Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2929244_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. november 2024
Strafferetskontoret
Jakob Laudrup
2024-12725
3462060
Besvarelse af spørgsmål nr. 21 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 21 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. oktober 2024. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om at redegøre for reglerne for udlevering af beslaglagte tyvekoster til forurettede?
Spørgsmål nr. 21 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Der er øjensynlig eksempler på, at stjålne effekter sælges på
tvangsauktion af politiet med den virkning, at provenuet er
tilgået statskassen, og dermed reelt set finansieret af offeret. Vil
ministeren på den baggrund redegøre for reglerne for udlevering
af beslaglagte tyvekoster til forurettede, herunder hvordan
politiet gør sit yderste for, at tyvekosterne ikke sælges på
auktion med provenu til statskassen, men derimod udleveres til
offeret? Besvarelsen bedes henvise til relevant domspraksis og
litteratur på området. Der henvises bl.a. til artiklen ”Politiet
solgte stjålne varer: Flere politikere presser minister i
deodorantsag”, jv.dk, den 4. oktober 2024.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1. Reglerne om beslaglæggelse fremgår af kapitel 74 i
retsplejeloven.
Efter retsplejelovens § 801, stk. 1, kan der bl.a. foretages
beslaglæggelse til sikring af bevismidler samt til sikring af
forurettedes krav på tilbagelevering eller erstatning. Det fremgår
endvidere af retsplejelovens § 802, stk. 1, at genstande, som en
mistænkt har rådighed over, kan beslaglægges, såfremt den
pågældende med rimelig grund er mistænkt for en
lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og der er
grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis eller bør
konfiskeres eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, som
kan kræve den tilbage.
Ifølge retsplejelovens § 807 d, stk. 1, bortfalder
rådighedsberøvelse som følge af beslaglæggelse efter bl.a.
retsplejelovens § 802, stk. 1, senest, når sagen er endeligt sluttet
ved dom, påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, medmindre det
beslaglagte konfiskeres. Er der tvist om, hvem der skal ske
tilbagelevering til, kan retten efter begæring træffe bestemmelse
om, til hvem den beslaglagte genstand skal udleveres.
Afgørelsen træffes ved kendelse.
Hvis beslaglæggelsen af genstanden bortfalder, skal genstanden
tilbageleveres senest umiddelbart efter, at sagen er endeligt
afsluttet.
Hvis genstanden derimod har været beslaglagt med henblik på
vindikation, dvs. tilbagelevering til den retmæssige ejer, vil den
Side 2/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om at redegøre for reglerne for udlevering af beslaglagte tyvekoster til forurettede?
normalt allerede inden sagens afslutning kunne udleveres,
medmindre den også skal anvendes som bevismiddel under
sagen.
I de tilfælde, hvor der er tvivl om ejerforholdet af den
beslaglagte genstand, træffer retten efter begæring bestemmelse
om, til hvem den beslaglagte genstand skal udleveres. Rettens
afgørelse kan også gå ud på, at den person, hos hvem genstanden
er beslaglagt, ikke er den rette ejer, og at genstanden må
betragtes som ”hittegods”, hvorpå politiet kan sælge eller
destruere de beslaglagte genstande.
2.
Af relevant litteratur på området kan der bl.a. henvises til
”Straffeprocessen” af Michael Kistrup, Jakob Lund Poulsen,
Jens Røn og Thomas Rørdam, 4. udg., 2023, afsnit 8.4.6 om
tilbagelevering/fyldestgørelse,
samt
”Kommenteret
Retsplejelov – Bind IV” af Anne Louise Bormann, Jens-
Christian Bülow, Jesper Hjortenberg, Mette Lyster Knudsen,
Jens Røn og Thomas Rørdam, 11. udg., 2024, s. 449 ff. Det
bemærkes, at den problemstilling, som artiklen nævnt i
spørgsmålet vedrører, ikke bliver direkte berørt i denne
litteratur.
I Ugeskrift for Retsvæsen (UfR) er der trykt en række afgørelser
om udlevering af beslaglagte genstande i medfør af
retsplejelovens § 807 d, stk. 1. Som eksempler herpå kan
fremhæves:
U.2011.1142 Ø:
A, der var blevet frifundet for hæleri med
hensyn til tyveri af fire Arne Jacobsen ”Mågestole”, anmodede
om at få stolene udleveret. Landsretten bestemte, at stolene
skulle udleveres til A, jf. retsplejelovens § 807 d, stk. 1.
U.2016.3554 Ø:
En virksomhed anmodede om at få prøvet, om
det var berettiget, at politiet udleverede fire PH koglelamper til
et gymnasium. Landsretten kom frem til, at der hverken i
retsplejelovens § 807 d, stk. 1, eller i forarbejderne hertil er
holdepunkter for at antage, at bestemmelsen kan anvendes i et
tilfælde, hvor udlevering af beslaglagte effekter allerede har
fundet sted.
U.2017.3202 H:
Sagen omhandlede, hvorvidt der kunne ske
udlevering af en beslaglagt bil, og hvem bilen i så fald skulle
udleveres til. Højesteret henviste til retsplejelovens § 807 d, stk.
1, 2. pkt., hvorefter retten efter begæring kan træffe
bestemmelse om, hvem beslaglagte genstande skal udleveres til,
hvis der er tvist herom, og at det fremgår af forarbejderne, at
retten kun skal afgøre, hvem der skal have udleveret beslaglagte
genstande. Hermed vil retten ikke have taget stilling til
ejerforholdet, der vil kunne afgøres ved en efterfølgende civil
Side 3/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om at redegøre for reglerne for udlevering af beslaglagte tyvekoster til forurettede?
sag. Højesteret tiltrådte i den konkrete sag, at udlevering af
bilen, der var beslaglagt i forbindelse med mistanke om
unddragelse af registreringsafgift, skulle ske til den, hos hvem
beslaglæggelsen var sket.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at effekter, der er konfiskeret i
forbindelse med sager om strafbare forhold, betegnes som
koster. Det følger af politiets interne vejledning: ”Vejledning
om administrativ håndtering af koster” (Kostervejledningen), at
koster, der ikke er værdiløse, jf. reglerne om hittegods, og som
ikke kan udleveres til ejer, skal overgives til hittegods. Efter
overgivelsen behandles effekterne efter gældende bestemmelser
om hittegods.
Rigspolitiet bemærker, at vurderingen af, om de pågældende
koster kan udleveres til ejeren – herunder om det er muligt at
identificere ejeren – eller overgives til hittegods, beror på en
konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Det følger af reglerne om hittegods, at hittegods opbevares i
mindst tre måneder fra genstandens indlevering til politiet,
medmindre der er tale om hittegods, som er udsat for hurtig
fordærvelse, eller hvis opbevaring vil medføre en væsentlig
værdiforringelse eller uforholdsmæssigt store omkostninger.
Rigspolitiet skal i den forbindelse henvise til lov om hittegods,
jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 4 juli 214, som ændret ved lov
nr. 124 af 30. januar 2021 (hittegodsloven), § 4 og cirkulære nr.
9428 af 24. juni 2014 om behandlingen af hittegods
(hittegodscirkulæret) § 19, stk. 2, og § 12.
Hittegods, som ikke er blevet udleveret til ejer inden
opbevaringsfristens udløb, sælges herefter på offentlig auktion,
jf. hittegodslovens § 4 og hittegodscirkulæret § 17.”
Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til besvarelse af 2. oktober 2024 af
spørgsmål nr. 1461 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 4/4