Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2928746_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. oktober 2024
Sikkerhedskontoret
Anne Sofie Brix
2024-12686
3460788
Besvarelse af spørgsmål nr. 20 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 20 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. oktober 2024. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Camilla Hellesø Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 20: MFU spm. om, hvem og/eller hvilket land, der stod bag sprængningen af Nordstream-rørledningen i Østersøen, og vil regeringen i bekræftende fald redegøre herfor over for offentligheden, der henvises i øvrigt til svar på REU alm. del – spørgsmål 1554 (folketingsåret 2023-24)?
Spørgsmål nr. 20 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Har regeringen viden om, hvem og/eller hvilket land, der stod
bag sprængningen af Nordstream-rørledningen i Østersøen, og
vil regeringen i bekræftende fald redegøre herfor over for
offentligheden, der henvises i øvrigt til svar på REU alm. del –
spørgsmål 1554 (folketingsåret 2023-24)?”
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at Københavns Politi i samarbejde med
Politiets Efterretningstjeneste (PET) har efterforsket sprængningerne i
september 2022 af gasledningerne på Nord Stream 1 og 2, der fandt sted
uden for dansk territorialfarvand. Myndighederne kan på baggrund af
efterforskningen konkludere, at der var tale om forsætlig sabotage af
gasledningerne. Det er samtidigt vurderingen, at der ikke er det fornødne
grundlag for at forfølge en straffesag i Danmark.
Som omtalt i offentligheden efterforskes sprængningerne fortsat af tysk
politi. De danske myndigheder har i relevant omfang delt oplysninger med
svenske og tyske myndigheder som led i et internationalt samarbejde.
Det bemærkes herudover, at en nærmere orientering af Folketinget om
efterretningstjenesternes virksomhed, herunder vedrørende forhold, som
ikke kan besvares inden for rammerne af et folketingsspørgsmål, foregår i
Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, der som bekendt
har særlige rammer vedrørende fortrolighed og indseende med PET’s
arbejde.
Side 2/2