REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om kommentar til artiklen "Danskere svindlet i globalt pyramidespil: Bagmænd lænsede ofrene for milliarder" fra dr.dk den 8. november 2024

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

10. december 2024

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Emma Thorup Bech

2024-14905

3515220

Besvarelse af spørgsmål nr. 196 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 196 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. november

2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).

Justitsministeriet skal anmode om, at vedlagte bilag behandles

fortroligt

hensyn til efterforskningen i sagen.

Peter Hummelgaard

Marie Mølsted

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om kommentar til artiklen "Danskere svindlet i globalt pyramidespil: Bagmænd lænsede ofrene for milliarder" fra dr.dk den 8. november 2024

Spørgsmål nr. 196 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen "Danskere svindlet i

globalt pyramidespil: Bagmænd lænsede ofrene for milliarder"

fra dr.dk den 8. november 2024 og dokumentaren som er omtalt

i artiklen, vil ministeren desuden redegøre for, hvilke initiativer

ministeren påtænker for at stoppe denne store skala af svindel

og bedrageri som omtalt i artiklen og dokumentaren, og vil

ministeren derudover redegøre for, hvilke retslige konsekvenser

der aktuelt gælder for bagmænd, som begår denne form for

svindel, samt ministerens vurdering af, om der er behov for

yderligere skærpelser og initiativer?”

Svar:

Vi skal gøre alt, vi kan, for at komme denne form for bedrageri og

økonomisk svindel til livs, og under både denne og den seneste regering er

der sket en markant styrkelse af indsatsen mod organiseret økonomisk

kriminalitet. Eksempelvis har vi med den nye bandepakke igangsat en lang

række initiativer specifikt rettet mod bekæmpelsen af organiseret

økonomisk kriminalitet.

Jeg vil særligt gerne pege på, at vi etablerer en ny national, tværgående

efterforskningsgruppe, som målrettet og med primær fokus på bandemiljøet

skal efterforske sager om bl.a. organiseret skatte- og momssvig, og hvis

fokus også kan udvides til at omfatte økonomisk kriminalitet bredere set.

Derudover har vi givet politiet flere og bedre efterforskningsredskaber og

udvidet det eksisterende Al Capone-samarbejde med et fast operativt

samarbejde under ledelse af National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK)

og med deltagelse af en række relevante myndigheder, som vil få til opgave

løbende at gennemgå og afdække konkrete banderelaterede personer og

bandegrupperingers økonomiske forhold og aktiviteter samt virksomheder

med tilknytning til disse personer. I det operative samarbejde vil endvidere

kunne gennemgås øvrige relevante personer med tilknytning til det

organiserede kriminelle miljø.

Vi må dog også erkende, at sagernes kompleksitet er steget og i stigende

grad udgør en del af globale sagskomplekser, og vi skal derfor løbende

overveje, hvordan vi kan styrke indsatsen over for denne type af

kriminalitet.

Side 2/4

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”For så vidt angår dansk politis efterforskning af

grænseoverskridende økonomisk kriminalitet gør politiet bl.a.

brug

Europolsamarbejdet

samt

internationale

retshjælpsanmodninger.

Den danske aftale med Europol fra 2017 danner grundlag for

samarbejdet mellem Europol og dansk politi. Samarbejdet er

udmøntet i en administrativ aftale, der fastsætter de nærmere

tekniske og praktiske rammer for samarbejdet mellem Europol

og dansk politi.

I regi af Europolsamarbejdet har dansk politi bl.a. mulighed for

at indgå i samarbejde om identificering af målpersoner med

henblik på etablering af målrettede efterretnings- og

efterforskningsaktiviteter mod de identificerede målpersoner

ved etablering af såkaldte ”Operational Task Forces”. Dansk

politi kan endvidere i forbindelse med grænseoverskridende

efterforskning indgå i en fælles efterforskning – Joint

Investigation Team (JIT) – som kan etableres ved en aftale

mellem to eller flere lande, der er medlem af eller har en

samarbejdsaftale

med

Europol,

med

specifikt

efterforskningsformål i en afgrænset tidsperiode.

Rigspolitiet kan desuden henvise til Rigspolitiets rapport fra

2024 om dansk politis situation i forhold til Europol (REU Alm.

del, 2023-24, Bilag 172). Heraf fremgår det bl.a., at det er

Rigspolitiets vurdering, at samarbejdet med Europol har

operationel stor værdi for dansk politi, og at samarbejdet

fungerer godt inden for den ramme, som Europolaftalen giver.”

Der henvises endvidere til vedlagte fortrolige bilag i forhold til den del af

spørgsmålet, som vedrører den konkrete sag.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere

indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Bedragerier med et internationalt aspekt, som omtalt i den

omhandlende artikel, kan være omfattet af straffelovens § 286,

stk. 2, jf. § 279, såfremt de pågældende handlinger hører under

dansk straffemyndighed (jurisdiktion), jf. straffelovens §§ 6-12.

Strafferammen er fængsel i op til 8 år, når forholdet om

bedrageri er af særlig grov beskaffenhed navnlig på grund af

forbrydelsens erhvervsmæssige eller professionelle karakter

eller som følge af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når

et større antal forbrydelser er begået. I tilfælde af bedrageri af

Side 3/4

særligt grov beskaffenhed under særdeles skærpende

omstændigheder er der således i teorien mulighed for at

fastsætte en straf på op til 12 års fængsel.

I Justitsministeriets betænkning nr. 1581 af 2023 om

strafudmåling afgivet af Udvalget til afdækning af forholdet

mellem strafniveauer og strafferammer, er der en gennemgang

af trykt retspraksis i sager om bedrageri efter straffelovens § 279

frem til den 31. december 2022. Det fremgår heraf, at der på

tidspunktet for betænkningens afgivelse forelå 19 trykte domme

om bedrageri, jf. § 279, der er henført under § 286, stk. 2, der

var egnede til at danne grundlag for undersøgelsen. I dommene

er straffen udmålt til mellem 1 og 7 års fængsel. Udvalget

konstaterer, at strafferammen i § 286, stk. 2, er udnyttet både i

den lavere og den øvre ende. Ved strafudmålingen er der

generelt lagt stor vægt på udbyttets værdi, men også på

eksempelvis antallet af forhold, om der er tale om udnyttelse af

et særligt tillidsforhold, om forholdene er systematiske,

velorganiserede eller har haft et professionelt præg samt tiltaltes

forstraffe.

I den øvre ende findes to sager om bedrageri for henholdsvis

493 mio. kr. (mandatsvig og bedrageri) og 635 mio. kr.

(mandatsvig, bedrageri, skyldnersvig, momssvig og

dokumentfalsk). I disse er der udmålt straffe på henholdsvis 6

års og 7 års fængsel.

Sagen vedrørende de 635 mio. kr. er trykt i UfR 2021.1450 (TfK

2021.316), hvor det i tillæg til ovenstående fremgår, at der blev

idømt en tillægsbøde på 15.275.000 kroner, ligesom der skete

konfiskation hos tiltalte af cirka 28,8 mio. kr. samt

rettighedsfrakendelse vedrørende deltagelse i ledelsen af en

erhvervsvirksomhed. Højesteret fandt i samme forbindelse, at

der ikke var grundlag for at anvende straffelovens § 88, stk. 1,

2. pkt., der ved særdeles skærpende omstændigheder giver

domstolene mulighed for at lade straffen overstige den højeste

for nogen af lovovertrædelserne foreskrevne straf med indtil det

halve.”

Side 4/4