Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2952732_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. december 2024
Politikontoret
Kirstine Koch
2024-15026
3518840
Besvarelse af spørgsmål nr. 191 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 191 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. november
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD) og
ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Adsbøl (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen Bruger børn som narkobude, Ekstra Bladet, den 8. november 2024?
Spørgsmål nr. 191 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Bruger børn som
narkobude”, Ekstra Bladet, den 8. november 2024? Vil
ministeren desuden redegøre for, hvilke initiativer ministeren
påtænker for at stoppe udnyttelsen af børn, herunder redegøre
for hvilke retslige konsekvenser, der aktuelt gælder for
bagmænd, som udnytter mindreårige til narkosalg, samt
ministerens vurdering af, om der er behov for yderligere
skærpelser?”
Svar:
Jeg ser med alvor på, at børn og unge bliver rekrutteret til kriminalitet af
organiserede bander, og jeg vil ikke acceptere, at bander skaber utryghed i
vores lokalsamfund. For mig som justitsminister er det en mærkesag, at man
skal kunne føle sig tryg i sit nabolag, uanset hvor i landet man bor. Der er
desværre stadig for meget utryghed – ikke mindst for beboerne i de særligt
udsatte boligområder.
Regeringen har iværksat flere tiltag med det formål at styrke trygheden i
samfundet. Regeringen indgik således den 8. november 2023 sammen med
et bredt flertal i Folketinget ”Aftale om bandepakke IV – Trygge nabolag i
hele Danmark”. Bandepakken indeholder bl.a. en række initiativer, der skal
bryde brandernes fødekæde og tage bedre hånd om unge på kanten af
bandekriminalitet, herunder et initiativ om at gøre rekruttering af børn og
unge til kriminalitet ulovligt, samt et initiativ om at bryde bandernes
fødekæde ved at henvise flere kriminalitetstruede børn og unge til
Ungdomskriminalitetsnævnet. Der er herudover iværksat et fokuseret SSP-
samarbejde, der skal afskærme brødre til bandemedlemmer fra
bandemiljøet, ligesom det er besluttet at videreudvikle og udbrede den
såkaldte knock-knock-strategi.
I forhold til narkotikakriminalitet har regeringen den 28. oktober 2024
fremlagt udspillet ”Ungdom uden opioider”, som skal dæmme op for børn
og unges misbrug af opioider. Der skal sættes ind med mere forebyggelse,
og samtidig skal straffene for besiddelse og salg af opioider skærpes, så
strafniveauet i højere grad afspejler opioidernes farlighed.
Som led i udspillet foreslår regeringen bl.a. at give politiet større mulighed
for at konfiskere køretøjer brugt til grov narkotikakriminalitet, f.eks. biler
og knallerter. Konfiskation vil navnlig kunne ske ved gentagne tilfælde af
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen Bruger børn som narkobude, Ekstra Bladet, den 8. november 2024?
videreoverdragelse, ved videreoverdragelse af store mængder eller ved
videreoverdragelse til børn og unge. Et lovforslag, som skal implementere
de dele af udspillet, der kræver lovændring, forventes fremsat i indeværende
folketingssamling.
Selv om regeringen har taget flere skridt i retning af et mere trygt og sikkert
Danmark, er vi ikke i mål endnu. Regeringen overvejer derfor løbende, om
der er behov for at iværksætte yderligere tiltag, herunder også i forhold til
at beskytte vores børn og unge.
Side 3/3