Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2951938_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. december 2024
Straffuldbyrdelseskontoret
Clara Folmer Middelboe
2024-14710
3509815
Besvarelse af spørgsmål nr. 183 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 183 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. november
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen fra Henrik Rindom om afsoning med fodlænke for stofmisbrugere, REU alm. del – bilag 31
Spørgsmål nr. 183 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Henrik Rindom
om afsoning med fodlænke for stofmisbrugere, REU alm. del –
bilag 31, og oplyse, hvor meget Kriminalforsorgen har benyttet
alternative afsoningsforhold for stofmisbrugere over de seneste
10 år, og hvordan ministeren ser på forslaget om at indføre
fodlænke for stofmisbrugere, der i øvrigt opfylder kriterierne
herfor?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan indledningsvis oplyse,
at der findes to forskellige ordninger, hvorefter dømte kan udstå
fængselsstraf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol
(elektronisk fodlænke). Der kan dels gives tilladelse til afsoning
i sin helhed af en fængselsstraf på op til 6 måneder (såkaldt front
door-fodlænke), dels tilladelse til udstationering fra fængsel til
egen bopæl med elektronisk fodlænke i den sidste del af
afsoningen af en fængselsstraf på mere end 6 måneder (såkaldt
back door-fodlænke). Der kan i visse tilfælde desuden ske
udstationering med back door-fodlænke kort tid efter
indsættelsen i fængsel på grund af en forudgående
varetægtsfængsling.
Direktoratet har lagt til grund, at Henrik Rindoms forslag i REU
alm. del bilag 31 vedrører front door-fodlænke.
Direktoratet kan oplyse, at der i perioden fra den 1. januar 2014
til og med oktober 2024 er givet 24.244 tilladelser til afsoning
af en fængselsstraf med front door-fodlænke. Data er trukket fra
Kriminalforsorgens Ledelses-Information-System (LIS) den 14.
november 2024 og afspejler datas tilstand på det pågældende
tidspunkt. Data for 2024 er foreløbige og kan blive ændret i
forbindelse med efterregistreringer.
Det er ikke muligt at trække data om, hvor mange af
tilladelserne der er givet til dømte med et stofmisbrug.
Generelt kan det vedrørende muligheden for at få tilladelse til at
afsone med fodlænke oplyses, at den dømte skal opfylde visse
betingelser og vurderes egnet til at overholde de vilkår, der
gælder for afsoning med fodlænke. Det gælder bl.a. vilkår om,
at den dømte under afsoningen ikke må indtage euforiserende
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen fra Henrik Rindom om afsoning med fodlænke for stofmisbrugere, REU alm. del – bilag 31
stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige
lovgivning. Kriminalforsorgen kan derudover fastsætte
særvilkår, f.eks. om at den dømte under afsoningen skal
undergive sig misbrugsbehandling, hvis dette skønnes
nødvendigt og formålstjenligt for, at den pågældende vil kunne
afholde sig fra at indtage euforiserende stoffer under
afsoningen.
Kriminalforsorgen kan give tilladelse til fodlænkeafsoning til
personer, som er i lægeligt godkendt behandling af misbrug,
f.eks. substitutionsbehandling, hvis den pågældende vurderes
egnet til at overholde vilkårene for samt i øvrigt opfylder
betingelserne for fodlænkeafsoning.
Endvidere kan det oplyses, at kriminalforsorgen kan give
tilladelse til fodlænkeafsoning til personer, som har et
stofmisbrug, hvis det vurderes, at den pågældende vil kunne
afholde sig fra misbrug af stoffer under afsoningen, og forudsat
at den pågældende i øvrigt vurderes egnet til at overholde
vilkårene for og opfylder de øvrige betingelser for
fodlænkeafsoning. Ved behandling af en ansøgning om
fodlænkeafsoning kan kriminalforsorgen, hvis ansøgeren
aflægger en positiv urinprøve, efter en konkret vurdering give
den pågældende mulighed for at aflægge en ny urinprøve, som
kan vise ophør af misbrug af euforiserende eller andre ulovlige
stoffer, inden kriminalforsorgen foretager den endelige
vurdering af egnethed til afsoning med fodlænke. Varigheden af
perioden inden aflæggelse af en ny urinprøve vil bl.a. afhænge
af udskillelsestiden for det euforiserende stof, som er
identificeret i den første urinprøve.
Kriminalforsorgen vil give afslag på en ansøgning om afsoning
med fodlænke, hvis det vurderes, at en dømt vil fortsætte med
misbrug af euforiserende eller andre ulovlige stoffer under en
eventuel afsoning med fodlænke, og at fastsættelse af et vilkår
om at følge misbrugsbehandling ikke vil kunne forhindre dette.”
Side 3/3