Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2990935_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. marts 2025
Sikkerhedskontoret
Ida Marianne Nørgaard
Hansen
2024-14916
3515419
Besvarelse af spørgsmål nr. 192 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 192 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. november
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Peter Hummelgaard
/
Camilla Hellesø Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/6
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om, hvorledes politiet og Anklagemyndigheden forstår begrebet udtrykkelig billigelse i straffelovens § 136 stk. 2?
Spørgsmål nr. 192 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren - idet der henvises til Politikens artikelserie af
10. og 11. november 2024 om de mange sager omhandlende
billigelse af terror, der ikke fører til dom, - redegøre for,
hvorledes politiet og Anklagemyndigheden forstår begrebet
”udtrykkelig billigelse” i straffelovens § 136 stk. 2, herunder
redegøre for, om det manglende antal sager, hvor
Anklagemyndigheden får medhold, må føre til, at politi og
Anklagemyndigheden bør anvende samme definition af
”udtrykkelig billigelse”, som fremgår af lovforarbejderne og
som følger af domstolenes retspraksis, således, at det kan
undgås at skræmme borgere fra at deltage i den offentlige debat
ved at sigte dem i sager, der enten ender med at frafalde eller
frifinde?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at politiet efterforsker mulige strafbare
forhold, når der indgives anmeldelse herom, eller når politiet
selv bliver opmærksom herpå. Efterforskning iværksættes, når
der er en rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som
forfølges af det offentlige, er begået, jf. retsplejelovens § 742.
Rigspolitiet har anmodet politikredsene om at have skærpet
opmærksomhed på ytringer, som kan være omfattet af
straffelovens bestemmelser om billigelse af terror, ligesom
Rigspolitiet har drøftet politiets generelle fokus på forfølgelse
af eventuelle sager med politikredsene i relevante ledelsesfora –
både i forhold til anmeldelser og sager, som politiet selv bliver
opmærksom på.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at alle sager om mulig
overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2, forelægges for
Statsadvokaten i København, der har overtaget behandling af og
tilsynet med sagerne, uanset hvor i landet en eventuel
overtrædelse af bestemmelsen er begået. Dette skal bl.a. sikre,
at sagerne behandles samlet, og at der samlet kan tages stilling
til spørgsmålet om tiltalerejsning, påtaleopgivelse mv.”
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden
indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
Side 2/6
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om, hvorledes politiet og Anklagemyndigheden forstår begrebet udtrykkelig billigelse i straffelovens § 136 stk. 2?
”Straffelovens § 136, stk. 2, blev indsat i straffeloven ved en
lovændring i 1939. Det fremgik af lovforslaget, at det allerede
var strafbart at tilskynde til en forbrydelse, men at det ”i særlig
Grad maa anses for uheldigt, at nogen ustraffet skal kunne give
det sin Tilslutning, at der bliver begaaet Forbrydelser mod
Statens
Selvstændighed
og
Sikkerhed
eller
mod
Statsforfatningen og de øverste Statsmyndigheder”.
Strafferammen var fængsel indtil et år.
Straffelovens § 136, stk. 2, er siden blevet ændret, og
strafferammen er senest forhøjet til tre år ved en lovændring i
2020.
Det fremgår ikke af lovens forarbejder, hvad der må forstås ved
begrebet ”udtrykkelig billigelse”.
Litteraturen bidrager i den sammenhæng til lovfortolkningen.
Bl.a. har Vagn Greve i ”Bånd på hånd og mund –
strafforfølgelse eller ytringsfrihed”, 2008, med henvisning til
ordbøger anført, at der med ”billige” forstås at bifalde, tilslutte
sig, erklære sig enig i, godkende og lignende. Ud fra
forarbejderne mener Greve, at bestemmelsen skal fortolkes
snævert. Han anfører også, at der med ”udtrykkeligt” menes, at
billigelsen ikke blot skal være underforstået og anfører
yderligere, at strafbarheden af en billigelse af et angreb hænger
sammen med, om ytringen angår et angreb på et undertrykkende
diktatur. Det må antages, at Greve hermed blot konstaterer, at
der skal være tale om billigelse af et angreb, som vil være
strafbart efter straffelovens kapitel 12 eller 13.
Justitia har i artiklen ”Kriminalisering af ”udtrykkelig
billigelse” af terror går videre end påkrævet af Danmarks
internationale forpligtelser” af 16. august 2015 udtalt, at
”billige” også kan forstås som at påskønne, anerkende eller rose.
Justitia gør sammenfattende gældende, at retspraksis giver
anledning til tvivl om anvendelsesområdet for § 136, stk. 2, og
at den ikke synes at blive fortolket indskrænkende.
Rigsadvokaten bemærker, at det altid vil bero på en samlet
vurdering af ytringen, sammenhængen og omstændighederne i
den konkrete sag, hvorvidt der er tale om ”udtrykkelig
billigelse” i relation til straffelovens 136, stk. 2.
Det er som udgangspunktet politiet, som træffer afgørelse om at
sigte en person for et strafbart forhold. Afgørelsen heraf beror
på en skønsmæssig vurdering af mistankens styrke. Det bør
indgå i vurderingen, at sigtelsen på den ene side medfører en
række beføjelser og retsgarantier for den sigtede, og på den
anden side at sigtelsen også indebærer en art officiel
Side 3/6
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om, hvorledes politiet og Anklagemyndigheden forstår begrebet udtrykkelig billigelse i straffelovens § 136 stk. 2?
konstatering af, at der er et vist hold i mistanken mod den
pågældende.
Når
anklagemyndigheden
skal
tage
stilling
til
tiltalespørgsmålet, skal det ske under iagttagelse af
objektivitetsprincippet, hvorefter anklagemyndigheden skal
påse, at strafskyldige drages til ansvar, men også at forfølgning
af uskyldige ikke finder sted.
Det betyder, at anklagemyndigheden som udgangspunkt ikke vil
rejse tiltale, hvis der er bevismæssig eller retlig tvivl om, at en
tiltale vil føre til domfældelse. En rimelig kompetencefordeling
mellem domstolene og anklagemyndigheden tilsiger dog, at
særligt indviklede eller uafklarede spørgsmål om eksempelvis
straffebestemmelsers fortolkning henhører under domstolene.
Forståelsen af begrebet ”udtrykkeligt billiger” kan give
anledning til tvivl, og derfor kan der i et vist omfang være grund
til at indbringe sager om overtrædelse af straffelovens § 136,
stk. 2, for domstolene, uanset om anklagemyndigheden har en
vis tvivl om, at der sker domfældelse.
Der findes en række domme om overtrædelse af straffelovens §
136, stk. 2, som nærmere illustrerer hvilke situationer, der i
praksis vil være omfattet af bestemmelsen.
Rigsadvokaten kan fra trykt praksis eksempelvis henvise til
sagen gengivet i TfK 2022.458 Ø, hvor en person blev idømt ni
måneders fængsel for overtrædelse af § 136, stk. 2, om billigelse
af terror kort efter to franske terrorangreb i 2020, hvor en fransk
skolelærer, der havde vist karikaturtegninger af profeten
Muhammed i sin undervisning, blev dræbt ved halsoverskæring,
og tre personer blev dræbt i Notre Dame-kirken i Nice. Den
pågældende havde på Twitter fremsat en række grove trusler af
islamisk fundamentalistisk karakter, herunder ”not boycott
France but behead France” og ”Behead France, It’s about time
to walk out in the streets with something heavy and look for
every evil kuffarbillah (fornægter af Allah)”.
Landsretten fandt, at der var tale om trusler, der var egnet til at
virke skræmmende, og at tiltalte havde forsæt til at skræmme.
Ytringerne fremstod som skrevet med henblik på at provokere
eller diskutere med anderledes troende og var skrevet i en hadsk
tone. Uanset at de havde en grovhed, som gik langt ud over det,
der burde forekomme i den offentlige debat, herunder de sociale
medier, fandt landsretten dog ikke, at ytringerne var af en sådan
karakter, at de var omfattet af terrorbegrebet i straffelovens
§ 114, idet det bemærkedes, at de under hensyn til konteksten
og de anvendte mere generaliserende formuleringer ikke var
egnet til at skræmme i alvorlig grad. Henset til ytringernes
karakter
og
den
tidsmæssige
sammenhæng
med
Side 4/6
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om, hvorledes politiet og Anklagemyndigheden forstår begrebet udtrykkelig billigelse i straffelovens § 136 stk. 2?
terrorhandlingerne i Frankrig blev den tiltalte fundet skyldig i
overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2.
I sagen gengivet i UfR 2020.1003 H blev en tiltalt fundet skyldig
i overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2, ved i juni 2017
offentligt at have billiget et terrorangreb ved en moske i London
dagen før, idet han i et offentligt tilgængeligt opslag på en anden
persons Facebookprofil skrev: ”Ja ham der har gjort det burde
have en medalje”. Ved angrebet, som efter dansk ret ville have
været omfattet af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1, blev én dræbt
og flere såret. For Højesteret angik sagen, om tiltaltes billigelse
af angrebet skete ”offentligt” samt strafudmålingen. Højesteret
udtalte, at der ved afgørelsen af, om en billigelse er sket
offentligt, kan lægges vægt på, om billigelsen er gjort
tilgængelig for en større eller ubestemt kreds af personer. Dette
var tilfældet for et offentligt opslag på en Facebookprofil, og
Højesteret tiltrådte, at tiltalte var fundet skyldig. Om straffen
udtalte Højesteret, at sager om straffelovens § 136, stk. 2,
omfatter forhold af meget forskellig karakter og grovhed, og at
nogle sager derfor ville skulle afgøres med ubetinget straf, andre
med helt eller delvis betinget straf eller bødestraf. Da tiltalte, da
han skrev sin billigelse som en kommentar til en andens
Facebookopslag, lod sig rive med af en stemning og meget
havde fortrudt sin kommentar, fastsatte Højesteret straffen til 30
dages fængsel betinget, idet der endvidere blev lagt vægt på
tiltaltes personlige forhold, og at han var ustraffet.
I sagen gengivet i UfR 2018.393 Ø blev den tiltalte fundet
skyldig i overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2, ved den 16.
februar 2015 i København under et interview med en fransk tv-
kanal at have udtalt: ”Den her mand har et hjerte af guld. Vi
muslimer tager ikke afstand fra denne mand. Men den største
terrorist gennem historien er de her tegnere, der har udsat os i
Danmark og den danske befolkning for terror. Det er dem, der
er terrorister. Ham der derovre, han er ikke terrorist, han er en
helt” eller lignende, hvorved tiltalte henviste til gerningsmanden
til terrorangrebet i København den 14. og 15. februar 2015.
Tiltalte havde således offentligt udtrykkeligt billiget en af de i
straffelovens § 12 eller 13 omhandlede forbrydelser.
Byretten, der tillige fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af
straffelovens § 266 b, stk. 1, fastsatte straffen til en tillægsstraf
af fængsel i fem måneder, der ikke var grundlag for at gøre
betinget. Landsretten fandt straffen passende udmålt. Det
fremgik af dommen, at landsretten i skærpende retning havde
lagt vægt på, at billigelsen angik terrorangrebet ved henholdsvis
Krudttønden og synagogen i København og dermed udgjorde en
generel trussel mod både ytringsfriheden og religionsfriheden i
Danmark.
Side 5/6
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om, hvorledes politiet og Anklagemyndigheden forstår begrebet udtrykkelig billigelse i straffelovens § 136 stk. 2?
I sagen gengivet i UfR 2024.4332 blev den tiltalte fundet
skyldig i overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2, ved den 7.
og 13. oktober 2023 via sin snapchatprofil, hvor den tiltalte
havde mere end 80.000 følgere, at have delt en video, hvor han
udtalte ”Nej, men helt seriøst. Lad os lige være realistiske
engang. Det der foregår dernede, som stadig ikke er blevet
flækket. Men 250 stykker, det er ikke helt dumt” samt ”Okay,
sjov til side nu. Jeg kondolerer. Jeg kondolerer for alle de
menneskeliv, der ikke er blevet taget endnu”, hvorved tiltalte
henviste til terrorangrebet begået af terrororganisationen Hamas
på en festival i Israel den 7. oktober 2023.
Byretten fastsatte straffen til en tillægsstraf af fængsel i 6
måneder, som der ikke var grundlag for at gøre hel eller delvis
betinget. Landsretten fandt straffen passende udmålt. Det
fremgik af dommen, at landsretten i skærpende retning havde
lagt vægt på, at tiltalte havde billiget et meget voldsomt
terrorangreb med et stort antal civile dræbte, og at billigelsen
skete umiddelbart efter, at angrebet fandt sted. Yderligere
fremgik det, at landsretten lagde vægt på karakteren og
grovheden af billigelsen, herunder at der var tale om to videoer
på henholdsvis 34 og 40 sekunder, der fremstår som en slags
fejring af angrebet, og at videoerne er delt på den tiltaltes profil
på Snapchat, der har et meget stort antal følgere.”
Side 6/6