Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-11227
Den 11. december 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 206 (REU alm. del) stillet 14. november 2024 efter ønske
fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 206
”Vil
ministeren redegøre for, hvad straffen er for besiddelse af gifte som carbofuran, parathion/bladan,
herunder om han mener, at straffen for besiddelse bør skærpes på lige fod med ulovlig
våbenbesiddelse?”
Svar
Carbofuran og parathion/bladan, som tidligere har været anvendt som aktivstoffer i pesticider, er som
stoffer og blandinger omfattet af kemikalielovens regler om salg af meget giftige og giftige stoffer og
blandinger og den i medfør af loven udstedte giftbekendtgørelse. Loven regulerer import og salg, men
ikke besiddelse, af meget giftige og giftige stoffer og blandinger, som tilfældet er med våbenloven.
Udgangspunkt i kemikalieloven er, at meget giftige og giftige stoffer og blandinger kun må sælges mod
rekvisition. En rekvisition skal indeholde en angivelse af det formål, hvortil stoffet eller blandingen
ønskes anvendt, og skal være forsynet med politiets påtegning om, at politiet tillader udlevering til det
angivne formål.
Kravet om rekvisition kan alene fraviges ved salg af meget giftige og giftige stoffer og blandinger til de
virksomheder, institutioner og personer, som er opregnet i loven. Det følger af lovens opregning, at
salg kun må ske til virksomheder, institutioner og personer, der hver på deres måde er underlagt en
offentlig kontrol. Tilbage står derfor alene salg til private, som falder ind under lovens udgangspunkt
om salg mod rekvisition. Det, at politiet skal forsyne en rekvisition med politiets påtegning om, at
politiet tillader udlevering til det angivne formål, indebærer således en offentlig kontrol med denne
form for salg.
Det er i kemikalieloven endvidere bestemt, at det kun er apotekere og de forhandlere, som har fået en
tilladelse af miljøministeren, som må sælge meget giftige og giftige stoffer og blandinger til andre end
de ovenfor nævnte virksomheder, institutioner og personer.
Endelig er det i giftbekendtgørelsen fastsat, at det udelukkende er de virksomheder, institutioner og
personer, som er opregnet i kemikalieloven, der må importere meget giftige og giftige stoffer og
blandinger.
En forhandler af meget giftige eller giftige stoffer og blandinger, som ikke overholder kemikalielovens
bestemmelser om salg af meget giftige og giftige stoffer, straffes som udgangspunkt med bøde. Straffen
kan under visse omstændigheder, som er angivet i loven, stige til fængsel i indtil 2 år. Tilsvarende
gælder ved overtrædelse af giftbekendtgørelsens bestemmelse om, hvem der må importere meget
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk