, om end udvalget finder, at man må kompensere for dette på forskellig vis.
49
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
10. Juridiske aspekter
Det har ikke været muligt med den givne tidsfrist at udfærdige forslag til ændrede regler som følge
af udvalgets indstilling, men det er som minimum nødvendigt at revidere anbringelsesreglerne og
overførselsreglerne, mens udgangsreglerne og reglerne for egenbetaling ved udgang mv. bør over-
vejes. Ligeledes bør reglerne om elektronisk overvågning på bopælen tænkes ind som alternativ til
strafafbrydelse, tidlig løsladelse mv.
50
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
2956667_0051.png
11. Økonomiske aspekter
Udvalget har som led i arbejdet bedt Direktoratet for Kriminalforsorgens Ressourcestyringskontor
(RSK) om en vurdering af de økonomiske konsekvenser ved den skitserede model. Af svaret frem-
går:
”1) Indledning
RSK har efter anmodning fra ovenstående udvalg udarbejdet følgende overslag på udgifter til hen-
holdsvis etablering og drift af en ny institution til kvindelige indsatte samt udgifter til etablering af
en model, hvor kvindelige arrestanter samles i Arresthuset i Århus og på Københavns Fængsler.
RSK skal understrege, at der alene er tale om et foreløbigt overslag på de pågældende udgifter,
hvorfor etablerings- og driftsbudgettet vil kræve en revurdering i forhold til konkretiserede projekt-
beskrivelser.
2) Fængselsmodel
a) Etableringsomkostninger:
Etableringsomkostningerne er baseret på byggeriet af Statsfængslet på Falster.
RSK anslår, at etableringsomkostningerne af et kvindefængsel til 120-130 indsatte vil udgøre
480-
520 mio. kr.
b) Beregning af årlig drifts- og lønbevilling i 2010-priser:
Driftsberegningerne er baseret på de i årsrapporten 2010 anførte priser pr. fangedag samt resultat-
kontraktens takster for 2010.
Tabel 1. Udgifter til årlig drift af ny institution med plads til 120-130 kvinder, mio. kr.
10 ”Herstedvesterpladser”
9,9
15 lukkede pladser
10,4
35 varetægtspladser
24,2
15 halvåbne pladser
8,7
15 behandlingspladser (a la Projekt Menne- 12,7
ske)
40 åbne pladser
16,1
I alt
82,0
Særlige behandlingsbehov mv.
12,3
Renter og afskrivninger af etableringsom- 35,0
kostninger (initialniveau)
Årlig drifts- og lønbevilling (totalbudget)
129,3
51
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
2956667_0052.png
I ovenstående totalbudget er anslået en udnyttelsesprocent på 100 %. Den smidighed, som udvalget
nævner i sit oplæg er således
ikke
medtaget i beregningerne henset til, at den ønskede udnyttelses-
grad ikke på nuværende tidspunkt er kendt og kan veksle pladstyperne imellem.
3) Arresthusmodel
Nedenstående er et overslag over udgifterne i forbindelse med sektionering af kvindelige arrestanter
på henholdsvis Københavns Fængsler og i Arresthuset i Århus.
Tallene skal tages med det forbehold, at der ikke har været foretaget en besigtigelse af bygningerne,
og ej heller været drøftelser med de pågældende institutioner. Beregningerne er foretaget på bag-
grund af tidligere erfaringer med etageadskillelser og sektioneringer samt efter drøftelser med Tek-
niskchef Otto Nielsen.
Endvidere er der forbehold i forhold til byggetilladelser og andre myndighedsgodkendelser. Tillige
er der ikke foretaget en kapacitetsmæssig vurdering i forbindelse med beregningerne.
Arresthuset i Århus:
a) Etableringsomkostninger:
Etageadskillelser
Nedlæggelse af dobbeltceller
Indretning af beskæftigelse
Nyt vagtkontor
Overvågning og centraludstyr
Cellerenovering
Uforudsete udgifter
I alt
b) Driftsudgifter:
Hertil kommer driftsudgifter i forhold til en personaleudvidelse, som følge af sektionering, anslået
til 8 årsværk til en udgift på 2,8 mio. kr. årligt. Hertil kommer endvidere renter og afskrivning af
etableringsomkostningerne svarende til 0,6 mio. kr. årligt (initialniveau). Det vil sige årlige drifts-
udgifter på
3,4 mio. kr.
Det er umiddelbart vurderingen, at etablering af besøgslejligheder i Arresthuset i Århus bliver me-
get vanskeligt. Den eneste mulighed for dette må være ved inddragelse af arresthusets loftlokaler.
Det vil endvidere blive meget dyrt at indrette noget i disse lokaler, og der vil være en problemstil-
ling i forhold til etablering af flugtveje mv.
Hvis det overhovedet er muligt at etablere besøgslejligheder i de pågældende loftlokaler, vurderes
det, at udgiften hertil bliver minimum
8,0 - 10,0 mio. kr.
svarende til 0,6 – 0,7 mio. kr. årligt (initi-
alniveau) i renter og afskrivninger.
Københavns Fængsler:
2,0 mio. kr.
1,0 mio. kr.
1,0 mio. kr.
0,5 mio. kr.
1,0 mio. kr.
1,5 mio. kr.
1,0 mio. kr.
8,0 mio. kr.
52
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
2956667_0053.png
Til vurderingen af udgifterne ved etablering af en særlig afdeling for kvinder på Københavns
Fængsler har RSK taget udgangspunkt i udgifterne i forbindelse med opdelingen af fængslets vest-
fløj for negativt stærke indsatte.
På baggrund heraf vurderes
etableringsomkostningerne
at udgøre
6 – 8 mio. kr.
Hertil kommer
driftsudgifter
i forhold til en personaleudvidelse, som følge af sektionering, anslået
til 8 årsværk svarende til en udgift på 2,8 mio. kr. årligt. Hertil kommer yderligere renter og af-
skrivninger af etableringsomkostningerne svarende til 0,4 – 0,6 mio. kr. årligt (initialniveau). Det
vil sige årlige driftsudgifter på i alt
3,2 – 3,4 mio. kr.
Angående etablering af besøgslejligheder er dette ikke muligt at vurdere uden en nærmere drøftelse
med fængslet.”
53
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
12. Litteraturliste
Primær litteratur (litteratur der henvises til i indstillingen)
Amundsen, Marie-Lisbet (2009):
Kvinnelige innsatte og social marginalisering,
Høgskolen i Tele-
mark
Dünkel, Kesterman & Zolondek (2005):
International Study on Women’s Imprisonment – current
situation, demand analysis and “best practice”,
University of Greifswald, Department of Criminol-
ogy
Europarådets ministerkomite (2006):
Ministerkomiteens rekommandation Rec(2006)2 til medlems-
staterne om De Europæiske Fængselsregler,
Europarådet
Europarådets torturkomite (2002):
Report to the Government of Denmark on the visit to Denmark
carried out by the European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading
Treatment or Punishment (CPT),
Europarådet
Europarådets torturkomite (2008):
Report to the Government of Denmark on the visit to Denmark
carried out by the European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading
Treatment or Punishment (CPT),
Europarådet
International Centre for Prison Studies (2008):
International Profile of Women's Prisons,
King’s
College London
Justitsministeriet Forskningsenhed (2010):
Kvinders andel af kriminalitet, 1980 – 2008,
Justitsmini-
steriet
Kriminalforsorgen (2010):
Kriminalforsorgen statistik 2009,
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Kriminalvården (1998):
Fängelsesdömda Kvinnor – Riktlinjer,
Kriminalvården
Kriminalvården (2011):
Slutredovisning av Försoksverksamhet riktad till kvinnor som varit utsatta
för människohandel eller befunnit sig i prostitution,
Kriminalvården
Kriminalvården (2011):
Kriminalvårdens Årsredovisning 2010,
Kriminalvården
Kyvsgaard, Britta (1999):
Placering af Indsatte – klientundersøgelsen,
Kriminalforsorgen
Lindberg, Odd (2005):
Kvinnorna på Hinseberg – en studie av kvinnors villkor i fängelse,
Örebro
Universitet
Mathiassen, Charlotte (2011):
Perspektiver på kvinders dagligdag i danske fængsler – erfaringer
med kvinders og mænds fælles afsoning,
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Univer-
sitet
Nowak, Manfred (2009):
Promotion and protection of all human rights, civil, political, economic,
social and cultural rights, including the right to development - Report of the Special Rapporteur on
54
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
torture and other cruel, inhuman or degrading treatment or punishment (MISSION TO DEN-
MARK),
Human Rights Council, United Nations
Smith, Peter Scharff & Jakobsen, Janne (2010):
Når straffen rammer uskyldige – børn af fængslede
i Danmark,
Gyldendal
Sommander, Lis (1993):
Kvinnliga fångar,
Kriminalvården
Storgaard, Anette (2008):
Ude af øje – ude af sind. Kvinde i fængsel – en overset gruppe i bogen
Ikke kun straf… Festskrift til Vagn Greve,
Jurist – og Økonomiforbundets Forlag
Stortingsmelding nr. 37 (2008),
Straff som virker. Mindre kriminalitet – tryggere samfund,
Justis-
og politidepartement
United Nations (1955):
Standard Minimum Rules for the Treatment of Prisoners,
United Nations
United Nations (2008):
Handbook for Prison Managers and Policymakers on Women and Impri-
sonment,
Criminal Justice Handbook Series, United Nations
United Nations (2010):
United Nations Rules for the Treatment of Women Prisoners and Non-
custodial Measures for Women Offenders (the Bangkok Rules),
United Nations
Yourstone, Jenny (2009):
Promemoria om kvinnor i kriminalvård,
FoU-enheten, Stockholm
Sekundær litteratur (anden relevant litteratur)
Anderson, Tammy L. (2003):
Issues in the Availability of Healthcare for Women in Prison
i bogen
The Incarcerated Woman: Rehabilitative Programming in Women’s Prisons,
edited by S. F. Sharp
and R. Muraskin, Prentice Hall
Aromaa, Kauko & Viljanen, Terhi (2010):
Survey of United Nations and other Best Practices in the
Treatment of Prisoners in the Criminal Justice System,
HEUNI rapport (no. 65)
Benedek, Wolfgang et. al. (Red.) (2002):
Human Rights of Women – international instruments and
african experiences,
Zed Books
Bjønnes, Jeanett (2011):
Jeg siger jo ikke, at jeg vil være astronaut, vel…,
Rådet for socialt udsatte
Bloom, B., Owen, B., and Covington, S. (2003):
Gender-Responsive Strategies: Research, Practice,
and Guiding Principles for Women Offenders,
U.S.Department of Justice, National Institute of Cor-
rections
Booth, Jeb A. et. al. (2008):
Social Control, Serious Delinquency, and Risky Behavior: A Gendered
Analysis,
Crime & Delinquency
Covington, Stephanie (1999):
Gender-Responsive Programming and Evaluation for Females in
Criminal Justice System: A Shift from What works? to What is the Work?,
Center for Gender and
Justice, La Jolla CA & Barbara Bloom, Administration of Justice Department, San Jose State Uni-
versity
55
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke erfaringer og viden fra andre lande, der lå til grund for at etablere kvindefængslet i Jyderup?
Covington, Stephanie (2007):
The Relational Theory of Women’s Psychological Development: Im-
plication for the Criminal Justice System
i bogen
Female Offenders: Critical Perspectives and Ef-
fective Interventions,
2nd Edition, Zaplin
Covington, Stephanie (2007):
Women and the Criminal Justice System, An Editorial
Women’s
Health Issues, Volume 17, no. 4
European Daphne project (2010):
SPREAD. Spreading throughout Europe Expertise and interven-
tion programmes with men perpetrators and women survivors of gender violence who are in prison,
SURT Foundation
Göransson, Birgitta (2008):
Förslag till insatser för narkotikamissbrukande kvinnor i Kriminalvår-
den,
Kriminalvården
Human Rights Watch, Women’s Rights Project (1996):
All Too Familiar – Sexual Abuse of Women
in U.S. State Prisons,
Human Rights Watch
International Centre for Prison Studies (2008):
International Profile of Women's Prisons,
King’s
College London
Keyes, L. M. Corey (2007):
Promoting and Protecting Mental Health as Flourishing - A Comple-
mentary Strategy for Improving National Mental Health,
American Psychologist
Kriminalvårdens Utvecklingenheten (2010):
Långtidsdömda män och kvinnor i Sverige – Kriminal-
vårdens riksmottagningar 1997-2009,
Kriminalvården
Kriminalvården (2000):
Kvinnor i anstalt – uppföljning och vidare utveckling av ”Riktlinjer för
fängelsedömda kvinnor”,
Krimininalvårdsstyrelsens reprocentral
Scraton, Phil & Moore, Linda (2007):
The Prison within – the imprisonment of women at Hydebank
Wood 2004-06,
Northern Ireland Human Rights Commission
SFI Campell (2009):
Advocacy interventions to reduce or eliminate violence and promote the phys-
ical and psychosocial well-being of women who experience intimate partner abuse,
SFI Campell
Storgaard, Anette (1998):
To samtaler på randen
i bogen
Kvinder på randen,
Aarhus Universitets-
forlag
Sveriges Riksdag (2009):
Uppföljning av kvinnor intagne i kriminalvårdsanstalt,
2008/09 RFR9,
Riksdagstryckeriet Stockholm
The Quaker Council for European Affairs (2007):
Women in prison. A review of the conditions in
Member States of the Council of Europe,
The Quaker Council for European Affairs
Zolondek, Juliane (2007):
Lebens- und Haftbedingungen im deutschen und europäischen Frauen-
strafvollzug,
Schriften zum Strafvollsug, Jugendstrafrecht und zur Kriminologie band 28, Forum
Verlag Godesberg
56